"I har alle urene, men vi har al tiden."
Sådan lyder et gammelt ordsprog, som militante islamister ofte bruger, når de skal beskrive krigen mod USA og deres allierede. Al-Qaeda og deres allierede ved udmærket, at Danmark og andre vestlige lande kun kan deltage i krigen mod terror, så længe der er folkelig opbakning til det.
Formålet med angreb som det, der ramte den danske ambassade i Islamabad i mandags, er at køre Danmark og andre lande, der deltager i 'besættelsen' af Irak og Afghanistan trætte. Så trætte, at et flertal af befolkningen kræver, at vi trækker vores soldater, rådgivere og bistandsfolk ud.
Hvad vil Al-Qaeda?
Den amerikanske terrorekspert Lorenzo Vidino fra Tufts University bekræfter, at det er al-Qaedas kortsigtede mål.
"I første omgang forsøger al-Qaeda at få de vestlige lande til at trække sig ud af - ikke bare Afghanistan og Irak - men af hele den islamiske verden," siger han og understreger, at bevægelsen først og fremmest forsøger at få de udenlandske soldater ud, men også at sætte en stopper for Vestens politiske, økonomiske og kulturelle indflydelse i den islamiske verden.
På længere sigt går al-Qaedas strategi ud på at vælte de 'uislamiske' regimer i den islamiske verden og indføre det islamiske kalifat, som de drømmer om.
"Kalifatet kan i princippet etableres på ethvert 'befriet' område, sådan som al-Qaeda gjorde i den centrale del af Irak sidste år," forklarer Vidino.
"Og herfra kan bevægelsen så fortsætte sin kamp for at islamisere i første omgang de muslimske lande, men ultimativt også resten af verden."
Langsigtet strategi
Både Vidino og den norske terrorekspert Brynjar Lia fra Forsvarets Forskningsinstitut bekræfter, at det er en integreret del af de globale jihadisters strategi at køre Vesten træt ved at drive en kile ind mellem regeringerne og befolkningen.
Al kritik af regeringens udenrigspolitiske linje er derfor velkommen, set med al-Qaedas øjne. Fordi den er med til at undergrave de vestlige regeringers udenrigspolitik, den militære tilstedeværelse i Irak, Afghanistan osv.
Brynjar Lia understreger, at al-Qaedas strategi er både konstant og sammenhængende, de utopiske mål til trods.
"Al-Qaeda følger en stringent plan, hvor hovedfokus i øjeblikket ligger på Irak, fordi det er der, al-Qaeda kan tilføje fjenden den største smerte, og dernæst på Afghanistan, hvor USA og dets allierede også er til stede militært."
Masser af tid
Begge eksperter understreger, at al-Qaeda har ekstremt langsynede briller på i krigen mod Vestens indflydelse.
"Al-Qaeda siger, at USA er hovedfjenden, men analyserer man al-Qaedas propagandamateriale er det befrielsen af Jerusalem, der er endemålet," siger han.
"Krigen mod USA og dets allierede, der støtter Israel, er kun et skridt på vejen."
Derfor har al-Qaeda og resten af den globale jihadbevægelse ikke travlt.
Jihadisterne har ikke nogen illusioner om, at krigen mod Vesten er overstået om hverken fem, 10 eller 20 år. Tusindårsriger tager tid at etablere og koster mange ofre. To valutaer, som al-Qaeda og deres disciple har meget mere af, end de vestlige befolkninger, der en dag får nok af at se deres landsmænd komme hjem i kister fra New York, Madrid, London, Bagdad, Kabul og Islamabad.







Frej Klem Thomsen
7. juni, 2008 #
Niveauet for den politiske journalistik kunne godt nå betragteligt højere end her. For det første fordi den beviseligt falske populistiske forestilling om Islamister som en slags enhed reproduceres i reneste form. Al Qaeda er, efter artiklen at dømme, en slags paraply-organisation for hele verdens utilfredse muslimske fundamentalister, der koordinerer og gennemfører en overordnet strategi på globalt plan. Sådan ser virkeligheden ikke tilnærmelsesvist ud, hverken i Irak, Afghanistan eller andre steder, uagtet at det er en bekvem fortælling for de politiske partier i vestlige lande som profiterer på (eller decideret lever af) fortællingen om en ydre fjende.
For det andet synes den uudtalte konklusion at ligge i direkte forlængelse af den nylige hetz mod Vestager. Den bliver ikke mere korrekt af at blive reproduceret her. Den enkle sandhed er jo at hvis "terroristerne" ikke må "diktere vores udenrigspolitik", hvilket synes at være præmisset her, så kan man ikke acceptere at udenrigspolitikken ikke kan gøres til genstand for diskussion pga. af hensynet til kampen mod terroristerne. Det bliver enten en cirkelslutning eller en kontradiktion, afhængigt af hvordan man fortolker det. Men sund logik kan det aldrig blive.
Det eneste rimelige bud, hvis man accepterer præmissen om at vi for alt i verden ikke må lade "terroristerne" diktere os, er naturligvis at vi skal diskutere og fastlægge vores udenrigspolitik uden at skele til hvad de ønsker eller ej. Deres målsætninger og metoder må optræde som præmisser på linje med de andre faktuelle forhold som gør sig gældende, men ideen om at vi pine død skal gøre det modsatte af hvad de vil er en endnu strammere spændetrøje end den som Vestager klandres for.
Polybios d. y.
7. juni, 2008 #
"I første omgang forsøger al-Qaeda at få de vestlige lande til at trække sig ud af - ikke bare Afghanistan og Irak - men af hele den islamiske verden"
Mitt inntrykk er at Al Qaida/Al CIAda - eller rettere deres stiftere og bakmenn - ser det som sin oppgave at oppnå det stikk motsatte: å sikre at keiser Bush II aldrig går av og besetter ikke bare den såkalt islamske, men hele verden til evig tid med sin sjimpanserumpe og sitt snørrhovne vrøvl. Det er jo derfor de heter databasen på arabisk - CIAs database over agenter slik den britiske utenriksminister Robin Cook sa - før han plutselig kom ut for et uhell og døde brått.
Når denne artikkelens påstand er at "demokratiet er Vestens akilleshæl", legger den opp til Bushbandens bestilte konklusjon: Demokratiet må avskaffes "for å redde demokratiet." Denne artikkelen formelig stinker av liberalistisk totalitarisme, fascisme og generell lumpenhet.
Dersom ikke Al Qaida/Al CIAda hadde eksistert, måtte Bush II ha funnet dem opp. De har hele tiden kommet som manna fra himlen for ham og hans kumpaner.
Erik B.
7. juni, 2008 #
Al-Qaeda og deres allierede ved udmærket, at Danmark og andre vestlige lande kun kan deltage i krigen mod terror, så længe der er folkelig opbakning til det.
Øh, nej. Folket bliver ikke spurgt.
Og hvis de gjorde, er Al Q., som Polybios skriver, snarere en spore for den vestlige opinion end en hæmsko.