USA, Israel ... og Danmark

"Regeringen fører en politik, hvor den er kommet så højt til vejrs, at benene ikke længere kan nå jorden."

Clemens Stubbe Østergaard, lektor i international politik ved Aarhus Universitet

Det var den radikale leder Margrethe Vestager, der åbnede debatten. Kan Danmark som et lille land overhovedet magte den høje cigarføring på udenrigspolitikken, som akkumulerer fjender i hele den muslimske verden, og er det måske tid til at drosle ned på ambitionerne og aktivismen? Hun valgte at stille spørgsmålet på dagen, hvor den danske ambassade i Islamabad blev angrebet og seks mennesker dræbt, og den slags mangel på patriotisme udviser man ikke ustraffet. Fjendtlige angreb kræver, at politikerne står skulder ved skulder og bakker op om landet, fanen, statsministeren og den udenrigspolitiske linje. Og de to store partier i Folketinget - Venstre og Socialdemokraterne - var ikke sene til at skyde med skarpt mod den radikale leder. Statsministeren var "bestyrtet" over hendes eftergivende udtalelser, mens Thorning-Schmidt nøjedes med at tage afstand.

Men selv om timingen i Vestagers budskab var uheldigt og kunne give indtryk af, at hun lod sig skræmme af de terrorister, som havde angrebet ambassaden, så har hun ret i sin analyse af Danmarks potentiale og overmod på den internationale scene. Udenrigspolitisk aktivisme fordrer, at man har musklerne til det og befolkningen bag sig, og det har Danmark ikke. Nogle iagttagere har sammenlignet Danmarks nye status i den muslimske verden med USA's og Israels. Muhammed-krisen og den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har skabt så stor fjendtlighed, at der skal ofres enorme ressourcer på at beskytte danske interesser i hele verden. Har man blot besøgt en amerikansk eller israelsk ambassade en enkelt gang, så ved man, hvad der er tale om, og det er formentlig den erkendelse, der har fået Dansk Fol-keparti til at foreslå udstationering af danske elitesoldater fra Jægerkorpset til at beskytte de danske repræsentationer. Men opgaven er stor, og Danmark har slet ikke sådanne ressourcer, sagde Hans Mouritsen, leder af den udenrigspolitiske forsk-ningsenhed på Dansk Institut for Internationale Studier i går til Politiken.

Ud over de økonomiske udfordringer med militær topsikring af ambassader og andre danske interesser, så viser grænserne for, hvad Danmark kan yde sig ved, at det danske forsvar meget kontant har mødt muren med hensyn til at rekruttere personel til de store internationale opgaver. Officerer og andre melder fra i stort tal og selv om forsvarsministeren har svært ved at erkende det, så er der lang vej til at nå en udstationeret styrke på 2,000 mand, som forudsat i forsvarsforliget. Margrethe Vestager foreslår, at Danmark fastholder den internationale aktivisme, men retter i højere grad indsatsen mod det, som et lille land kan magte - nemlig at påtage sig rollen som mægler og konfliktløser. Det er en opgave, som Norge forfølger med succes, og som traditionelt har ligget det danske Udenrigsministerium nært, men som er trængt i baggrunden i takt med, at Statsministeriet med en høj pro-amerikanske profil har overtaget førertrøjen i udenrigspolitikken.

At den udenrigspolitiske kurs skal være aktivistisk og ligefrem idealistisk på vegne af vestlige værdier, er et forholdsvist nyt fænomen, som især er udviklet efter Murens fald og afslutningen på Den Kolde Krig. Det begyndte i 90'erne og har for alvor taget fart under præsident George W. Bush og den neokonservative bølge i USA. Tidligere handlede et lands udenrigspolitik mestendels om at beskytte egne interesser eller interessesfærer. Man kunne godt acceptere en satan af en diktator i et land, bare han var på den rigtige side. Sådan er det ikke længere i samme grad. Den aktivistiske udenrigspolitik retter sig mod mål om at skabe demokrati og frihed i verden efter vestlig standard gennem diplomati, handel, ulandsbistand og om nødvendigt i sidste ende militær intervention. Når forsvarsminister Søren Gade (V) i dag argumenterer for den danske tilstedeværelse i Afghanistan med vores egen sikkerhed og kampen mod terrorisme, er det i virkeligheden et forsøg på at lægge vægten mere på en traditionel snæver, national interessevaretagelse.

Som et af verdens mindste lande har Danmark med Anders Fogh Rasmussen som statsminister købt hele USA's pakke med tilhørende ideologisk overbygning. Regeringen har fastholdt - bakket op af et stort flertal i Folketinget - at lilleputnationen kan agere på linje med stormagterne. Den idealistiske kurs og det aggressive internationale forsvar for demokrati og frihed i verden ligger godt til Anders Fogh Rasmussen og i forlængelse af hans kritik af samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig og tidligere tiders opfattelse af Danmark som en lænkehund. Fogh Rasmussen vil ikke blot administrere en snæver interessebaseret udenrigspolitik. Han vil forandre verden, og det er sympatisk og velment, men spørgsmålet er, om Danmark i virkeligheden er blevet for lille til Anders Fogh Rasmussen?

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

God tone i debatten

Kommentarer

Per Thomsen

4. juni, 2008 #

"Fogh Rasmussen vil ikke blot administrere en snæver interessebaseret udenrigspolitik. Han vil forandre verden, og det er sympatisk og velment, men spørgsmålet er, om Danmark i virkeligheden er blevet for lille til Anders Fogh Rasmussen?"

Man skal da vist hedde Bent Winther eller det der er værre for at kunne mene at morderiske, racistiske og militaristiske plyndringtogter i Den Tredje Verden kan beskrives med ordene "sympatisk" og "velment".

Bent Winther demonstrerer atter engang, at han arbejder på den forkerte avis...

Debat

USA, Israel ... og Danmark

Kommentarer