"Det ærgrer mig ind imellem lidt, at det virkeligt er nødvendigt for Dansk Folkeparti at tage denne tørklædediskussion igen og igen."
Ordene fald ved Lykkesholm Slot på Fyn i går, hvor DF-formand Pia Kjærsgaard brugte en del af sin grundlovs-taletid. Ærgerligt, men nødvendigt, konstaterede Kjærsgaard om tørklædediskussionen, som også Villy Søvndal kastede sig ind i:
"For mig - personligt - signalerer tørklædet ikke ligestilling," sagde han og bedyrede tillige sin modstand mod, at dommere bærer religiøse symboler. SF lægger dog ikke stemmer til forbud af nogen slags på den baggrund - Søvndal ville hellere fokusere på problemer 'der virkelig eksisterer'; strejkerne og en privatisering, der truer den fælles velfærd.
Samme mission havde Helle Thorning-Schmidt i Køge, hvor hun tordnede mod blokpolitikken og regeringens spinmaskine:
"Vi er kommet dertil, hvor borgerne af deres egne skattemidler betaler for at blive manipuleret."
Talen, der var halvt så lang som Foghs og Kjærsgaards - måske fordi der slet ikke blev talt om hverken tørklæder eller EU - rundede S-formanden af med en opfordring til, at Danmark fremover kun skal gå i krig når 2/3 af Folketinget støtter det. Ifølge Thorning er 'det er tid til at forny vores folkestyre', og 'tid til demokratiets anden bølge':
"Det er tid til et nyt demokratisk lederskab."
Ansvar og samfundssind
Foghs omgang med pressen - eller mangel på samme - blev også kommenteret af Pia Kjærsgaard. Hun vil have en grundig debat om Lissabon-traktaten, men: "Statsministeren har ikke rigtig lyst til at tale med nogen om det. Slet ikke pressen," lød det fra DF-formanden, som beskyldte regeringen for at gå i flyverskjul med henblik på at snyde danskerne til at stemme ja, når der skal stemmes om at afskaffe forbeholdene.
Også Birthe Rønn Hornbechs (V) forsvar for retten til at bære tørklæde fik et par hårde drag over nakken:
"Hvis det skal være liberalt at bære et undertrykkende symbol, så er de liberale i fuld gang med at save den gren over, de selv sidder på," sagde DF-formanden, der holdt sin første tale ved Lille Mølle ved Ørbæk.
Det samme gjorde både Søvndal og NA-formand Naser Khader, som erklærede, at han 'er vild med Danmark'. Khader beklagede VK-regeringens reformangst, men - bortset fra de muslimske fundamentalister - blev de drøje hug tildelt Margrethe Vestager for i forbindelse med bombeattentatet at stille spørgsmål ved den aktivistiske danske udenrigspolitik. Samme anke havde den konservative leder, som dog brugte mest krudt på at rose de 1.700 udstationerede danske soldater, og på det personlige ansvar, som slet ikke handler om 'nye påbud eller strittende pegefingre':
"Det handler om samfundssind. Det handler om tolerance. Og det handler om hjælpsomhed."
Fogh og EU
Også debatten om det multikulturelle Danmark fik en tur i gyngen hos både Bendtsen og Fogh. Sidstnævnte, der til Søren Pinds forargelse havde forsvaret undervisningsministerens betegnelse af Danmark som 'flerkulturelt', måtte imødegå 'de kredse', der mener at begrebet flerkulturelt dækker over, at 'Danmark skal være et samfund af mangfoldige parallelle kulturer':
"Et sådant samfund vil true sammenhængskraften i Danmark," sagde statsministeren, som mestendels brugte sin taletid på Skamlingsbanken på frihedsværdier og EU.
"Tiden er løbet fra undtagelserne. De skader Danmark," fastslog Fogh, som via en genvej over ros til Frankrig, slog til lyd for et tættere samarbejde mellem EU og NATO. Det skal nok styrke spekulationerne om Foghs jobansøgninger til en af de to internationale samarbejdsorganisationer.
