Leder

Dyremoses enegang

9. juni 2008

ALDRIG SÅ snart var Charlotte Dyremose blevet medlem af den konservative folketingsgruppes bestyrelse, førend hun meldte, at hun ville stemme imod regeringen i en sag, der ligger hende på sinde. Det er jo altid spændende og interessant, når et medlem vil gå imod sit parti, idet det minder os om, hvad der står i Danmarks Riges Grundlov: At Folketingets medlemmer alene er bundet ved deres overbevisning. Faktisk er det opløftende, for man kan få det indtryk, at samvittighed stadig er et ord, der betyder noget på Christiansborg.

Som regel bliver de formastelige banket på plads. Det skete for Venstres Birthe Rønn Hornbech for nylig. Hun har ellers ofte som menigt medlem haft anderledes synspunkter end sit parti udi juridiske spørgsmål og haft modet til at stå ved dem. Som minister er det vanskeligere. Om det er hendes samvittighed eller intelligens, der har drevet hende, er uklart, formentlig begge dele.

Søren Pind er en anden afviger fra partilinjen, ligesom de radikales Simon Emil Ammitzbøll har haft næsen fremme.

ENEGANG har imidlertid den dobbelthed i sig, at den er med til at profilere medlemmet i medierne. Partiledelserne hader disse uregelmæssigheder i flokken og kan ikke hurtigt nok få lukket munden på 'forræderne'. De oplever det som unødvendigt og uheldigt bøvl. Et helt partimaskineri går i gang for at rette ind. Kæft, trit og retning. Der er noget Østtyskland over det. Mange udmærkede stand- og synspunkter er formentlig selvcensureret bort på den konto.

Knægtelse af ytringsfrihed? Det kan man ikke uden videre sige. Medlemmet får jo netop sine ytringer frem, hvis det beslutter sig for enegang. Han og hun har jo lov at fastholde sit synspunkt, men det kan koste medlemskabet af partiet, en stor omkostning for den enkelte, der formentlig så vil ryge ud ved næste valg, hvis det er et afgørende mandat, der indehaves. Folketingsmedlemmerne elsker deres mandater og hæger om dem.

Der er det spil i det, at netop eksponeringen omvendt og i anden ombæring kan have en positiv effekt. Rønn Hornbech blev trods alt minister (så længe det varer), ligesom man ikke skal udelukke, at Søren Pind kan blive en fremtidens mand i Venstre.

CHARLOTTE Dyremose, der også blev kendt for at ønske skattelettelser for velhavere, mens hun striglede sin ridehest, har en bedre sag denne gang. Lad os rent eksperimentalt kalde det modigt, når hun denne gang siger, hun vil stemme imod regeringens forbud mod, at dommere må bære tørklæde. Hendes synspunkt er, at forbuddet er en overtrædelse af Grundlovens påbud om religionsfrihed, altså en diskrimination. I stedet mener hun, at det vil være i orden at påbyde en slags uniform for dommere. Det vil løse problemet uden at diskriminere nogen. God pointe. Bendt Bendtsen er allerede i gang med at banke hende på plads, men hun bør fastholde sin overbevisning samt definere uniformeringens udseende. Men tør hun?

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Tjaeh, men hvis det havde været et folketingsmedlem fra oppositionen, der havde bragt et eventuelt flertal i fare, så havde Kristen Bjørnkær ladet det regne med skældsord ned over den syndiges hoved.

Alt hvad der skader regeringen...........


Hvad bygger du egentlig det sludder på, "Friskytte"?

Folketingsmedlemmer er bundet alene af deres personlige overbevisning. Og blandt de politikere jeg erindrer har stemt mod deres partis officielle linie i tidens løb, kan jeg kun komme i tanke om hæderlige politikere med integritet, og stor respekt for grundloven og vores folkestyre. Måske skyldes det manglende viden eller selektiv hukommelse - nogen der erindrer eksempler på det modsatte?

Forudindtagede holdninger hos en elendig lejeskribent og de ulidelige viderværdigheder hos hans venstrefløjsaktivistiske læsere, Vadsagdedumand.

Hvorfor kan du ikke støtte dette (sjældne) eksempel på borgelig selvstændig tænkning Friskytte? Går du nu pludselig ind for partidisciplin og kæft trit og retning? Dyremose ligger vist et sted ude på de konservatives højrefløj hende må du da bakke op!

Vorherrebevares, endnu en konservativ hattedame.

Jens
Er det Kristen Bjørnkær du sigter til?

Ih jo, Ole Falstoft - jeg kan skam godt støtte idéen om en uniform til (juridiske) dommere. Men det var ikke det, som var udgangspunktet for min kommentar. Det var derimod det ulidelige venstresnoede hykleri.

Hvad får dig til at tro, at jeg pludselig går ind for partidiciplin, kæft, trit og retning? Det er vel ikke sådan, at tyv tror hvermand stjæler?

@Ole Falstoft

Nej, Charlotte Dyremose. Men det vidste du vel egentlig godt, ikke sandt??

Carsten
Prøv at holde dig til sagen. Mine politiske holdninger kender du jo ikke og de er i denne forbindelse irrelevante
Hvad er det for 'ulidelige venstresnoede hykleri' du snakker om? Hvor er det Bjørnkær hykler? Du ser spøgelser!

Ole Falstoft: Hykleri er f.eks. når man ikke måler venner og fjender med samme alen. Eller hvis man kritiserer sine fjender for noget, som man ser gennem fingre med hos sine venner.

Du ved ligesåvel som jeg, at dobbeltmoralen trives på bedste vis på venstrefløjen, og at spørge om hvad det er for noget, er simpelthen tom retorik.

Carsten
Du bliver altså nød til at være mere konkret hvis du vil have at man skal tage dig alvorlig ellers tror man jo du lider af en middelsvær paranoia!. Du har stadig ikke svaret på hvor det er Bjørnkær er en hykler

Ole Falstoft:
I tekstanalyse opererer man med tekstuelle "spor", da meninger/holdninger sjældent sætter sig eksplicit igennem. Det gør sig især gældende idenfor den af marxisterne i "gamle" dage så højt elskede ideologikritik. Men man er blevet mere ædruelige nuomstunder!

Lad mig blot pege på et enkelt tekstuelt spor: "der også blev kendt for at ønske skattelettelser for velhavere, mens hun striglede sin ridehest". Der kan diskuteres frem og tilbage, og bortforklares ad Helvede til, Ole Falstoft. Men jeg vil selvfølgelig banke min stive pik i mine barkede bonde- og sømandsnæver på, at her røber forfatteren sit virkelige ærinde.

Kristen Bjørnkær er en litterær knoldesparker, der er dømt til at føre en hensygnende tilværelse på en tienderangs publikation, som kun egner sig til at stille hundens vand- og madskål på.

Hvorvidt du, Ole Falstoft, anser mig for at være paranoid eller ej, rager mig aldeles ikke, og det bliver hverken mere eller mindre rigtigt fordi du hævder det. Det samme gælder samtlige bimlende skøre fusentaster på venstrefløjen.

Et gammelt ordsprog fortæller, at en tosse kan spørge om mere end ti vise kan svare på, og jeg skal blot gentage min indgangsbøn:

Tjaeh, men hvis det havde været et folketingsmedlem fra oppositionen, der havde bragt et eventuelt flertal i fare, så havde Kristen Bjørnkær ladet det regne med skældsord ned over den syndiges hoved.

Alt hvad der skader regeringen...........

'her røber forfatteren sit virkelige ærinde' som er? At gøre nar af Dyremose? Jeg synes nu nærmest han roser hende - men det er vel fordi jeg ikke evner at læse intertekstuelt?

Friskytte: "en tienderangs publikation, som kun egner sig til at stille hundens vand- og madskål på."

Og til at du bruger en helvedes masse tid på at pisse på den?

Ole Falstoft: Du skrev: "Jeg synes nu nærmest han roser hende - men det er vel fordi jeg ikke evner at læse intertekstuelt?". Endnu har jeg ikke fundet det umagen værd at kommentere dine evner.

Til den evige venstrefløjsaktivist fra det midtsjællandske, som skrev "Og til at du bruger en helvedes masse tid på at pisse på den?": Sikke dog en heftighed! Man skulle jo tro at jeg havde udtrykt mig om Folkets Dagblad, den hellige skrift?

Socialismens forkæmpere bliver stedse mere og mere forhutlede og ynkelige..........

Er du overhovedet i stand til andet end grovheder, "Friskytte"?

Per Vadsagdedumand: Grovheder? Vadmenerdumand? Indrømmet er det, at min iagttagelsesevne, og evne til at beskrive det iagttagede, er berømt viden om - og frygtet af somme.

Et så sart væsen som Per Vadsagdedumand hører slet ikke til på denne jord. Måske burde han have forladt den sammen med E.T.?

Tak for bekræftelsen.

Ingen årsag, du kære venstrefløjsaktivist! Sku' det være en anden gang...

Som friskytte rammer du skidt. Du evner ikke at holde dig til sagen men forfalder hurtigt - når dine argumenter slipper op - til personlige perfiditeter, som du i monoman selvovervurdering anser for skræmmende. De er frem for alt vidne om en sørgelig mangel på selvkontrol – men de måske skrevet i brandert? Så var det forståeligt om end ikke undskyldeligt (og kom så bare med hele møgspanden jeg kan klare det! )

Kære Ole Falstoft!
Du tillægger mig en al for sofistikeret tankegang, som jeg i min afstumpethed slet ikke kan leve op til.

Desuden synes jeg nu, at du selv ofte tager på emnemæssige ekskursioner. Jeg vil ikke gætte på hvorfor. Derimod bestrider jeg, at jeg forfalder til monomam selvovervurdering. Jeg kan simpelthen ikke vurdere mig selv højt nok...........

Jeg ved sørme heller ikke hvorfor du opfatter mine replikker som perfiditeter. Har du haft det sådan længe? Tværtimod prøver jeg at være forstående og imødekommende. Selv overfor de i taktfast strækmarch trampende socialistiske frontkæmpere med opplantede bajonetter med blodriller og savtakker......

Men studen Bjørnkær prøver stadig at anstifte uro i Det konservative Folkeparti og regeringen. Men det kan du jo ikke se, Ole Falstoft.

PS. Jeg var nu kun 10 år, da jeg vandt min første præmie i indendørs riffelskydning (22 mm) på "svensk trekant". Det var i konkurrence med voksne, garvede jægere.

Endnu en ørkenvandring med friskytte.

Kære Carsten
Jeg gætter på at du er 1½ meter høj og vejer 50 kg. siden du har det umættelige behov for at fremstå som et 'garvet mandfolk'. Slap af det er ikke størrelsen, der gør et mandfolk (venlig spøg)
Jeg tror ikke Bjørnkær er i stand til at stifte uro hos de Konservative jeg tror hans indflydelse i det parti er ret begrænset (ironi)

Kære Ole Falstoft.
Nej, men Bjørnkær langer da et æselspark ud.

Stig Larsen nøjes med at række tunge, og hopper så ud af tråden.....

Det er jo utroligt. Hvad ville der ikke ske, hvis jeg f.eks. foreslog at alle danske drenge skulle gå med kasket hvad enten de ville eller ej?

Kulturrelativsterne ender med at hænge sig selv i deres iver for at alting skal være ens og ligegodt

Jensen:

"Det er jo utroligt. Hvad ville der ikke ske, hvis jeg f.eks. foreslog at alle danske drenge skulle gå med kasket hvad enten de ville eller ej?"

Sandsynligvis ikke ret meget...

Jensen & Tummelumsen:
Nu er der jo tale om personer, som samfundet udstyrer med en autoritet - altså dommere. Man kan spørge om det er rimeligt, at signalere denne autoritet gennem påklædningen (in casu en uniform), når ministre skal dømmes af "ligemænd", dvs. folkevalgte, i rigsretssager. Går vi langt nok tilbage, blev alle dømte af ligemænd - altså før retssystemets professionalisering. Uniformeringen vil være et en tilbagevenden til de tider, hvor kongen havde hævnen (som han jo havde taget fra folket).

Charlotte Dyremose er en dummkopff, der ikke aner en skid om islam.
Eller også er hun en islamist 'under cover' dog uden tørklæde.
Snedigt.

Regeringen og alle midterpartierne har bevilget en masse penge til integration. Ikke fordi man ønsker at skabe bedre forhold for personer med indvandrerbaggrund, men af ideologiske grunde i forbindelse med værdikampen.

Med de mange penge man har sat af til integration vil man først og fremmest signalere at indvandrerne udgør et meget, meget alvorligt problem for vores land.Der findes eksempelvis masser af kvinder der går rundt med tørklæde, og en masse andre ting som man ikke kan have i et ordentligt og et pænt land.

Med de afsatte midler til integration ønsker vores politkere at demonstrere at de sandelig ikke kun vil snakke om problemerne. Næh vores handlekraftige og effektive politkere har rigtig nok også tænkt sig at gøre noget ved problemerne.

Da de afsatte midler således har et rent propagandistisk formål er der stort set heller ingen grænser for hvem og hvilke formål der kan få del i de mange integrationspenge. Det kan simpelthen ikke blive tosset nok.

To af de mest komiske og bizarre eksempler er, at den Apostolske Kirke har fået et meget stort millionbeløb til at missionere blandt indvandrere, og Venstres Ungdom har på samme måde modtaget et meget stort beløb til at rekruttere medlemmer med indvandrerbaggrund.

Velkommen i kolonihavehuset…

Typer som Carsten Friskytte var dem som for få år siden bedrev deres chikane gennem at sende hundelorte med posten til folk der havde udtalt sig i avisen og hvis meninger de ikke kunne lide. Idag kan de sidde hjemme i dagligstuen og forpeste den almindelige debat med deres primitive angreb.




Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes