Det handlede om at blive klogere på købesex. Hvem køber, hvem sælger? Er de ofre eller erhvervsdrivende? Hvad sælger de, hvorfor gør de det, og hvad skal samfundet gøre ved det? Frem for alt: Kan vi lære noget af svenskerne, der har kriminaliseret ‘torsken’, som sexkunder benævnes hinsidan.
Små 200 mennesker var samlet i landstingssalen på Christiansborg, og intentionen syntes ikke til at tage fejl af: Vi skal finde ud af, hvordan vi løser de problemer, der er forbundet med sexindustrien; hvordan hjælper vi dem, der har brug for hjælp. Paradoksalt nok endte dem, der skulle hjælpes, med at føle sig misbrugt:
“Det, jeg har oplevet i dag, er den største menneskelige nedværdigelse. Jeg var engang udsat for en voldtægt, men det her er værre,” sagde Pernille bagefter. En anden sexarbejder, Sus, følte sig “krænket, overhørt og undertrykt”, mens Maj kaldte det “modbydeligt, rent ud sagt. Jeg føler mig psykisk voldtaget”.
Forinden var gået syv timer med oplæg fra en lang række personer, hver især med deres tilgang til emnet: Sociologen, antropologen, filosoffen, juristen, repræsentanter fra kvindeorganisationerne og politikere fra Danmark og Sverige. Nogle var imod at kriminalisere kunderne, andre var for; nogle snakkede om at sikre de prostitueredes rettigheder, andre om at sikre samfundets værdier.
Som for eksempel Peter Thielst, filosoffen, der var første person på talerstolen. Han forklarede, at det i bund og grund er et spørgsmål om, “hvad der skal være til salg på samfundets hylder”. Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse udbuddet af ftalater, revolvere og lignende skadelige produkter, og det samme bør gøre sig gældende med købesex, lød argumentet. Om ikke andet, så “for at vise, hvilket civilisatorisk niveau vi er nået op på”. Peter Thielst beklagede den forbløffende kulturelle holdningsløshed ikke mindst hos beslutningstagerne, “der insisterer på undersøgelser og redegørelser”, inden de forholder sig til problemet. Han kaldte det “patriarkatets inerti” og efterlyste stillingtagen nu.
Næste taler var det svenske riksdagsmedlem Carina Ohlsson, der fortalte om prostitution fra et svensk perspektiv. Hun refererede fra ransagningen af et bordel, hvor en kvinde havde været tvunget til at være sammen med 450 mænd på 40 dage. “Systematisk tortur,” som hun kaldte det. Da det efterfølgende blev påpeget fra salen, at der i nævnte tilfælde tydeligvis var tale om trafficking, svarede Ohlsson, at der “ikke er skarpe grænser mellem almindelig prostitution og menneskehandel”, og nævnte så Stockholm-syndromet (et psykologisk fænomen, opkaldt efter en gidseltagning i den svenske hovedstad i 1973, hvor ofrene udviklede positive følelser over for forbryderne og negative følelser over for politiet, red.) som en forklaring på, hvorfor de prostituerede af og til så anderledes på sagen.
Den spredte hovedrysten og de slet skjulte mishagsytringer fra salen var kun forvarsler om de protester, der skulle komme senere.
Først fik europaparlamentariker Britta Thomsen (S) ordet for en kort kommentar, og mindede om, at prostitution i dag er en alvorlig sag med menneskehandel og kyniske bagmænd. “Det er ikke længere bare Karen i kæret, der giver en handicappet et blowjob”, som hun sagde.
Selvbedrag eller voldtægt
En kvinde på bagerste række fik ordet. Hun præsenterede sig som Lise, tidligere gadeprostitueret og hjemløs.
“Nu har jeg været til flere af den her slags forsamlinger, og jeg går altid herfra og føler mig voldsomt krænket. Hvorfor føler jeg mig så krænket?” spurgte hun for selv at svare:
“‘Karen i kæret, der giver handicappede et blowjob’ - hvad er det for en måde at omtale andre mennesker på? De overgreb, jeg eventuelt har lidt som sexarbejder, er intet at regne for dem, jeg bliver udsat for her. Det er her i salen, overgrebet finder sted. Det er her stigmatiseringen sker, sagde hun, mens hun kæmpede med en stemme, der var ved at knække over.
“Men mine udtalelser bekræfter jo så nu, at jeg lider af Stockholm-syndromet. Jeg har efterhånden 10 års erfaring som socialarbejder, så det bør jeg nok selv have forudsætningerne for at vurdere.”
Peter Thielst replicerede:
“Hvis du er så stødt, er det nok et eksempel på, at du bevæger dig i en branche, hvor man ikke må tale om, hvad der foregår,” sagde Thielst. Opgivende suk og ‘nej!’-udbrud bredte sig i salen. Thielst forsatte og gav sit bud på, hvorfor de prostituerede forsvarede deres erhverv:
“De fleste af os har en tendens til at lide af det selvbedrag, der gør os overloyale over for vores arbejde.”
Protesterne blev højlydte, en ung kvinde på forreste række vendte sig forarget i sædet. Pernille, som hun hedder, fik senere ordet. Efter en hel dag med fornedrelser, vidste hun dårlig nok, hvor hun skulle starte, forklarede hun:
“For det første: Jeg er ikke prostitueret, jeg er sexarbejder. For det andet: Jeg sælger ikke min krop, jeg sælger en ydelse. Og nu får jeg så at vide, at ‘det er falsk bevidsthed, Pernille’. Jeg er rasende. Det, jeg har overværet her i dag, er et overgreb. Det svarer til at blive voldtaget.”
Pernille uddybede efter høringen:
“Jeg blev nødt til at komme med et udbrud. Det var simpelthen for meget. Jeg har ikke de store talegaver, så det er svært at give udtryk for sin frustration. At blive umyndiggjort af så mange mennesker på én gang … jeg føler mig fuldstændig tom. ‘Vi vil hjælpe dig,’ siger de. Og så får man en kniv i ryggen.”
Fra panelet forklarede sociolog Claus Lautrup, hvorfor høringen er med til at tegne et skævt billede af sexarbejde.
“Vi er nødt til at putte jer ind i en skal af total offergørelse, for vi kan ikke forstå, hvordan almindelige, fornuftige kvinder selv vælger sådan, som I gør. Det er tydeligt, at ingen af os kender en sexarbejder,” sagde han, og beklagede, at debatten løber af sporet, fordi “vi udelukkende diskuterer på vores køns vegne. I stedet er vi nødt til at tage disse kvinder seriøst”.
Antropolog Jeanett Bjønness understregede på samme måde vigtigheden af, at sexarbejderne bliver hørt:
“Deres største problem er, at de ikke føler sig anerkendt af dem, som taler om dem,” sagde Bjønness, der er souschef ved rådgivnings- og værestedet Reden i Århus og i gang med at skrive ph.d. om prostitution og identitet. Hun understregede, at det ikke kun er i debatten om prostitution, at det skorter på anerkendelse:
“De oplever også en mangel på social anerkendelse. De har ikke tillid til det sociale system, fordi systemet taler om dem på en måde, der føles krænkende. Vi bliver nødt til at lytte til dem,” sagde hun.
“Vi må spørge dem: ‘Vil I hjælpes?’ Og hvis ja: ‘Hvad er så hjælp for jer?’”
Den svære dialog
Steen Schapiro fra Seksualpolitisk Forum tilbød før høringen at give sin taletid i panelet til repræsentanter fra Sexarbejdens Interesseorganisation, SIO, for, som han sagde fra talerstolen:
“De burde have stået her i stedet for mig. Den måde, man først og fremmest kan hjælpe dem på, er ved at lade dem komme til orde, og det, at de ikke er med i panelet i dag, er skadevirkende; at vi ikke hører deres stemmer er skadevirkende. De er vrede, og jeg forstår deres vrede.”
Netop sammensætningen af panelet er et godt eksempel på, hvor svært det kan være for de forskellige fløje i debatten at komme i dialog, de gode hensigter til trods.
Kvinderådet, som arrangerede mandagens høring sammen med en række andre organisationer, havde som udgangspunkt besluttet sig for ikke at invitere sexarbejdere til at sidde i panelet. Men da en talskvinde for SIO ved navn Sus henvendte sig forud for høringen for at få officiel taletid, ændrede arrangørerne deres beslutning. Dog under forudsætning af, at hun optrådte under sit fulde navn. Som modvægt til Sus inviterede arrangørerne en tidligere sexarbejder med dårlige erfaringer fra branchen. Sus indvilligede i at opgive sit fulde navn til arrangørerne, men insisterede på kun at bruge sit fornavn over for offentligheden. Hun begrundede det med henvisning til den stigmatisering, sexarbejdere ofte er udsat for. Arrangørerne ville imidlertid ikke have delvist anonyme talere i panelet, og da Sus, ifølge arrangørerne, ikke henviste til andre medlemmer af SIO, der var villige til at optræde under fuldt navn, blev resultatet, at ingen sexarbejdere var med i de tre firemandspaneler, der var udgangspunkt for høringen. Noget, der vakte stor harme blandt flere af sexarbejderne i salen.
“Vi er ikke anset for relevante i høringen her. Vi er nægtet en stemme,” lød det blandt andet fra en af tilhørerne. Ikke alle delte dette synspunkt.
“I har fået masser af taletid!” råbte en af tilhørerne hen over salen, da Maj Christensen, tidligere escortpige, for tredje gang i løbet eftermiddagen fik mikrofonen:
Men det er ikke ligegyldigt, hvilken side af talerstolen, man er placeret - om man er inviteret som taler eller som tilhører - siger Maj Christensen, der er koordinator i VIP Lounge, et netværk af og for sexarbejdere og sexkøbere:
“Jeg vil ikke kalde det taletid, når jeg skal sidde og bruge al min tid på at rette deres udokumenterede påstande. Det var den tid, jeg skulle have brugt på at fortælle om de prostitueredes hverdag. Vi kan ikke genkende os selv i det billede, der bliver tegnet af os sådan en dag som i dag.”
“Det føles forkert, når andre skal fortælle, hvordan vi har det,” fortsætter hun.
“Jeg savner, at vi selv kan fortælle om, hvordan vi oplever branchen og kunderne, i stedet for at høre andre fortælle om det. Man kan ikke læse sig til, hvad det vil sige at være prostitueret. Jeg havde selv fordomme om branchen før jeg gik ind i det. Og jeg ved, at de fordomme, man har i forhold til sådan et emne, kan være svære at lægge på hylden. Derfor vil vi gerne være en del af debatten og ikke bare nogen, der bliver talt om.”
Maj Christensen følte sig eksempelvis forulempet, da Trine Baumbach, ph.d. i strafferet, udtalte fra talerstolen, at “staten har ret og pligt til at gribe ind, når borgeren kompromitterer sin menneskelige værdighed”.
“Det er utroligt krænkende at få sådan noget at vide, fra en person som ikke ved, hvad det vil sige at sælge sex,” siger Maj. “Det er som om, hun ikke tror, vi selv ved, hvad vi foretager os.”
Maj blev også “gal”, da Hanne Helth fra Dansk Kvindesamfund argumenterede for, at mænd ikke skal have ret til at “leje kvinders skeder, munde og anusser”.
“Jeg er tilsyneladende bare en ting i hendes øjne,” siger Maj. “Men det er ikke sådan, jeg oplever mit arbejde. Kunderne lejer ikke min skede, de køber min tid,” siger hun. “Escort er ikke kun sex. Det handler ligeså meget om selskab. Nogle gange er det en middag og noget god vin og en hyggesnak, men selvfølgelig er der ofte sex involveret.”
Paneldeltager Balder Mørk Andersen, MF for SF, var i modsætning til Maj ikke bekymret for de prostitueredes manglende taletid, for som han sagde i den afsluttende panelrunde:
“Mediernes dækning af denne høring vil ikke mangle SIO-stemmer.” Og det er ikke nødvendigvis en god ting, understregede Mørk Andersen, der ikke havde stor tillid til mediernes fremstilling af dagens høring:
“Det vil være den sædvanlige viderekolportering af det drømmebillede af prostitution, som de mandlige kunder nyder godt af.”
Sverige har siden 1999 forbudt køb af seksuelle ydelser
Norge ser ud til at gå i svenskernes fodspor, efter justitsminister Knut Storberget i april fremsatte et lovforslag, der vil gøre det strafbart at købe sex. Regeringens lovforslag bakkes op af Kristelig Folkeparti
Finland gjorde det i 2006 forbudt at købe sex af handlede kvinder
I Danmark er Enhedslisten delt i spørgsmålet om kriminalisering af sexkunder, SF er for et forbud mod køb af seksuelle ydelser, mens Socialdemokraterne på deres forrige kongres vedtog, at partiet skal foreslå Folketinget, at nedsætte en hurtigtarbejdende kommission, der skal undersøge negative og positive følgevirkninger af en kriminalisering af sexkunderne. De radikale ønsker at følge den finske model, mens de borgerlige partier er imod et forbud
Kommentarer
Skræmmende eksempel på, hvordan folk kan tale totalt forbi hinanden.
Ydmyghed fra fagpersonernes side var at ønske. Tak for god læsning.
Marianne
Jeg deltog ikke i konferencen, men har erfaring med at debattere denne problematik på Internettet og tilhører kritikerne af prostitution, hvor jeg er imod at gøre det til erhverv eller at indføre en licensordning, men hvor jeg støtter den eksisterende danske ordning / alternativt den finske model, hvor kun sexkøb hos handlede kvinder gøres ulovligt (som ønsket af det radikale venstre).
Artiklen bekræfter mit indtryk af SiO, at de går efter konfrontation frem for dialog. Det samme gør læsning af Søs Luders blog samt Linda Kristiansens blog. Begge steder dyrkes fjendebilledet af politiske modstandere på en alt andet end konstruktiv måde.
De retter ustandselig moralske anklager imod deres politiske modstandere, som beskyldes for at tale ned til dem.
Det foregår typisk ved, at en prostitueret kvinde udtrykker, at en anden - ofte kvinde - har krænket hende. Så falder fars hammer, og man bliver skoset for ikke at tale pænt og tale ned til dem / patronisere / være puritaner / være misundelig!
De får let mænd med på vognen, idet disse mænd ser den prostituerede som en sårbar udsat kvinde med behov for beskyttelse imod andre kvinder.
Det er jeg selv blevet udsat for, når jeg har debatteret på Internettet - fx op til 8. marts på Berlingske.dk og avisen.dk og nu senest på Politiken.dk på Camilla Lærke Mors’s blog, hvor Søs Luders tilværelse som prostitueret er blevet debatteret over fire blogindlæg.
Jeg oplevede i praksis udsmidning fra denne debat i form af personangreb. Om hensigten bevidst er, at SiO-folkene vil lukke munden på folk, som er uenige, ved jeg ikke. Men det er klart virkningen.
Deres mål er legalisering af rufferi. Samt at stigmatisere kvindebevægelsen sådan som de selv føler sig stigmatiseret.
SiO repræsenterer de stærke økonomiske interesser i sexindustrien, som ønsker at gøre det legalt at tjene penge på andre menneskers prostitution. De ved, at det bedst giver pote, at lade kvindelige prostituerede fremføre synspunkterne. Disse kvinder sendes ud i gladiatorkampe med de “sexforskrækkede, puritanske feminister” i rollen som ægte repræsentanter for kvindelig sexualitet.
Og feminister fremstilles så som nogen, der vil tage frihedsrettigheder fra disse kvinder. Men dette er forkert. Ingen vil forbyde kvinder at tage penge for sex.
Men vi er nogen, som ikke ønsker at nogen skal kunne tjene penge på andres prostitution. Og vi er nogen, som ikke finder at sexkøb skal være lovligt uanset omstændighederne.
Og vi er nogen, som ønsker at begrænse prostitutionens omfang i Danmark idet vi frygter, at vi kan blive en magnet for udenlandske kvinder, som tvinges eller lokkes hertil og lever et liv i ufrihed.
At gøre noget ved efterspørgslen vil være fornuftigt i denne forbindelse. Og her må der findes fornuftige løsninger, som afvejer de forskellige hensyn med respekt for folks selvbestemmelsesret over egen seksualitet, herunder om man tager penge for det.
Dette er min holdning. Men der findes mange nuancer iblandt os kritikere af prostitution.
Jeg synes, det er noget mystisk, at SIOs medlemmer ikke vil optræde under fuldt navn til høringen, taget i betragtning af, at nogle af de stærkeste stemmer i den organisation har optrådt i fuldt billede i rollen som “prostiuerede på sjov” i eksempelvis Se og Hør og at en af dem åbenbart blogger under fuldt navn. Hvad er meningen med at skjule sig? Hvis det er et erhverv som alle andre, hvad er så fidusen? At de frygter at feminister skal komme efter dem og voldtage dem? Det er jo grotesk. Hvis det virkelig var et erhverv som alle andre, så er der da ingen grund til ikke at køre i reklamebiler som håndværkere og benytte enhver lejlighed til at optræde og få reklame for sin virksomhed eller holde fanen højt for interesseorganisationen. Og sætte ansigter på den. Med store glade smil.
Ikke for at glorificere prostitution, men i det kvarter, som jeg bor i, er der altså et par stykker eller fem, der ikke går ned ad gaderne med elefanthuer på, når de skal til og fra bordellet. Så hvorfor al den hemmelighedskræmmeri omkring SIO?
Jeg er tilbøjelig til at mene at Nanna Gersov rammer meget præcist i sin karakteristik af organisationens egentlige formål og virkemidler. Smart af SIO. Og uhyggeligt, taget i betragtning af hvor sølle store dele af den branche er.
Overskriften på artiklen siger jo det hele:
Det var ment som en håndsrækning, men blev oplevet som et overgreb
Og den selvudnævnte åndselite står måbende tilbage, og forstår i sin selvopfattede fuldkommenhed ikke et ord, og minder mest om Erasmus Montanus, der møder virkeligheden.
Hvorfor hører vi ikke noget i artiklen om SIOs “højere mål” - at gøre det muligt at tjene penge på rufferi? De mener sågar at det vil være en hjælp til udenlandske prostituerede, hvis man gør det lovligt at tjene på at være ruffere for dem!
Læs her fra SIOs egen blog:
“Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) kræver rufferiloven fjernet
Danmarks Radio viste mandag aften programmet “Prostitutionens bagmænd”, hvor man dokumenterede en række brud på rufferiloven. TV-stationen har imidlertid misforstået, hvor det egentlige problem ligger.
Det man så i udsendelsen, var den katastrofale konsekvens af at faget holdes i en gråzone, at faget ikke anerkendes som erhverv og at sexarbejderne diskrimineres af rufferiloven, som forhindrer dem i at leje lokaler af lovlydige borgere
Lovlige bordel/klinik ejere må ikke eksisterer i Danmark. Rufferiloven forbyder al hjælp til kvinder der gerne vil arbejde som sexarbejdere … de er henvist til typer som dem dr1 udstillede.
Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) protesterer mod, at politikerne opretholder en lov, der tvinger mange af vores kolleger til at arbejde sammen med personer, der alene ved dette samarbejde bliver regnet for kriminelle.”
Man kan læse resten af indlægget her:
http://s-i-o.dk/wordpress/?p=10
Er det en organisation styret af arme ofre for feminismen? Der kategoriserer ruffere som “lovlydige borgere”?
Informations ukritiske journalistik på dette område er for øjeblikket dybt beskæmmende. Og Anders Haahr går i front.
Rufferi kategoriseres som hjælp! Jeg går ud fra at Anders Haahr er en intelligent person og det samme gælder Kristina Nya Glaffey. Hun skulle oven i købet forestille at være venstreorienteret. Men hun er godtnok den første venstreorienterede kvinde, som jeg er rendt ind i, der ligefrem kan tie og samtykke overfor en organisation, der kalder den form for business, der som normalt kaldes rufferi, for hjælp - fx til udenlandske prostituerede fra fattige lande. Hjælp!
Jeg var med til høringen i mandags. Jeg er ikke sexarbejder. Jeg er ikke feminist. Jeg er ikke medlem af en organisation. Jeg er en ung kvindelig studerende på handelshøjskolen uden særligt motiv eller incitatment ift. prostitutionsdebatten.
@Nanna
Du siger, at SIO går efter konfrontation og ikke efter dialog. De fik ikke lov at deltage i panelet, så “konfrontation” - eller nærmere modspil - var deres eneste forsvar den dag. Du har ret i at debatten er trængt op i to kroge, men den ene fløj kommer i hverdagen ikke til orde, da de ikke har anerkendelse eller økonomiske midler til at skabe en stærk organisation, mens den anden har begge.
At sexarbejderne ofte udtaler at de bliver unerkendt som personer og debattører har en del at gøre med, at deres dagligdag bliver sammenstillet med børnearbejde, voldtægt mv. De bliver i den diskurs reduceret til uperfekte mennesker; til børn, der ikke kan tage vare på sig selv og derfor må andre gå ind og tage ansvaret for deres liv. Personligt ville jeg synes det var meget nedlandende hvis nogen så sådan på mig, mens jeg selv sagde jeg var glad og tilfreds med mit liv.
Du skriver: “De får let mænd med på vognen, idet disse mænd ser den prostituerede som en sårbar udsat kvinde med behov for beskyttelse imod andre kvinder”. Sådan oplever jeg det ikke. Faktisk modsat. Mænd ser kvinder som stræke individer, der træffer valg med åbne øjne som vi andre også gør. De forstår måske heller ikke valget, men forstår at man må respektere - eller i hvert fald acceptere - at folk træffer valg, man ikke selv ville træffe.
Sådan som jeg forstår SIO er de imod trafficking og tvungen prostitution. De kæmper ikke ud fra økonomiske interesser, men kæmper en sag der handler om anerkendelse af individers valg. De kæmper med hård retorik og bliver mødt med hård retorik, der underkender dem. Og hvis du bemærker Jeanett Bjørnes - som var en af de få faktiske forskere der var med - kommentar, så understøtter den min påstand.
@Vibeke
Hmm, strore dele af branchen er sølle siger du. Det vil jeg godt tro på, men så skal jeg have nogle uvildige tal. Det eneste begge sider kan blive enige om er vist at de mangler, at prostitution er et broget felt og at vi ikke ved nok om det. Det efterlader debatten på en ideologisk bane fordi det er det eneste udgangspunk vi kan tage pt. Jo, vi har Vanwesenbeeck og Nell Rasmussen, men de viser netop et broget billede af prostitution.
Og hvorfor sexarbejderne ikke står frem me fuld identitet? Det kan jeg nu godt forstå, og jeg fik det absolut bedste eksempel på det til høringen:
Peter Thielst havde brugt sit oplæg på at fastsætte at prostitution var en patriarkalsk opfindelse; at det var mænd der skaber prostitution. Se, det er et paradoks, for det demonstrere en patriarkalsk holdning: at kvinden ligger under for manden. Da den tidligere prostituerede der nævnes i artiklen argumenterer sarkastisk imod at hun lider af Stockholmssyndromet giver han til genmæle og mere end insinuere at hun lider af selvbedrag; at hun ikke har forstand på sit eget liv, sin fortid, sin nutid. Det er nedladende at tale til folk på den måde. Det er en usaglig måde at debattere på. I en hvilken som helst sammenhæng ville vi så kunne argumentere for at folk kun mener, hvad de mener, fordi de har glemt/ikke kan håndtere deres eget liv og egne erfaringer. I en hvilken som helst anden debat ville man ikke kunne tage Peter Thielst seriøst, når han på den måde undergraver sin modstander med den type uholdbare argumenter. Men han viste blot et eksempel på hvad jeg ofte hører, når jeg i min hverdag debatter prostitution med min omgangkreds.
Derfor vil de selvfølgelig ikke stille op med fuldt navn. De får at vide de ikke har forstand på hvem de selv er og hvad de føler. De får at vide at deres viden og erfaring ikke gælder, at de er barnliggjorte personer, der ikke kan se deres eget live ude fra som vi andre kan. Og hvad værrer er: deres børn, som ikke er myndige, har ikke andet valg end at høre for det i skolegården. Det er da et godt argument for ikke at stille sig til skue. Jeg ville sågar være blevet hjemme fra enhver debat, hvis jeg var sexarbejder og skulle kæmpe mod det stigma.
Som kvinde synes jeg det er dybt nedlandende at have det syn på andre kvinder, som fx Dansk Kvindesamfun, Kvinder for Frihed og Dannerstiftelsen lægger for dagen. Lad være med at undekende jeres såkaldte medsøstre.
@Nanna
Forresten tror jeg hun hedder Sus og ikke Søs ;-)
@Camilla-Dorthea Bundgaard
Nu ved jeg selvføgelig ikke om du bor i et kvarter med prostitution eller ej, men jeg skulle hilse og sige at en del af de prostituerede, der er på bordeller i mit nabolag - som jeg prøvede at pointere i mine tidligere indlæg - ikke skjuler deres identitet eller skjuler at de er prostituerede.
Jeg kunne egentlig godt lide at vide, hvad du mener om SIOs fantastiske løsning på tilrejsende prostitueredes situation - nemlig at tillade rufferi? I det hele taget vil jeg gerne have, at du forholder dig til den problemstilling - at nogle mennesker tjener penge på at andre er prostituerede. Og jeg kunne godt tænke mig at vide om du, som SIO, mener at rufferi er en form for hjælp? Ikke mindst vil jeg gerne vide, om du har nogle idéer til hvilke interesser, der kan ligge bag den opfattelse, at man hjælper kvinder fra u-lande ved at agere ruffer for dem i Danmark? Kort sagt -jeg kunne godt tænke mig, at du forholdt dig til indlæggenes substans. Hvis kamp mener du at SIO kæmper? De prostituerede selv eller dem, der tjener flest penge på de prostituerede - alfonser, udlejere, ruffere, barer, annoncører etc?
Rettelse. Der skulle have stået:
Kæmper de for de prostituerede selv eller kæmper de for dem, der tjener flest penge på prostitution - nemlig alfonser, udlejere, ruffere, barer, annoncører, “rejsearrangører” (dvs kvindehandlere) og andre “hjælpere”?
Camilla, jeg deltog som nævnt ikke i høringen som du gjorde, men genkender et mønster, hvor man ikke går efter gensidig forståelse og nogle delmål, man kunne blive enige om, men bevidst går efter at sætte den anden i et dårligt lys.
Det er dette show, jeg ikke synes om. SiOs metoder med at iscenesætte sig selv som forfulgte, hvor ingen skulle kunne optræde som sig selv. Det er løgn - ingen forfølger dem.
Det er der kun en side af debattørerne som gør, og det er prostitutionstilhængerne. De er de stærke. Dem, som har masser af hjemmesider, hvor der hele tiden skrives flere nedladende bemærkninger om os andre.
De har sexindustrien i ryggen. De har pengene. De har mennesker, som bruger oceaner af tid på at tryne kvindebevægelsen. Mænd.
Får de en stærk prostitutionsbranche vil de tryne os andre endnu mere end de gør i dag. Vi kvinder har grund til at frygte dette. Det er vores ytringsfrihed, som står på spil.
Vore muligheder for at tale sexindustrien midt imod, er i forvejen begrænsede. Pornoen tordner frem hver nat på tv i børneværelserne. Tror du kvinderne ville sige ja til det, hvis de blev spurgt? Vi bliver ikke spurgt. Man vil ikke høre vores mening. Den tæller ikke, når den ikke er i overensstemmelse med hvad de herskende mener.
Og de har pressedækningen. Se SiO holde et møde, og pressen strømmer til. Til 8. marts var det dem, som fik mest taletid selvom det var kvindebevægelsens dag. De gjorde alt for at sabotere denne dag. De går efter at knuse andres ytringsfrihed. De er antidemokrater.
På høringen var der givet plads til flere meninger. Også deres. De var tilgodeset. Alligevel obstruerede de så godt de kunne, som jeg har forstået det. Men ingen opstruererer deres pressekonferencer. De inviterer ikke andre med. De giver ikke plads til andre. De behandles fair, men svarer forurettede tilbage.
Købesex sælger. Frække kvinder eksponeres i medierne. De er godt stof. Det gør kritiske kvinder ikke. Der er hård adgangsbegrænsning hvis du har ægte kritiske meninger om dette samfund.
Information er den eneste avis, som har dækket høringen. Ritzaus Bureau, som sidder på nyhedsformidlingen i Danmark, er styret af mænd og ligeglad med kvinder. Det samme gælder medierne generelt.
blablabla, er der ikke nogen der har et forslag til hvordan dette
problem løses ?
Forbud har været prøvet i årtusinder og al erfaring viser entydigt at om man så indfører piske-straf, stening eller dødsstraf forsvinder prostitution ikke .
Jeg har et par konkrete forslag :
1 : Indfør øjeblikkeligt læge-ordineret heroin . Dette vil formentlig få alle
“narko-luddere” til at stoppe da man må formode at de ikke er frivilligt prostituerede, men udelukkende gør det for at holde abstinenserne fra døren . Dette vil også frigøre betydelige resourcer hos politiet der så kan bruge kræfterne til at bekæmpe handlen med slaver .
2 : Tillad kopi-produkter, dermed behøver de mere materialistiskt indstillede kvinder ikke kneppe 7000 kr sammen for at få råd til nye
Louis Vuitton-tasker (eller nye polske silikone-tasker) .
3 : Forbyd giftermål og forhold mellem social-klasserne, dermed slipper unge 22-årige kvinder for at skulle sprede ben for midaldrende tugthus-kandidat rigmænd og fallerede avis-konger.
… eller den helt simple : Hvad rager det egentlig andre hvordan folk tjener deres penge ? Bland jer udenom .
Jeg tror at SIO kæmper en forgæves kamp. Sexuel autonomi er helt centralt for vores opfattelse af hvad et frit menneske er og prostitution går imod det i og med, at prostitution drejer sig om at nogle som en del af deres job, skal stille sig sexuelt til rådighed for nogle andre. Man vil f.eks. aldrig kunne sende nogen ud i jobtræning som prostituerede, uden at der ville blive et ramaskrig, så prostitution vil nok altid være en gråzonebeskæftigelse, uanset om man kalder prostituerede for sexarbejderdere eller ej. Den løsning som nogle prostituerede og SIO foreslår med licensordninger har man faktisk allerede haft i Danmark mellem 1840 og 1905, uden at jeg tror det har fjernet noget stigma. Man kunne selvfølgelig fjerne ideen om sexuel autonomi, men det ville så bare betyde, at de svagere skulle stå til sexuel rådighed for de stærkere, og det er måske bedre, at det er noget folk leger hjemme i deres soveværelse, fremfor at det er noget man fører ud i det virkelige liv. Nogen gange har man også fornemmelsen af, at nogen prostituerede bunker alle deres problemer sammen og identificerer det med stigmaet omkring prostitution, det er lidt ligesom når nogle mennesker tror de bliver lykkelige, bare de kunne få smidt de ti ekstra kilo.
Søren R, det var vise ord!
Fagbladet 3f har også dækket høringen. Og deres dækning er præget af, at de i modsætning til Inf. ikke har ladet sig trække rundt i manegen af SIO. Alligevel kommer de rundt om de forskellige synspunkter ved høringen - også SIOs.
Læs selv her:
http://forsiden.3f.dk/article/20080603/NYHEDER/657803822/2140/NYHEDER
Det er vigtigt at huske på, at SIO udelukkende er repræsenteret af sexarbejdere. Der er ikke andre end sexarbejdere i organisationen. Langt de fleste arbejder aktivt i faget, enkelte er tidligere sexarbejdere. Forløbig er der 1 mand i organisationen, og han sælger også sex.
Der er andre sexarbejdere eller tidligere sexarbejder som også markerer sig udenfor SIO. Der er også masser af mennesker, som intet har med SIO eller sexarbejde at gøre, men som alligevel mener, at det er vigtigt at høre sexarbejderne selv, når emnet er sexarbejde.
Med oprettelsen af SIO har vi fået en organisation vi kan tale igennem, og som medierne gerne vil lytte til. Engang imellem
Det er godt. Hvor vi før blev afvist som enkelt undtagelser, der kun kunne tale for den enkelte, er vi nu en stor gruppe og kan tale med en hel anden vægt.
Det er et princip, som bliver brugt i mange kredse. Der findes utallige organisationer og foreninger i Danmark.
Det er demokrati, det er ret godt.
Det er dumt, ikke at høre på vores argumenter. Det er dumt, at forsøge at undertrykke vores stemme. Det er dumt, at håne os og sidestille os med børn og sindslidende. Og det er dumt, at tro, at os som arbejder med faget, os som faktisk ligger på lagnet, at vi ikke ved noget om hvordan det føles, hvordan det er.
Det er også dumt, at man ikke vil høre på os, når vi fortæller om de problemer vi faktisk har. Det er dumt at tilbyde hjælp til problemer som man ikke selv oplever.
Angående vores anonymitet. Jeg og andre har ikke noget problem med at stå frem for enkelt personer eller grupper. Vi tilbød selvfølgelig også at give vores rigtige navn til høringens arrangører. Det vi ikke ønskede, var at risikere at vores identitet blev spredt i medierne, eller f.eks på andre blogge, områder hvor vores eget nærmilijø kunne se den og hvor vores familie og særlig børnene, kunne risikere at blive udsat for samme stempel som vi får på os.
Det kan de fleste faktisk godt forstå.
Det er vilkårene for langt de fleste sexarbejdere. Uanset om det er ubegrundet frygt eller der reelt ligger en risiko i det, så er det vilkårene. Vi står ikke frem og risikerer at vores børn bliver hånet uanset hvor lille risikoen så er.
Så derfor, hvis man ønsker at høre på andre end de 3-4 stykker som nu udtaler sig, så skal man tillade os at være anonyme. I skal give mulighed for at flere kan udtale sig, så ville I også høre flere nuancer.
Jeg ved, at jeg selv er blevet truet med afsløring. Det har været meget få og sikkert usædvanlig afstumpede mennesker, men hvordan sikre jeg mig mod de få? Jeg kan kun sikre mig ved at holde på anonymiteten overfor de mange. For mig vil en afsløring ikke volde stor skade og derfor er jeg svær at lukke munden på. Jeg holder på anonymiteten for at I kan få mulighed for at høre på andre end mig. Hvis det har interesse at høre på hvad sexarbejderne har at sige om deres eget arbejdsliv?
Din lille historie om, hvor bange du er for at folk kender din identitet er simpelthen lodret løgn. Når man lader sig fotografere som dig, er man ikke bange for at offentligheden kender til ens identitet. Og som sagt - i mit kvarter er der skam også folk med børn ved hånden, der kan finde på at stoppe op og tale med en prostitueret, fordi de kender hende. Uden at se sig frygtsomt omkring efter “faretruende feminister”. Hvorfor skulle de være bange for lige netop feminister?
Noget andet er - hvem er det, der stigmatiserer? Er det dem, det ikke mener, at man bare er en sød hjælper, hvis man tjener store penge på at udleje rum på time-, uge eller månedsbasis til prostituerede fra fattigere dele af verden?
Jeg synes, at det er betydeligt mere interessant at bore i, hvorfor de velmenende prostitutions-bekæmpere i virkeilgheden har svært ved at tage prostitution alvorligt som arbejde.
Det sker altid i diskussionerne, når tilhængerne af forbud er presset op i et hjørne, at de ligesom ikke kan holde deres foragt tilbage. Så det kunne være interessant at finde ud af, hvor meget, der er uegennyttigt, og hvor meget der er angst for, om troskabsløftet i eget ægteskab overholdes.
Hej Sus,
Sus, hvis I er en stor gruppe, må der også være folk iblandt jer, som kan optræde med eget navn og uden maske på en høring som den i mandags.
Man ser da sommetider prostituerede optræde som sig selv i blade og aviser. Så hvis I havde villet, kunne I nok have fået en person i panelet, som I blev tilbudt af arrangørerne.
Når I valgte at sige nej og i stedet gik ud med en pressemeddelelse, hvor I beklagede jer over ikke at være med, var det så ikke for at trække tæppet væk under høringen? I ønskede konfrontation og at fremstille jer selv som ofre. Det var hvad skuespillet gik ud på, ikke sandt?
Og det er generelt jeres strategi at spille disse roller. For var der ikke også et møde i 2007, hvor det samme skete? I var ikke dannede endnu, men nogle, som ønskede legaliseret prostitution, gik ind og råbte lidt til et møde hvor andre diskuterede prosttution generelt.
På din blog og dine ligesindedes blogge er der ingen selvkritik at spore. I VIL kamp imod de andre. I VIL ufred. I VIL frem i medierne ved at sparke ud efter kvindebevægelsen og de mænd, som støtter os.
Og disse mænd nedgør i, som I gjorde med Peter Thiest, hvis de ikke lige taler jeres jargon og som I vil have det. Så spiller I på at I er kvinder, og ingen mand skal komme og fortælle jer noget.
Men andre kvinder i kvindebevægelsen vil I heller ikke have noget at gøre med. Os fremstiller I som undertrykkere selv om vi ikke nødvendigvis har nogen højere position eller indkomst end I selv.
Men jeres stereotyper er brugbare for en mandsdomineret presse. Det ved I og det spiller I på.
Peter H, du er ikke den første og næppe heller den sidste, som fejlagtigt tror, at vi prostitutionskritikere er drevet af en frygt for at vore kære ægtemænd skulle lade sig friste af dette købesexmarked. Mit gæt er, at de flestes ægtemænd har nogenlunde samme værdigrundlag som vi selv og ikke kunne drømme om at sætte deres ben et sådant sted.
Det handler jo også lidt om ære. Og der er rigtig mange mænd, som aldrig ville behøve at betale for sex fordi de kunne få hvad de ønsker så let som ingenting hjemme eller på anden vis uden at skulle tænke på noget andet alternativ.
Jeg føler ikke nogen foragt og har ikke noget imod, at nogle supplerer indkomsten ved at få penge for sex - evt. alene lever af det, hvis de kan få det til at løbe rundt og selv synes om det.
Men jeg har noget imod at det gøres til erhverv, hvorved friheden mistes. En kvinde skal ikke sælge sex i et lønarbejderforhold, men som et frit individ, på sine egne betingelser og uden at nogen tjener på hende ud over skattevæsenet.
I følge fx Sus Luder, så vil hun kunne fortsætte med sine nuværende kunder også selv om der blev en sexkøbslov. Og det synes jeg er fint, da jeg respekterer, at hun indretter sit liv, som hun gør.
@NannaG
Som jeg lige har skrevet, er det vilkårene for langt de fleste sexarbejdere, at de må holde sig anonyme Hvis jeg eller en anden underlagde os kravet om at opgive anonymiteten, er jeg ret sikker på, at lige netop det, at vi kunne stille os frem uden anonymitet, ville blive brugt imod os som eksempel på, at vi ikke kunne repræsentere flertallet. Når flertallet ikke kan stille sig frem, må det betyde at flertallet ikke har det som mindretallet der kan stille sig frem.
Jeg bliver i forvejen afvist fordi jeg skriver mere end andre sexarbejdere, fordi jeg fremstår stærk. Jeg ville selvfølgelig fremstå endnu stærkere hvis jeg stod frem uden anonymitet. Og endnu mindre repræsentativ. Ikke sandt?
Vilkårene er, at vi må holde os anonyme. Hvis I ønsker at høre andres udlægninger end de få stærke, andre sexarbejders mening om deres arbejdsliv, må I acceptere, at I ikke kommer til at kende vores fulde navn og bopæl. Hvorfor den er så vigtig for jer kan jeg kun gætte på. Jeg gætter på, at det er fordi man kan afvise os når vi ikke ønsker at opgive anonymiteten. Måske tager jeg fejl.
Vi vil meget gerne have med kvindebevægelsen at gøre. Vi vil meget gerne have, at kvindebevægelsen ville støtte os i kampen for, at også kvinderne i sexarbejdet får rettigheder og valgmuligheder. Vi ønsker ikke at blive brugt som våben imod mænd, imod vores egne kunder.
Din argumentation for at være anonym og for at du uanset hvad du gør er en stakkels forfulgt person kører bare længere og længere ud. Hvad er den reelle fidus ved at være anonym?
“Jeg vil gerne i dialog, hvis mine diskussionspartnere er mit heppekor og støtter mig uanset, hvad jeg vil og hvad jeg gør” Det er jo ikke en dialog! Det er en monolog.
okay … nu også for Vibeke:
“Hvad er den reelle fidus ved at være anonym? ”
Fidusen er, Vibeke, at alle sexarbejdere på den måde kan udtale sig og ikke kun de få der tør stille sig frem uden anonymitet. Fidusen er, at du og andre på den måde får mulighed for at høre på andre sexarbejdere end de få i har hørt på indtil nu. I vil få mulighed for at høre fra sexarbejdere som måske har andre synspunkter end mig, Maj og Lilje. Var det ikke noget?
:-)
Jamen dem har vi da allerede hørt fra. De stiller sig for eksempel op til høringer og er uenige med dig. Med åbne ansigter og uden anonymitet. Andre sælger sex helt åbenlyst uden at skjule deres ansigter. Sagt på en anden måde - hvorfor er anonymitet så vigtig for lige netop jer, når der er andre, for hvem anonymitet ikke er vigtig - både tilhængere og modstandere af prostitution og både tidligere og nuværnde prostituerede? Hvad er jeres fidus i modsætning til de andres?
De sexarbejdere du møder på gaden stiller sig heller ikke op med navn og ansigt i diverse medier. Jeg skjuler mig heller ikke for enkelt personer eller grupper. Ex-prostituerede som stiller op med navn er meget få. de er undtagelsen, ligesom de kvinder der er modstander af en sexkøbsforbud og stiller sig op med navn, er meget få.
Ex-prostituerede som er for et sexkøbsforbud bliver desuden ikke svinet til, beskyldt for at lide af stockholmsyndrom, selvbedrag eller at være asociale frontfigurer for sexindustriens økonomiske interesser.
Det undrer mig egentlig, at ikke flere ex-prostituerede som går ind for et sexkøbsforbud, stiller sig frem. Måske er der ikke flere? … eller måske ønsker de også at de kunne være anonyme?
Vil du heller ikke høre på dem?
Jeg mangler nu også, at høre fra en aktiv udøvende sexarbejder, at hun går ind for et sexkøbsforbud. De findes ikke, hverken anonym eller ikke anonym. Alene det burde da få en til at tøve med at tordne frem med forbud
@Sus
1) Jeg har på intet tidspunkt sagt noget om at jeg ikke vil høre
2) Det er usandt at mennesker, der er modstandere af at mænd og kvinder køber sex, ikke bliver svinet til. Og du ved det, for du deltager selv aktivt i den tilsvining.
3) Du skøjter i din argumentation. Først taler du om, at du ønsker anonymitet af hensyn til din familie. Dernæst påstår du at kvinder, der stiller sig op på åben gade eller åbenlyst går ned på et bordel, kun stiller sig op for en lukket kreds. Det er jo netop det, som de ikke gør siden de færdes som prostituerede i et offentligt rum, hvor folk oven i købet kender dem personligt - med navn og det hele. Der findes også kvinder, der er prostituerede i deres egne hjem. Og det ved du også.
4) Hvorfor tror du, at det som du betragter som et job som alle andre, er så svært at tale om for en del mennesker? Er det fordi der findes feminister? Hvordan kan det så være at prostitution før 1960erne også var et meget svært emne for folk at tale om? Mit bud er, at problemet med prostitution er at det ikke er et job, men en handling, der er grænseoverskridende og potentielt destruktiv for mange. Og at oplevelsen af det grænseoverskridende moment ligger dybt forankret i de fleste mennesker. Sådan forholder det sig jo ikke med jobbet for de kassedamer, som I mener har det sværere end jer i SIO. Kan du argumentere for, hvorfor deres job skulle være værre end jeres “job”?
@Sus
Du tager fejl hvad angår aktivt sexsælgende kvinder og deres udtalelser om gerne at ville ud af prostitution. Jeg har hørt op til flere radiointerviews med aktive prostituerede, der gerne ville væk fra den branche, men som af den ene eller anden grund ikke kunne komme det. Og jeg er personligt løbet ind i en af slagsen på et tidspunkt i mit liv. En af den type, der havde siddet fast i den branche i så mange år og havde pakket sit liv ind i et så tæt spind af løgne, at hun ikke kunne komme videre. Hvilken arbejdsgiver tilbyder et job til en 40årig kvinde, der kun kan skrive prostitution på sit cv? Hvilken søn bliver glad for at høre at hans enlige mor har løjet for ham i alle de 16 år han har levet? Hun hadede det liv.
Sus, du skriver:
“Ex-prostituerede som er for et sexkøbsforbud bliver desuden ikke svinet til, beskyldt for at lide af stockholmsyndrom, selvbedrag eller at være asociale frontfigurer for sexindustriens økonomiske interesser.”
Det ved du godt ikke er sandt, for i et i dobbeltnterview i Jyllands-Posten op til 8. marts med dig og Odile Poulsen kom det netop frem, at Odile bliver udsat for trusler. Du sagde hertil, at det forstod du godt, med de holdninger hun har, som truer prostituerede på deres levebrød. Men du mente, at det var forkert at true.
Det kræver en hel del styrke at gå op imod jer. Derfor er der nok så få som Odile Poulsen.
Da hun ytrede sig en enkelt gang i artiklen “Lilje er en lykkelig luder” på avisen.dk, blev hun straks imødegået af dig og andre prostituerede. Tonen virkede en smule truende på mig. Det er som om I vil sige til hende: “Vi har ikke glemt dig, Odile”.
Hun er jo en frafalden fra miljøet, ikke sandt? En, som taler om de skyggesider, som I helst fejer ind under gulvtæppet. Og som er meget svære at sige højt, så længe man er aktiv prostitueret.
Vores job virker grænseoverskridende for mennesker udenfor faget. Men vi er inde i faget og har forlængst overskredet den grænse. Der er ikke noget hverken positivt eller negativt ved at overskride grænser. Det er noget man gør hele tiden, men det er ikke alle grænser man behøver overskride hvis man ikke har lyst.
Du behøver ikke sælge sex. Det behøver jeg heller ikke. Det er der ikke nogen der behøver her i Danmark. Det er et valg.
Den 40årige du skriver om, har også taget et valg på et tidspunkt. Det er klart at hun behøver hjælp til at komme ud af faget hvis hun hader det. En ny uddannelse måske. Et midlertidig frit lejde måske? et er sikkert. Hun vil ikke blive hjulpet af at hendes kunder pludselig blev kriminaliseret … eller hvordan skulle det hjælpe?
Der er mange som har brug for nye muligheder, flere valgmuligheder, men det skal netop være valgmuligheder. Man kan ikke tvinge folk til at vælge “det rigtige” (eller det man selv synes er det rigtige) og ved en kundekriminalisering er det det man forsøger, at tvinge os ud af faget.
Nanna
nu tillægger du os nogle meget ubehagelige egenskaber som jeg bare ikke synes vi fortjener. Du må hellere komme med tydelige eksempler på at vi var truende. Det er grove injurier
Jeg kan fortælle dig, at Odile Poulsen selv skrev til journalisten og bad om at få den passage med. Hun ville fremstå som et offer. Jeg bad om, at få noteret, at også aktive sexarbejdere bliver truet (jeg kender selv flere) og at jeg mener det er et udtryk for en primitiv afmagt, forståelig men stadigvæk uacceptabel.
Det kom ikke med. Vupti, Odile er et offer for de onde sexarbejdere.
Men okay, hvis I gerne vil have offerrollen, så værsågod, sexarbejdere er trætte af den. Vi vil gerne have rettigheder og mulighed for selv at tale på vores egne vegne
“Du behøver ikke sælge sex. Det behøver jeg heller ikke. Det er der ikke nogen der behøver her i Danmark. Det er et valg.”
Nu lyver du igen. Du ved lige så vel som alle andre, at der er masser af kvinder, der er presset til prostitution enten fordi de har en kæmpe gæld, fordi de har et misbrug eller fordi de slet og ret er handlede. Din troværdighed som hende, der vil skille skidt fra kanel i prostitutionsverdenen og derved beskytte de kvinder, der er tvunget ind i prostitution på grund af for eksempel handel, er meget lille, når du ligefrem tyer til løgne som ovenstående.
Jeg lyver ikke. Det kunne jeg ikke finde på ;-)
Når jeg ikke ønsker at kunderne skal kriminaliseres, så er det fordi jeg ikke kan se at det vil hjælpe en eneste sexarbejder ud af noget somhelst. Det vil tværtimod gøre det endnu svære at nå disse mennesker. Kriminelle bagmænd vil få endnu bedre vilkår, da der ikke findes nogen lovlige alternativer for hjælp hvis man har brug for hjælp til at udføre faget. Mange overser, at sexarbejdere godt kan være udnyttet i prostitutionen uden at de af den grund ønsker at forlade faget.
Giv os lovlige alternativer. Lad være med at tro, at der kun findes 1 løsning på sexarbejdernes problemer, den løsning I ønsker, at prostitution skal forsvinde.
Det forsvinder altså ikke. Man kan vælge mellem at give sexarbejderne bedre eller værre forhold. Jeg ønsker at alle sexarbejder får bedre forhold og flere valg muligheder, men selvfølgelig helst de sexarbejdere som har mest brug for det. det svage i gruppen. Dem uden så mange andre muligheder
og nu, godnat herfra :-)
@Sus
Du skriver:
“Du behøver ikke sælge sex. Det behøver jeg heller ikke. Det er der ikke nogen der behøver her i Danmark. Det er et valg.”
“Jeg lyver ikke. Det kunne jeg ikke finde på ;-)”
“Mange overser, at sexarbejdere godt kan være udnyttet i prostitutionen uden at de af den grund ønsker at forlade faget.”
Hvordan kan man ønske at være et sted, hvor man bliver udnyttet? Hvordan kan man vælge noget frit, som man er tvunget til fordi man er blevet solgt? Hvordan kan man lyve på en sand måde eller tale sandt på en løgnagtig måde? Er du rigtig velforvaret? Eller mener du bare at andre menneskers virkelighedsopfattelse, diverse former for dokumentation af kvindehandel og narkoprostitution, samt sager ført ved danske domstole, er helt kuk kuk?
Eller er du bare ligeglad med om du virker troværdig, så længe du har pengemænd og mediebranche i ryggen?
Sus, du behøver ikke at rasle med sablen og tale om injurier. Her er Odile Poulsens indlæg i en lang debattråd på avisen.dk fra “Lilje er en lykkelig luder”. Hun kaldte sig ved sit navn, men siden har teknikken på avisen.dk ændret det til “Anonymous”
9. marts 2008 07:36 | af anonymous (Odile Poulsen)
Jeg vælger ofte ikke at deltage i blogg og lign., da jeg synes det er en meget uklar kommunikation, når man ikke kender dem/de man kommunikerer med, grundet deres anonymitet.
Men her kort kommentarer til den pt raserende debat.
Ja det er sandt jeg bliver nedværdigende omtalt på diverse netsider/blogs. Det er også sandt jeg modtager trusler og udsættes for chikane, pga. mine holdninger til prostitution.
Jeg fortæller om prostitutionen som noget, der hverken er attraktivt, sexet eller let at forholde sig til.
Det er ikke sandt når Teilman skriver jeg var i det 1 år - jeg har været i det 2 år. Derudover bygger jeg mine beretninger og holdninger bl.a. på de kvinder som har opsøgt mig efter jeg begyndte at tale højt i medierne. Det er kvinder som har samme erfaringer og oplevelser med prostitution som jeg.
Vi kan godt beslutte at en rygelov i DK, også selvom folk bliver sure. Loven indføres af sundhedspolitiske årsager.
Men de fleste er jer, vil alligevel fastholde at staten ikke skal blande sig i hvad voksne gør ift prostitution. Mærkeligt.
Jeg skrev bogen Hustler for at fortælle om nogle af mine oplevelser i prostitution, ikke for at smigre et medie, et kvindebillede eller en stærk business.
Prostitution er en meget stor business, og der udnyttes mange kvinder i ønsket om at bevare og forstærke den økonomiske gevinst.
For de kvinder, som er det store flertal, handler det ikke om hvorvidt de har lyst til at sælge sig selv af forskellige årsager. Det er nøden der får dem i prostitution. De kvinder vil ikke få hjælp hvis vi fortsat ignorerer dem ved ikke engang at ville acceptere deres eksistens.
Prostitution handler for så vidt ikke om sex; om kvinder må være seksuelle eller ej. Det handler om udbud og efterspørgsel. Og jeg bliver truet og kaldt skældsord, fordi jeg ikke tror på prostitution som et erhverv.
Jeg ville aldrig true nogen på deres person, fordi de har andre holdninger end jeg.
___________
9. marts 2008 09:44 | af peth
@Odile Poulsen
Beklager fejlen - fint at få det gjort klart.
Med venlig hilsen
Per Thiemann, journalist, Nyhedsavisen
Blog: http://avisen.dk/peth
_________________
9. marts 2008 15:22 |af Luder
Goddag Odile
Lad os lige holde fast i, at ingen ved hvor mange prostituerede er i prostitution af nød (og hvilken nød…er det den velkendte pengenød som er årsagen til at de fleste arbejder?)
Der er ingen som har ønsket at undersøge dette.
Det eneste vi ved er, at ingen prostituerede som stadigvæk er i faget, har udtalt noget ønske om at få deres kunder kriminaliseret. Tvært imod har vi ret mange vidnesbyrd på, at prostituerede regner med, at det vil gøre livet som prostitueret meget hårdt og vil ramme de kvinder som i forvejen har det hårdt, hårdest.
Du har selv udtalt flere gange, at du ikke regner med, at et sexkøbsforbud vil hjælpe de prostituerede….heller ikke de svage i prostitutionen.
Du ønsker et sexkøbs forbud for at sende et signal om at “det ikke skal være i orden at købe et andet menneskes krop”
Det har aldrig været i orden at købe et andet menneskes krop. Det er strengt forbudt!
Når nu du ved, at et forbud mod at købe sex, ikke vil hjælpe en eneste prostitueret, men tværtimod risikerer at gøre livet meget farligere for de mest udsatte … hvordan kan du så gå ind for sådan et forbud?
Når du snakker om rygelov…så er det netop dokumenteret at rygning er skadeligt … og derfor har det været mulig at gennemføre en lov som begrænser de steder hvor det er muligt at ryge. Ingen har endnu dokumenteret at prostitution er skadeligt og man kan derfor ikke tvinge en lov igennem som forhindre frivillige voksne kvinder, at bruge deres krop til hvad de vil.
Ang trusler …. selvfølgelig er det ikke iorden at true mennesker med en anden holdning. Jeg og andre sexarbejdere som er stået frem i kampen mod et sexkøbs-forbud har også modtaget trusler både på mail og telefon. Jeg vurderer det som primitive og meget følelsesmæssige reaktioner … forståelige, men ikke desto mindre meget forkerte og ødelæggende.
___________
9. marts 2008 15:27 | af anonymous
Odile. Jeg har haft den tvivlsomme ære at høre dig til et foredrag. Det var ikke nogen rar oplevelse. Du fortalte om din ulykkelige barndom. Jeg har stadig svært ved at se hvad dine hjertegribende barndomsoplevelser har med det professionelle sexarbejde at gøre, det erhverv som du nu igennem flere år har gjort dig til dommer overfor. Som tidligere sexarbejder igennem 12 år med mange forskellige oplevelser bag mig, oplevede jeg det ekstremt krænkende at høre dig tale på ”alles” vegne. Ydermere havde du den frækhed at bruge popsmarte psykobemærkninger overfor mig midt i en offentlig debat, hvor jeg endda stod frem med navn og titel, og hvor jeg direkte spurgte dig og Dorit Outzen om hvorfor sexarbejdere med andre synspunkter og andre oplevelser end dem som du producerer, gang på gang oplevede sig som helt usynlige for jer? Dit svar var ”jeg hører hvad du siger”! Hahaha, det er vist en sandhed med modifikationer. Men nu hvor SIO er startet, har vi tvunget jer til at lytte.. men det gør vist ondt at lukke ørerne op. Så fra at være helt usynlige, er vi nu opgraderet til at være et ”mindretal”. Men Odile: Det er dig, der repræsenterer et mindretal. Et mindretal, som består af mennesker med store personlige problemer, som havde eksisteret helt uafhængigt af om I nogensinde modtog penge for sex eller ej. Prøv nu at skille skidt fra kanel. Har du i øvrigt tænkt på at dine tidligere veninder og kolleger i sexbranchen med rette oplever din efterfølgende karriere ”den fortabte datters hjemkomst”, som både falsk og forræderisk? At de oplever, at du udleverer dem, taler på deres vegne uden samtykke, og at din påståede solidaritet føles som en kniv i ryggen? Odile, der findes andre måder at forholde sig kritisk til et miljø på, som samtidig rummer respekt og sand solidaritet med de implicerede. Det er en skam du ikke har fundet en.
___________
9. marts 2008 15:29 | af Luder
…jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg ikke er anonym i forhold til Odile, da vi mødtes til et interview fornyligt http://jp.dk/indland/article1290756.ece
___________
9. marts 2008 15:38 | af anonymous
Odile, en lille tilføjelse. Jeg forstår ikke din analogi omkring rygning. Selvom vi hypotetisk antager at prostitution i sig selv er skadeligt, hvad skulle pointet så være? Rygning er netop ikke kriminaliseret, men reguleret. SIO afviser slet ikke regulering af handel med seksuelle ydelser, snarere tværtom. Vi ønsker ordnede forhold, hvormed en vis regulering naturligvis bliver attraktiv. Som f.eks. fastsættelse af aldersgrænser, professionel adfærd, deltagelse i obligatoriske kurser mm.
__________
9. marts 2008 17:09 | af anonymous
Til Odile. din udtalelse i http://jp.dk/indland/article1290756.ece
“Men hun blev i stigende grad aggressiv over sine kunder. Hun kunne ikke have, når de igen og igen prøvede at overskride hendes grænser, og da hun til sidst frygtede, at hendes følelser ville løbe af med hende, så hun kom til at skade en kunde alvorligt, opsøgte hun en psykiater. Han hjalp hende til for første gang at formulere - også over for sig selv - at hun var blevet seksuelt misbrugt som barn, hvilket hun betragter som en væsentlig del af forklaringen på, at hun havnede i prostitution”.
Det er jo ikke kun i sexbranchen at det forekommer man ikke kan sige fra og sætte grænser. Du har fundet ud af at du kan ikke arbejde i sexbranchen derfor skal du ikke slå alle over en kamp af mange af dine udtaleser, du skal ikke udtale dig for mig i dine fordrag. Når du har haft det sådan kan jeg slet ikke forstå at du har kunne arbejdet 10 år i branchen. For det er den første tid man starter i faget om man finder ud af om man kan sige fra eller kan lide det, som nøjagtig man gør med hvilket som helst andet arbejde. Jeg synes heller ikke det er fair at du skriver så meget negativ om faget når du nu har arbejdet i 10 år, for hvis det var så forfærdelig for dig så havde du sluttede det forlængs inden for faget. Jeg selv har også arbejdet i 10 år og har det fint med mit job. I 1999 fik jeg en voksenelevplads som kontorassistent samtidig med jeg arbejdede som sexarbejder. Jeg måtte springe fra pga af mobning 1 år før tid, gik fuldstændig ned med flaget, så jeg valgte sexjobbet og har arbejdet med det siden og glæder mig altid til at møde på arbejde hver gang.
________
@Nanna
Øh… hvad vil du med hele den smøre? Er det det, som du refererer til, når du taler om, at nogen har været truende over for Odile Poulsen?
Sådan skaber man en myte. Der er jo bare nogle, der har været uenige med hende.
Ordbog over sexkøbs-forkæmperes nysprog:
Hjælp: At lave store penge på andres prostitution er at hjælpe dem. Især når de kvinder, man laver penge på kommer fra fattige lande. (se også SIOs pressemeddelelse om hvorfor rufferi bør afskaffes.)
Udnyttelse: Mennesker, der bliver udnyttet på grund af deres samfundsposition, ønsker at forstsætte med at blive udnyttet. De vil gerne være lige præcis, hvor de er, også når det er det sted, hvor udnyttelsen finder sted.(se også Sus beskrivelsen af prostitueredes ønsker og behov)
Uenighed: En hyggesludder, hvor man udtrykker forståelse for at andre mennesker truer ens samtalepartner, samt kalder samtalepartneren for krænker, falsk, forræderisk og en, der stikker andre knive i ryggen, og desuden kalder hende for en person, der bruger “popsmarte psykobemærkninger” og er fræk, hvis hun fortæller om sin ulykkelige situation.
Myte: Et transkript af en internetdialog, der har fundet sted på en blog.
Kvindehandel: Et ikke-eksisterende fænomen i Danmark. Der er ingen, der er nødt til at prostituere sig i Danmark. Der er kun det rene frie valg.
Lovlydige borgere: Mennesker, der tjener styrtende på at leje rum ud til mennesker, der reelt ikke kan sige nej til “tilbuddet”.
@Vibeke
Jeg håber ikke, du har noget med Gyldendals røde ordbøger at gøre. For så varer det ikke længe før vi blive et isoleret lille sprogområde, fordi man ikke længere kan oversætte dansk til andre sprog eller omvendt.
Det vil gavne denne debat, hvis du forholdt dig til de argumenter, der bliver nævnt, i stedet for blot at øve dig i agitation.
Om et enkelt af dine punkter - det med at hjælpe de udenlandske prostituerede ved at legalisere branchen, inklusive bagmænd:
Når alle disse kvinder rejser til vesten for at sælge sex, er det et tegn på den ulighed, der er i verden. Denne ulighed er noget skidt. Heldigvis bliver mange af de lande, de kommer fra, hastigt rigere, så det er en trafik, der formentligt vil holde op inden for en overskuelig fremtid. Vi taler få årtier.
Men det er ikke nogen stor trøst for den unge kvinde, der bor i en lille lejlighed sammen med sine forældre i noget betonslum i en østeuropæisk hovedstad. Hun vil søge ud i verden for at tjene penge hurtigere. Måske vil hun gøre det ved at sælge sex.
Jeg har haft den store fornøjelse at møde nogle af disse kvinder. Du kan simpelthen ikke stoppe dem. De VIL søge til vesten og sælge sex, og de VIL samarbejde med dem, der gør det muligt. Hvis der ikke findes legale samarbejdspartnere, vil de søge nogle illegale.
Når de gør det sidste, indebærer det nogle risici for dem selv. Nogle gange store risici. Men det er noget, vi presser dem ud i med lovgivningen. Jeg kan ikke se noget argument for, at det skal være sådan. For mig at se er det overgreb mod dem - og det er overgreb, der bliver stædigt forsvaret af Kvinfo, Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund and what have you.
Disse brave feminister vil ikke hjælpe kvinden fra den østeuropæiske betonslum. De vil tværtimod chikanere hende endnu mere ved også at kriminalisere selve prostitutionsforholdet.
Jeg kan varmt anbefale dig at læse May-Lin Skilbreis og Ilina Polyakovas “My life is too short, I want to live now”
http://www.jus.uio.no/ikrs/nyhet/dokumenter/Rapport.pdf
Ordbog over nysprog for sexkøbs-forkæmpere, 2. og udvidede udgave:
Hjælp: At lave store penge på andres prostitution er at hjælpe dem. Især når de kvinder, man laver penge på kommer fra fattige lande. (se også SIOs pressemeddelelse om hvorfor rufferi bør afskaffes.) Trafficking er en form for hjælp
Udviklingsbistand: At assistere kvindehandlere (dvs: “rejsearrangører” og andre “hjælpere”) i fattigere dele af verden ved at lovliggøre deres aktiviteter. (se også The Human Stains debatindlæg)
Danske kvindeorganisationer: En slags mafia, hvis formål er at holde østeuropæiske kvinder nede økonomisk og socialt - kort sagt, at ødelægge kvinders liv. Støtter aktivt udenlandske kriminelle. (se også The Human Stains indlæg)
@Vibeke
Anden reviderede udgave blev desværre ikke bedre end første.
Jeg ser to store problemer med dit virke som ordogsforfatter. For det første synes du rent faktisk at tro på, at morlille er en sten. For det andet lytter du ikke til, hvad folk fortæller dig, og dermed bliver det blot en ordbog over dine egne fordomme.
Det er et faktum, at de omtalte danske kvindeorganisationer er med til at holde østeuropæiske prostituerede nede, økonomisk og socialt. Det er også et faktum, at de i nogle tilfælde er med til at ødelægge deres liv ved at presse dem ud i kriminalitet.
Der er en særlig vinkel på dette - en del af de meget omtalte onde bagmænd er retteligt bagkvinder. Unge bagkvinder. Prostituerede, simpelthen. Det er lidt mørkelagt, hvad der præcis sker i de kredse, men et godt bud er, at de selv har betalt ret store penge for at komme her, og når de bliver etablerede, hjælper de også andre kvinder herop, og får penge for det. Så bliver de dømt for rufferie, eller måske endda for en af de mest alvorlige forbrydelser i straffeloven - menneskehandel. Uden at de har gjort nogen noget ondt.
Og kvindebevægelsen jubler, når de bliver sat i fængsel. Jeg var ikke med til høringen, men det skulle ikke undre mig, om det var denne atttiude, som de tilstedeværende sexabejdere oplevede som krænkende.
Nanna, som også deltager her, skrev på Luders blog i nat: “For mig at se er problemerne med den rufferilov til at overse.” Det udtrykker præcist den manglende forståelse. For Nanna og kvindebevægelsen er problemerne med rufferiloven til at overse. For de udenlandske prostituerede, der sidder i fængsel for rufferi eller menneskehandel mens vi fører denne debat, er problemerne fatale.
@Nanna
Du kom i en kommentar på min blog “en luders dagbog” med en masse horrible anklager mod SIO og jeg kan høre på Vibekes kommentarer her, at hun også har misforstået (bevidst eller ubevidst?) hvad SIO ønsker. Derfor bringer jeg dine anklager og mine svar her også:
citat
“SiO repræsenterer de stærke økonomiske interesser i sexindustrien, som ønsker at gøre det legalt at tjene penge på andre menneskers prostitution.”
“Fordi:”
”- SiO tillader medlemskab af andre end de, der fysisk sælger sex og er ikke en ren organisation kun for denne gruppe. Også mennesker, som tjener på andres prostitution, kan være med.”
citat slut
Nej, man kan blive medlem af SIO hvis man er sexarbejder eller tidligere sexarbejder. Hverken allierede eller kunder kan blive medlem.
citat
“- SiO indgår i et større samarbejde, hvor mænd har skubbet meget på og trukket i snorene. SiO bakkes op af Seksualpolitisk Forum, en kamporganisation for købesex og sexindustrien”
citat slut
Vi er i dialog med bl.a Seksualpolitisk Forum, hvor der i øvrigt er en del kvindelige medlemmer og det er disse som er vores primære samarbejdspartnere fra forummet. Vi søger også dialog med alle mulige (og umulige) andre. De fleste er kvinder.
citat
“- SiO har for nylig i en pressemeddelelse udtrykt ønske om legalisering af rufferi”
citat slut
SIO ønsker ikke ”legalisering af rufferi”, vi ønsker afskaffelse af al diskriminerende og for sexarbejdere skadesfremmende/skadelig lovgivning. En del af rufferibestemmelsen er direkte årsag til, at vi – også vore udenlandske kolleger – som sælger sex uanset regelværk og fordomme, skubbes i retning af bagmænd og mellemmænd. Det vil vi gerne undgå, derfor kæmper vi bl.a. for retten til at kunne slå os sammen med kolleger, at kunne leje os ind på klinikker mv. – uden at blive eller medvirke til at andre bliver kriminelle af den grund.
citat
“- SiO ønsker også at udenlandske prostituerede skal komme til Danmark og have arbejds- og opholdstilladelse til prostitution”
citat slut
SIO tager udgangspunkt i virkeligheden, som er, at udenlandske kvinder kommer til Danmark for at tjene penge på at sælge sex. Vi ønsker ikke, at disse kvinder skal drives i armene på kriminelle bagmænd og udnyttes groft. Vi ønsker, at udenlandske sexarbejdere med opholdstilladelse skal have samme vilkår som alle andre udenlandske arbejdere i Danmark
citat
“Alt i alt ønsker SiO optimale forhold for de, der gerne vil tjene penge på andres prostitution. Samtidig bagatelliserer de de negative virkninger ved at være i prostituion og henfører ofte dette til problemer folk havde før, de blev prostituerede. De prøver at vise myten om den lykkelige luder, hvilket sexindustrien typisk også gør.”
citat slut
SIOs mål er som bekendt ikke at udrydde sexarbejde. Det er vores erhverv – og vi kan godt lide dette erhverv, uanset hvad du og andre synes om det. Har man som mål at udrydde sexarbejde, for enhver pris, og kender man oven i købet meget lidt til erhvervet, kan det nok være svært at skelne skæg fra snot, hvorfor det også bliver vanskeligt, hvis ikke umuligt at identificere og isolere de problemer der måtte være i branchen. Dette er blot en af grundene til at dialog med sexarbejderne selv er så afgørende vigtigt.
SIO har en skadesreduktionel tilgang til sexarbejde, hvilket indebærer, at vi tager et pragmatisk udgangspunkt i en faktuel virkelighed, som er, at sexarbejde findes og vil vedblive med at findes. Målet er derfor ikke at afskaffe det som altid vil være, men derimod forebygge og afhjælpe eventuelle skadevirkninger, som kan følge af såvel sexarbejde, som af en sårbar fortid forud for involvering i sexarbejde, af omgivelsernes fordømmelse og stigmatisering af sexarbejde(re) samt af gældende lovgivning, som i vidt omfang oprindeligt er gennemført i den hensigt at være os behjælpelige, men som reelt og faktuelt spænder ben for os og i sig selv bidrager til eller medfører skadevirkninger.
I en skadesreduktionel tilgang ligger også, ja – det siger faktisk sig selv, at SIO anerkender, at nogle af vore kolleger ikke har det godt. Dette følger også af vores formålsbestemmelse, som blev formuleret allerede på SIO’s første dag og det følger også af vores arbejde. Fra kun få uger efter stiftelsen har vi eksempelvis været i kontakt med såvel de udenlandske sexarbejdere på gadeplan på Vesterbro, som med danske kvinder, der arbejder på gaden. Dialogen med disse grupper synes vi er meget vigtig og lærerig. Sammen med disse sexarbejdere skal der formuleres løsningsforslag på de problemer man oplever i denne del af branchen.
SIO har ALDRIG brugt begrebet ”lykkelig luder”, men skydes det ofte i skoene. Se her: www.s-i-o.dk, under Myter og Fakta, nederst på siden, hvad vi mener om begrebet.
@TheHumanStain
Det er da fuldstændig ligegyldigt hvilket køn, de mennesker har, som udnytter andres dårligere situation. Jeg er udmærket bekendt med, at mange af dem, der ender med at blive ruffere eller hjælper kvindehandlere, er eksprostituerede, som har accepteret spillet og regnet ud, hvordan man slipper for selv at blive udnyttet, samtidig med at man kan lave rigtig mange penge på, at andre bliver det. Og skal jeg være helt ærlig, har jeg en kraftig mistanke om, at det netop er sådanne kvinder, der udgør størstedelen af SIOs talspersoner.
Hvor skriver jeg for øvrigt noget om bagMÆND? Bortset fra, at dem, der virkelig tjener kassen her og slipper for straf, ofte ikke er de eks-prostituerede “hjælpere”, der fungerer som håndlangere og ender med at måtte tage straffen, men overfladisk betragtet pæne forretningsfolk og egentlig mafia, hvis ledelseslag primært udgøres af mænd.
I hvilken dokumentation henter du dine såkaldte fakta?
Vidste du forøvrigt, at de mest effektive bødler ofte selv har været udsat for tortur, for de ved, hvor det gør mest ondt og har samtidig så meget vrede i kroppen over det, som de er blevet udsat for, at de er i stand til at udføre torturen?
@Vibeke
Nej, jeg vidste ikke det med torturen.
Men vidste du så, at tømrersvende, som arbejder for en mester, ofte på et tidspunkt selv bliver mestre og ansætter tømmersvende?
Det er i din fortolkning, at prostitution kan sammenlignes med tortur. Det er i din fortolkning, at udenlandske prostituerede bliver udnyttet af dem, der hjælper dem. Har du nogensinde overvejet, om de selv oplever det sådan? Var det ikke relevant at spørge dem? Det har man ikke gjort, man har bare købt din fortolkning. Derfor sidder der folk - mænd og kvinder - i fængsel med langvarige straffe, uden at der er noget menneske, der føler, at der er begået en forbrydelse mod dem (eller i hvert fald ikke en så alvorlig forbrydelse; højest noget der skulle udløse en erstatning ved et civilt søgsmål).
Overvej en gang hvor alvorligt det her er - at man på et så tyndt grundlag idømmer kæmpende mennesker fra fattige lande lange fængselsstraffe.
Når kvindebevægelsen ustandseligt forbinder menneskehandel og prostitution, er den med til at stigmatisere det store flertal af udenlandske prostituerede, der er her efter eget valg. Også kunderne køber denne propaganda og går i mange tilfælde uden om de udenlandske prostituerede. Det kan du meget konkret aflæse i prislisterne fra klinikker og escortbureuaer.
Det er interessant at læse, at der åbentbart er nogen, som tror at SIO har penge eller repræsenterer magthavere. Det er langtfra tilfældet. Foreningen har endnu ikke en krone, i modsætning til mange af de, som vi debatterer med, som har fået 30-40 mill af skatteborgerenes penge til at bedrive antiprostitutions kampagner med. Det gælder f.eks. Stop Kvindehandel, som er en del af den kristne organsation KFUK, som også Reden er en del af. Medlemmerne i SIO er alle sexarbejdere eller tidligere sexarbejdere, og så vidt jeg har oplevet det, så virker ingen af dem særligt rige. Så jeg synes man kan diskutere, hvem der i virkeligheden profiterer mest på prostitutionen. I udlandet kaldes den type af organisationer “poverty pimps”, hvilket måske er en ligeså dækkende betegnelse som nogle af de betegnelser sexarbejdere mødes med.
Jeg kan se at sexarbejderes behov for anonymitet bliver debateret tidligere i tråden. Personligt er jeg tidligere sexarbejder. og da jeg var barnløs, havde jeg intet imod at stille op i diverse medier, og har sjældent haft problemer med det. Men det var dengang. Idag er det anderledes. Jeg har en søn, som går i en skole med mange muslimske børn - men det er egentlig irrelevant - det kunne ligeså godt være kristne… Hvis nu hans mor bliver eksponeret som (tidl.) sexarbejder i offentlige medier, så vil hans skoleliv hurtigt blive svært. Skal jeg ofre hans velbefindende, fordi nogle ikke mener jeg har ret til anonymitet i medierne? Og kan man ikke tage mig alvorligt til de arrangementer ,hvor jeg altid står frem med navn og holdninger - men ikke ønsker at se disse fremført i pressen med mit navn? Det forstår jeg ikke.
Tiden har jo også ændret sig på den måde, at offentlig viden om en, tit vil kunne ses på internettet i meget lang tid, så selvom jeg idag stod frem i forbindelse med kontroversielle temaer, så kunne der måske være andre hensyn at tage i fremtiden. F.eks. familiemæssige hensyn.
Med hensyn til den høring, som diskuteres her. Jo, SIO kunne sikkert godt have fundet en repræsentant, som ville stille op med navn til panelet. Men vi ser det som en principiel diskussion - vores behov for anonymitet (og aldrig i forhold til arrangører, kun overfor den store offentlighed).
Iøvrigt meddelte arrangørerne SIO at såfremt vi valgte at lade en (ikke.anonym) repræsentant for SIO sidde i panelet, så ville arrangørerne supplere med en tidl. sexarbejder, som ville argumentere for kriminalisering. Det kunne være Odile, eller en anden af de kvinder, som under stort bifald fortalte om, hvor slemt det havde været at være sexarbejder.
Det, som undrer mig, er at arrangørerne åbentbart ikke anerkender, at en repræsentant for SIO i sådan en sammenhæng netop ikke kun repræsenterer sig selv og sin egen historie- men træder frem som netop en lovligt valgt repræsentant for de sexarbejdere, der har valgt at støtte SIO.
Det er da heller ikke alle fagforeningsmedlemmer i en almindelig fagforening, der er forpligtet til at stå frem med navn nogen steder overhovedet, men det ledende lag er altså - ellers forekommer organisationen ikke særligt seriøs. Så hvis I var en ganske almindelig interesseorganisation, ville der da ikke være noget problem med, at menige medlemmer kunne vælge anonymitet, imens talspersoner stod frem med navn og ansigt. For øvrigt har alle mennesker her i landet, uanset om de er kendte eller ukendte, ret til ikke at opgive privatadresser til medierne. Så jeres argument for, at I er ofre, fordi jeres talsperson ikke kunne få lov at være anonym og jeres argument for at insistere på talspersonens anonymitet holder altså stadig ikke en meter.
Jeg savner godtnok også dokumentation for størstedelen af de postulater om jeres oplevede modstander i det hele taget. + dokumentation for at der for eksempel ikke findes kvinder, der er tvunget til prostitution i DK og at alle udenlandske prostituerede her, har det fantastisk. I er meget tynde i jeres argumenter.
Og så er der for øvrigt lige en ting til: jeg kan ikke erindre at jeg nogensinde har oplevet at en religiøs person har generet en prostitueret her i landet. Til gengæld har jeg oplevet temmelig mange af de drengerøve i alle aldre, der udgør det primære kundegrundlag, være meget svinske i deres måde at tale om kvinder i det hele taget og om prostituerede i særdeleshed.
Hej Vibeke, tak for at du gider deltage i debatten:)
Som jeg skrev tidligere, så var det en principiel afgørelse vi traf i foreningen SIO med hensyn til at kræve anonymitet. Vi skulle jo nødigt derhen, hvor vi var nødt til at vælge talsperson udfra hvem, der kunne stå frem med eget navn - fremfor hvem der er bedst egnet og valgt af medlemmerne. Og det er meget muligt at adressen kan skjules, men det nytter da ikke noget. Særligt ikke, når man har et usædvanligt navn. Nej - efter internettet er realiseret, kan man finde alle. Sammenligningen med fagforeninger er lidt søgt - der er jo ikke noget kontroversielt i at være aktiv i en fagforening.
Jeg tror ikke, at SIO nogensinde har påstået, at der ikke findes mennesker i Danmark som er tvunget ind i sexarbejde. Det tror SIO, at der gør, men selv politiet siger, at det er meget få. Jeg husker netop, at politiet har skrevet at der er 250 udenlandske sexarbejdere, hvorom man ikke ved, på hvilken baggrund , de er kommet til Danmark. Bemærk, at det ikke betyder, at alle 250 er tvungne - bare at man ikke ved det. Men en del af de 250 kan være ufrivilligt engagerede i sexarbejde- det afviser ingen - heller ikke SIO. .Vi mener heller ikke, at alle sexarbejdere er lykkelige eller “har det fantastisk” - uanset om vi er født i Danmark eller et andet sted. Vi mener at de fleste sexarbejdere har valgt deres arbejde udfra de muligheder der er, og på grundlag af personlige overvejelser. Og det respekterer vi, Vi kan alle være mere eller mindre glade for vores arbejde i perioder. Hvis jeg husker rigtigt, så viste en jobtilfredshedsundersøgelse i politiet, at omkring 57% af de danske politifolk var utilfredse med deres job.
Hvilken type af dokumentation om sexarbejde mangler du, Vibeke? måske kan vi finde noget frem?
Hej Vibeke, hvad hedder du mere og hvor bor du ?
Get the point ?
@ Vibeke
Du bad mig i starten af denne tråd tage stilling til forskellige emner som ruggeri, trafficking mv. Min pointe var, at det kan jeg ikke tage stilling til. I min optik mangler der et grundlag at tage stilling udfra, fordi der mangler uvildige undersøgelser og gennemskuelige tal. Personligt spørger jeg hellere en bankassistent om hans hverdag i stedet for at gå til Danske Banks direktør eller en politiker. Fx har jeg haft nogle billeder af hvad det vil sige at være hjemløs, hvilket ledte mig til at sætte mig og snakke med en gruppe hjemløse. Og jeg har undret mig over at nogle muslimer lever ift. koranen på nogle punkter og ikke andre. Derfor har jeg bla. spurgt en kvinde, hvorfor hun bar tørklæde og røg cigaretter. Og så har jeg fået nogle spædnede svar, jeg har selv har kunne kædet sammen til et billede. Sådan har jeg det også med sexarbejdere (ikke at jeg i øvrigt vil sammenstille muslimer, sexarbejdere og hjemløse, men de eksempler på dem vi taler OM og ikke MED).
Men det virker som om du har undersøgt området lidt? Må jeg spørger hvad du bygger din holdning til sexarbejde på?