I november 2007 får en 13-årig amerikansk pige fra Mashoutah Middle School to dages eftersidning for at have givet sin ven et farvelknus på skolens område. Det er “dårlig smag”, “dårlig dømmekraft” og “sætter skolen og andre personer i dårligt lys”, lyder begrundelsen. Elever straffes med eftersidning eller bortvisning, hvis de krammer, giver high fives eller holder i hånd.

Det er et forbud mod såkaldte PDA’er, kærtegn i offentligheden, og det har bredt sig til flere skoler i USA. Ifølge en rektor svarer det at holde i hånd til, at “hvis man tillader kamelen at stikke hovedet ind i teltet, vil kamelen, før du får set dig om, stå helt inde i teltet!”. De unge skal være modne og fattede mennesker, som ikke har tilbøjeligheder til promiskuøs adfærd. Skolen er stedet, hvor eleverne skal gå op i deres uddannelse og ikke i at kramme.

Hvad er det lige, der foregår i Frihedsgudindens land? Er det angsten for, at et kram vil føre til en seksuel handling og i værste fald teenagegraviditeter og sygdomme?

Vi mennesker vil altid frygte det værste - fordi det kan betale sig. Angsten for at et kram kan føre til noget mere, bliver det, der styrer amerikanernes ageren, frem for troen på de unges egen fornuft. Nogle forældre og lærere frygter det værste om de unges adfærd, og ved at forbyde kram har de sikret sig mod det uvisse og det potentielt farlige. Det kan bedre betale sig at gemme sig, hver gang der siges “ulven kommer” end at lade være.

Denne tendens til berøringsangst og moralsk fordømmelse af de unges adfærd kan ses i sammenhæng med den statsstøttede seksualundervisning, kaldet afholdenhedsprogrammer, som praktiseres på langt de fleste amerikanske middle schools og high schools. Her lærer de unge i alderen 12-18 år, at sex før ægteskabet er roden til alt ondt, og at prævention ikke virker. Ergo: Hold dig fra sex!

Ifølge afholdenhedsprogrammerne medfører sex blandt andet “fattigdom” og “depression”. De unge bør besidde god moral og udvise kontrol over deres dyriske drifter. Afholdenhed prædikes som kilden til et lykkeligt liv, hvor de unge undgår risikoen for selvmord og stofmisbrug.

Sex er den adfærd, som minder mennesker om, at vi blot er dyr med kultur. Det virker uhåndgribeligt for amerikanerne, netop fordi sex er styret af drifter og følelser, som de ikke har kontrol over. Et kram kan altså ses som mangel på kontrol og som en handling, der kan føre til sex. Ved at forbyde kram opretholdes orden på skolerne og de ønskede strukturelle rammer i samfundet.

De unge er skeptiske

Men er det overhovedet realistisk at undervise unge mennesker i moralske værdier og holdninger, når det er det sidste, de unge mennesker tænker på i en livsfase, hvor hormonerne drøner rundt i kroppen? Springer de unge ikke på hinanden, uanset hvad skolen prædiker?

De unge selv er kritiske over for afholdenhedsprogrammerne og deres manglende videnskabelige indhold. En amerikansk pige på 17 år mener, “at de unge under alle omstændigheder vil eksperimentere med sex, og derfor bør undervisningen ikke nægte de unge de færdigheder, som gør dem i stand til at træffe modne og fornuftige beslutninger”. Man kan virkelig undre sig over, at undervisningen nægter de unge adgang til videnskabelige fakta om prævention, når 750.000 teenagere hvert år bliver gravide, og 9,1 million teenagere bliver smittet med kønssygdomme. Den amerikanske regering har yderligere tildelt afholdenhedsprogrammerne 204 millioner dollar for finans-året 2009, på trods af at statistikken viser, at 95 procent af de unge alligevel trodser risikoen og vover sig ud i det seksuelle univers før ægteskabet. Så hvorfor underviser hver tredje skole i USA stadig i seksuel afholdenhed, når de unge ikke lader sig skræmme og fortsat bidrager til en stigende kurve af sundhedsproblemer?

De amerikanske skoler underviser åbenlyst i ideologi frem for videnskab. En ideologi, som er stærkt præget af det nypuritanske livssyn og det kristne højres politiske værdier.

Det nypuritanske livssyn er troen på den gode og lydige borger, som ikke er homoseksuel, ikke bruger kondomer og ikke har sex før ægteskabet. Et livssyn, som er langtfra realistisk.

73 millioner amerikanere deler denne opfattelse, de såkaldte kristne konservative. Kristne konservative spiller en væsentlig rolle i amerikansk politik, da de hvert år støtter kristne lobbyorganisationer med millioner af dollar. De kæmper for at få de kristne værdier trumfet igennem, hvilket der er gunstige muligheder for, da én ud af tre amerikanske vælgere sætter deres kryds efter deres religiøse overbevisning.

Religion er en industri, hvor der årligt omsættes for 100 milliarder dollar, der blandt andet bliver brugt på at omforme de ‘promiskuøse unge’ til gode kristne borgere.

Forsøg på struktur

Det kan svært for mange danskere at forstå denne sammensmeltning af religion og politik, da vi i Danmark har en tradition for at adskille disse to.

Men for amerikanerne virker religion godt og som en naturlig del af den politiske dagsorden. Religion besvarer alle de spørgsmål, videnskaben ikke formår at besvare. Da USA er et land med stor mangfoldighed, bliver religion regeringens forsøg på at strukturere et land, der indeholder en enorm diversitet. Den dikterer, hvordan amerikanerne bør leve, og hvad de bør tro på, og samler dermed folk under samme tag.

Religiøse institutioner varetager i dag en del af socialpolitikken - og for offentlige midler siden Bush-regeringens tiltræden. Den religiøse og politiske agenda spreder sig dermed ud i undervisningslokalerne, hvor børnene bliver fodret med moralske prædikener. Videnskabelig seksualundervisning er blevet erstattet med afholdenhedsprogrammer, og naturvidenskab er blevet kraftigt udfordret af ‘intelligent design’. De unge lærer bl.a. at “hiv smitter gennem sved og tårer”, og at der sidder en såkaldt ‘intelligent designer’ bag Darwins kloge opdagelser. Videnskabelige fakta udelukkes eller manipuleres til fordel for de ideologiske og religiøse værdier. Kombinationen af disse elementer kreerer en appetitlig, men farlig cocktail.

Men det kan få fatale konsekvenser, at de unge bliver undervist i alt det, de ikke må og ikke skal, da mennesket ofte vil blive drevet til at gøre det, som er tabubelagt og forbudt. Afholdenhedsprogrammerne får derved den stik modsatte effekt, da de faktisk motiverer de unge yderligere til at dyrke sex og sågar uden beskyttelse.

Det rationelle aspekt går tabt i forsøget på at skabe en verden baseret på det nypuritanske livssyn. Troen på afholdenhed som løsningen på landets problemer blokerer for videnskabelig undervisning til de unge. Det handler mere om en ideologisk og sexforskrækket agenda end om at hjælpe de unge mennesker med at passe på sig selv. De unge bliver ofre i forsøget på at skabe en ‘perfekt’ verden.

Men spørgsmålet er, om vi lever i en perfekt verden, og om de ikke vil dyrke sex, lige meget hvad der prædikes i skolerne. For det er jo netop et menneskeligt instinkt at være drevet til sex og forplantning.

Svigter videnskaben

Afholdenhedsbudskabet ligger ikke fjernt fra danskernes virkelighed. Så sent som i maj sidste år fremførte Martin Henriksen fra Dansk Folkepartis Ungdom, “at par-forhold og sex i undervisningen skal forbindes med loyalitet og troskab. Der skal tales værdier og holdninger og lægges vægt på afholdenhed. Seksualundervisningen skal ikke bare forbindes med det tekniske”.

Men er det ikke lige nøjagtigt det, som det skal? For begynder vi at forme vores unge ud fra ideologiske eller religiøse opfattelser, svækker vi forbindelsen til viden-skaben, og dermed også realitetssansen.

Ideologiske og religiøse værdier som sundhedsfremme er direkte farlige, da de prædiker utopiske idealer. I forsøget på at samle et land som USA med så stor diversitet er sex blevet tabu og kram en strafbar handling, og realiteterne omkring de stigende sundhedsproblemer negligeres.

Det er et faktum, at tendenser fra USA med et vist tidsspand ofte spreder sig ud i resten af verden. Afholdenhedsprogrammer prædikes i store dele af Afrika i forsøg på at bekæmpe aids, og her bakkes den konservative afholdenhedstanke også op af den magtfulde katolske kirke. Således risikerer vi, at unges sundhed og velvære overses i missionen om at skabe en verden styret af en bestemt ideologi eller religion.

Derfor bør vi i Danmark tænke over, hvordan vi socialiserer vore unge, og i tide træde på bremsen, hvis et forbud mod knus importeres over Atlanten. Fordi alle de potentielt fatale konsekvenser af hysteriet sandsynligvis vil følge med.

Christina Blæsbjerg og Katrine Brücker studerer antropologi ved Århus Universitet