Grundloven er dansk identitet

Vi fejrer os selv på Grundlovsdag. Men hvad er det for et selv, vi fejrer? Nogle vil fejre det natio-nale, danske selv, mens andre fejrer det demo-kratiske

Når danskerne i dag fejrer Grundloven, handler det for lektor, dr. phil. ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet Hans Hauge om to sider af samme sag - det nationale og det demokratiske.

"Det danske folk blev opfundet i 1849. For hvis vi skal have folkestyre, er man nødt til at have et folk, der kan styre," siger han.

Men ifølge Anette Warring, historiker, professor ved Institut for Kultur og Identitet på RUC, bygger forestillingen om, at danskhed og demokrati siden 1849 har hængt uløseligt sammen, på glemsel. Og derfor er argumentet om, at de er hinandens forudsætninger fejlagtigt og går ikke tilbage til Grundlovens tilblivelse. Det blev derimod skabt i forbindelse med Anden Verdenskrig i identitetsfortællinger, om hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvordan det har været før.

"Først under krigen blev der skabt konsensus om det parlamentariske demokrati. Tidligere kunne man sagtens opfatte sig selv som national og være udemokratisk," siger Anette Warring, der ikke ser noget problem, hvis hybriden skaber positive effekter. Men det er dog langt fra tilfældet i det aktuelle samfund, mener hun.

"Forestillingen er en forhindring for en positiv indstilling til europæisk integration og er problematisk i håndteringen af multikulturaliseringen af samfundet," siger Anette Warring.

Os og dem

Hans Hauge lægger derimod den afgørende identitetsfortælling efter Den Kolde Krig i overgangen fra ideologisk politik til identitetspolitik.

"Før Murens fald var 'vi' demokrater, 'de' var ikke. Nu er der demokrati overalt. Derfor kan vi ikke længere bruge det til at identificere os med.

"Vi går op i, at vi er danskere. Ikke danske i forhold til historien, men i forhold til andre," fastslår Hauge.

Sociologiprofessor på Københavns Universitet Peter Gundelach forsker i værdier og national identitet, og hans undersøgelser viser, at danskerne scorer meget højt, når de bliver spurgt om de gerne vil leve i et demokrati og have en demokratisk styreform, mens det forholder sig lige omvendt med forsamlings- og ytringsfrihed. Forklaringen er ifølge Gundelach, at danskerne er tilbageholdende med at give indvandrerne religionsfrihed.

"Danskerne er skeptiske over for islam og er derfor ikke villige til at tildele alle grupper i samfundet lige høj grad af borgerlige frihedsrettigheder. Man gradbøjer demokratiet alt efter, hvem det skal omfatte - især hvis det handler om etniske minoriteter," siger han:

"Grundlovsdag er et symbol på dét at fejre det danske - udtrykt som dansk fællesskab. Så når danskerne fejrer Grundloven, fejrer de sig selv, danskheden og det demokratiske samfund," siger Peter Gundelach.

Skepsissen over for international integration og nervøsiteten over for globaliseringens effekter i den danske befolkning er ifølge Anette Warring med til, at det pludselig bliver en forudsætning, at man skal indlære den samme danskhed, som nogen mener at kunne definere, for at indgå i vores demokrati.

"Den herskende kulturpolitik gør forestillingen om danskhed som noget centralt for sammenhængskraften i samfundet, der så gøres central, for at demokratiet kan fungere," siger hun. Værre bliver det ifølge Anette Warring, når danskheden sættes på formel og kanoniseres for at skabe fælles forståelse.

Den femte salon holder i dag kl. 14 grundlovsmøde i National-museets festsal. Tilmelding på www.aftenskolen.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu