Den seneste meningsmåling i Irland tyder på, at nejsiden vil vinde en overraskende jordskredssejr ved næste uges folkeafstemning om EU's Lissabontraktat
Målingen, der er udført for avisen Irish Times, viser, at antallet af dem, der angiver at ville stemme nej er næsten fordoblet fra 18 til 35 procent siden forrige måling for tre uger siden.
Samtidig må ja-siden i løbet af samme periode notere et fald i tilslutning på fem procent, hvilket resulterer i en stemmeandel på 30 procent. En stor ganske del af irerne, 28 procent, har endnu ikke besluttet sig for, hvad de vil stemme, mens syv procent tilkendegiver, at de slet ikke vil stemme.
De rige siger ja
Irish Times, hvis måling omfatter 1.000 adspurgte, har også søgt at kortlægge, hvilke grunde folk angiver for at stemme henholdsvis ja og nej. Opsigtsvækkende er det, at for langt hovedparten af nejsigerne, 30 procent, er den afgørende begrundelse, at de "ikke forstår" traktaten eller "intet kendskab" har til den.
Den væsentligste begrundelse på ja-siden er at sikre, at Irland fastholder sin stærke profil i EU. Andre henviser til, at traktaten kan bane vej for et bedre fungerende unionssamarbejde.
Målingen blotlægger et markant socioøkonomisk skel: Et klart flertal af irere fra de højere socialklasser agter at stemme ja, mens nej'et er massivt blandt de lavere. Der er også en tendens til, at ældre irere stiller sig mere positivt til traktaten, ja blandt irere over 50 år er der sågar et lille flertal for den.
Den stærke og stigende tilslutning til et nej er overraskende på baggrund af, at alle Irlands store og traditionelt regeringsbærende partier støtter traktaten. Ja-fløjen kommer på hårdt arbejde, hvis strømpilen imod et klart nej skal vendes inden folkeafstemningen den 12. juni.
Internationalt pres
Irland er den eneste af de 27 medlemsstater, der holder folkeafstemning om EU-traktaten og er under et kraftigt internationalt pres for at sikre et ja, idet et nej vil kunne obstruere ratifikationsprocessen for resten af medlemslandene. Regeringen og den politiske elite i Dublin har imidlertid haft svært ved at pege på den afgørende grund til at stemme ja til en traktat, hvis relevans for dem selv de almindelige vælgere har svært ved at få øje på. Kampagnen har derfor i stedet overvejende kørt på de alle de ulykker, der vil medføre at stemme nej. Nej-siden har haft lettere spil: Man har betonet, at Irland mister magt til at sætte sine skatter og bevare retten til selv at bestemme i abortspørgsmålet eller fastholde den traditionelle neutralitet - påstande, som regeringen kategorisk afviser.
