Belgiske trappistøl, tyske hvedeøl og tjekkiske pilsnere har vi danske ølelskere taget til os, men dele af vor gemytlige subkultur har det af en eller anden grund lidt smålunkent med produkter fra et af ølkulturens andre gamle kernelande: "Fesent", "en flad omgang" og "hvorfor er den lunken?", er ikke ualmindelige reaktioner om øl fra England.
Meget af det er misforståelser, for den beskedne mængde kulsyre og den lidt højere temperatur åbner faktisk op for større smagsoplevelser end det giver at prygle kølig pils i røret.
Det engelske øls ufortjente vanry kan også skyldes oplevelser med triste bøvsebajere fra fodboldsvipture til hooliganoverrendte Londonpubber, men det er i så fald uretfærdigt, for i disse tarvelige knejper er det ofte australske mærker som især Foster's, der skænkes op. Og bydes man på den slags pjask, er der virkelig ikke andet at gøre end at udbryde med salig inspektør Morse (sagt med lige dele overbærenhed, arrogance og væmmelse): That's not proper beer, Lewis.
En duftbuket
Læs mere om
Om den silkebløde ale, Englands genuint største gave til den globale ølkultur, skal det handle, og kan vi begynde noget bedre sted end med den operaelskende Oxford-opdagers eget foretrukne mærke Samuel Smiths berømte Old Brewery Pale Ale.
Man hæfter sig ved, at vi har at gøre med en alkohol-svag ale, som altså kan bælles i rigelige mængder uden at det giver et tungt hoved, som kan besvære opklaringen af mordgåder, men bemærk også den klare ravrøde glød og to fingre høje massivt råhvide skumkrone.
Noget af det lækreste ved pale ales er deres florale, frugtige aroma, og man må forestille sig, at Morse har sat pris på denne duftbuket af urter, overmodne æbler og humleblomst. I smagen udfolder sig også nuancer af pære og cider, og det hele klinger ud i velbehagelig moderat bitterhed med toner af nøddesmag. One more pint, please.
Fra USA
Det ville næppe glæde den traditionsbundne Morse, at en af mine gode ølkilder, Barley Wine's ølkyper, Jan Filipe, hævder, at den bedste pale ale i engelsk stil er brygget i Amerika, men ifølge Filipe er genrens benchmark fra Californien-bryggeriet Sierra Nevada, som da også har vundet utallige guldmedaljer på ølmesser. Det er bestemt en fin fortolkning af en pale ale, kobberfarvet med kaskadehumle-, citrus- og fyrrenålsduft, men også flødekaramel træder frem.
I smagsbilledet dominerer flødekaramel, melon og gær. Dejlig tør finish med et lille bid på tungen, men ekstraordinær i genredefinitorisk forstand synes jeg nu ikke den er.
Efterbitterhed
Vi slutter af med "Cornwalls stolthed", Tribute fra bryggeriet St. Austell, der her har begået et sprødt humle- og maltaromatisk mesterværk af stor detaljerigdom.
Frugt- og blomstertonerne spænder over appelsin, geranium og grape, hvortil kommer honning og rosin, men der er også noget kiksagtigt over duftindtrykket.
Den beskedne kulsyretilsætning giver god rund mundfylde, der passer godt til den kraftige krop. Maris Otter-malten og potpourriet af humlesorter skaber et engleharmonisk afbalanceret humlebittert og maltsødt smagsbillede.
Efterbitterheden er lang og velgørende, og det er fantastisk megen smagsstyrke at hente i denne alkoholmoderate pale ale. Fortræffeligt, at den nu føres i Danmark.
Samuel Smith: Old Brewery Pale Ale, 550 ml, 3,9 pct., 32,50 kr.
Sierra Nevada: 33 cl, 5,2 pct. Pale Ale, 25,50 kr.
St. Austell Brewery: Tribute, 50 cl, 4,2 pct., 32,50 kr.
Alle indkøbt hos Høkeren, Ravnsborggade 13, Kbh. N
