Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, skrev lørdag et brev til hvert enkelt medlem af Labours parlamentsgruppe: "Jeg opfordrer til, at De nøje overvejer konsekvenserne af dette lovforslag. Vort land er under pres og det er nødvendigt, at vi vedtager stramninger," skrev Gordon Brown.
Forslaget indeholder mulighed for, at anklagemyndighederne kan tilbageholde terrormistænkte for op til 42 dage, inden de stilles for en dommer. Ingen andre lande i EU har så streng en terrorlovgivning.
Ifølge Gordon Brown og indenrigsminister Jacqui Smith er stramningen nødvendig for at give politiet mulighed for at analysere computer harddiske. Da dette tager tid er det - ifølge regeringen nødvendigt at forlænge den periode hvori mistænkte kan sidde varetægtsfængslet fra de nuværende 28 til 42 dage.
Forslaget er blevet skarpt kritiseret af det konservative oppositionsparti. Men også en betragtelig andel af labours menige parlamentsmedlemmer har erklæret, at de vil stemme imod forslaget.
Trods regeringens bestræbelser er der stadig omkring 35 medlemmer, der vil stemme imod.
Hvis regeringen taber afstemningen, vil det være et betragteligt prestigetab for Gordon Brown, som for tiden er 28 procent bagud i meningsmålingerne.
For at sikre vedtagelsen af forslaget har indenrigsminister Jacqui Smith etableret en alliance med det nordirske parti The Democratic Unionist Party.
Hun har også ført forhandlingen med konservative politikere der agter at bryde med partilinjen.
Modstand blandt politiet
Selv om regeringen får støtte fra the Association of Chief Police Officers (ACPO) - en organisation, der svarer til vores Politimesterforeningen - har flere højtstående politifolk udtalt sig kritisk over for forslaget, heriblandt Sir Ian Blair, der er chef for The Metropolitan Police i London. Også sikkerhedstjenesterne MI5 og MI6 er imod forslaget.
Dette har givet regeringen visse forklaringsproblemer, men på grund af embedsfolks tavshedspligt har sikkerhedstjenestens modstand ikke været nogen væsentlig del af debatten. Forslaget er endvidere blevet kritiseret af forhenværende justitsminister Charlie Falconer og lord Goldsmith - der var kammeradvokat i den tidligere regeringschef Tony Blairs regering. De to mænd opfattes som personlige modstandere af Gordon Brown, især lord Falconer, der blev fyret som justitsminister af Gordon Brown i fjor.
Det er imod retsstaten
"Det er selvsagt et opgør med vores hævdvundne demokratiske rettigheder og selve princippet om retsstaten," siger Sir John Major, den tidligere konservative premierminister.
"Jeg er naturligvis for anti-terrorlovgivning, men i den nuværende situation har vi ikke fået at vide, hvorfor og hvordan denne lovgivning vil forhindre fremtidige terrorangreb," sagde Major lørdag til BBC's The Today Programme. Den opfattelse deles ikke af Frank Field - et af Labours ellers rebelske medlemmer af parlamentet. Han agter at stemme for forslaget."Selv om vi taber denne afstemning, tror jeg, det vil være positivt for Gordon Brown. Denne afstemning viser, at vi er aktive, og at vi effektivt bekæmper terror.
Oppositionen derimod vil blive afsløret i at støtte terroristerne," sagde Labours Frank Field.
Det er ikke første gang den britiske regering forsøger at stramme lovgivningen. I sit sidste år som tidligere premierminister led Tony Blair sit eneste nederlag i parlamentet, da et flertal stemte imod et forslag om varetægtsfængsling for op til 90 dage. Forslaget forventes til afstemning på onsdag.
