Jeg holder aldrig op med at undre mig over, hvad man kan få folk til at gøre for penge. Helt aktuelt tænker jeg på de kongelige, som er villige til at lade sig overvåge og beglo af millioner af øjne til gengæld for at få (rigtig mange) penge, slotte og juveler. De sælger sig selv dyrt, men alligevel: Har disse mennesker da slet ingen stolthed?
Frederik uden efternavn har læst statskundskab og burde derfor vide, at arveligt monarki strider mod Menneskerettighedernes paragraf 1 om, at alle mennesker er født lige og frie. Arveligt monarki strider også mod de to grundlæggende demokratiske principper:
1) Folket vælger selv sine repræsentanter - og
2) Alle er lige for loven.
Hvordan man end vender og drejer det, så er arveligt monarki helt ude af trit med det demokrati, som vi ellers ynder at fremstille os selv som verdensmestre i. Og belære andre nationer om.
Monarkiet i dag har da også kun én eneste funktion, og den er at give resten af befolkningen mulighed for at være med på en kigger.
Vi betaler disse mennesker på slottene, så de kan leve i sus og dus og pomp og pragt, for at vi derefter kan overvåge deres pompøse liv gennem mediernes tusinder øjne. Sådan er den faste, om end uskrevne kontrakt.
Krav på skilsmisse
Folkene på Amalienborg, som udelukkende kvalificerer sig ved at nedstamme fra fortidens danske diktatorer, er de højtlønnede ansatte hovedpersoner i et fortsat reality show a la Big Brother.
Vi tilskuere har ingen skam i livet og kan - ifølge ugebladenes salgstal og TV-stationernes seertal - ikke få kongelige skilsmisser og bryllupper nok, og da det er os, som betaler for underholdningen, har vi også krav på, at de kongelige leverer varen. Så vi gider bestemt ikke høre klynk fra deres side over, at deres privatliv trædes for nær.
Da et flertal i befolkningen i den grad nyder at overvåge de kongelige og glo på den offentligt finansierede pomp og pragt, skal man ikke vente nogen forandring fra den side. Vi holder disse mennesker i guldbure for at kunne iagttage dem, som det nu passer os. Og har vi egentlig ikke krav på nogle flere skilsmisser? Så vi først får den frydefulde skandale og derefter den ikke mindre frydefulde nye kærlighed, brylluppet og fødslerne?
Folk har vistnok altid haft behov for den slags underholdning - for at kunne leve et glamourøst liv via stedfortræder, så fra den side kommer næppe noget krav om en ændring af de udemokratiske tilstande. Men de kongelige selv kunne sagtens sige nej tak - til juveler, slotte og offentligt finansieret jetset-liv. De kunne med stor ret henvise til deres egne menneskerettigheder og forlange at blive lukket ud af deres guldbure for at leve som lige og frie borgere med ret til privatliv og personlig integritet.
Men de siger ikke fra. De sælger i stedet deres menneskerettigheder og deres frihed for penge, juveler og slotte.
Herfra skal ikke lyde nogen fordømmelse. Kun en virkelig undren over, at vi måske alle er til salg, når det kommer til stykket. Det er kun et spørgsmål om prisen. Og de kongelige har i det mindste solgt deres frihed og deres menneskerettigheder dyrt.
