BOSTON - Endelig havde den republikanske præsidentkandidat John McCain en enestående chance for at trænge igennem Demokraternes mediestøj og nå et landsdækkende vælgerpublikum.
Det var tirsdag i sidste uge. Demokraternes primærvalgkamp var overstået. Barack Obama havde sikret sig nok delegerede. McCains planlæggere sørgede for, at hans tale på et valgmøde i New Orleans faldt tidligt på aftenen, så tv-stationerne kunne transmittere den i sin helhed, inden Hillary Clinton og Obama skulle tale senere.
En kæmpe chance for McCain, der har haft kolossalt svært ved at konkurrere om mediernes opmærksomhed, så længe Clinton og Obama dystede på livet løs.
At konkurrere med Obamas oratoriske talent er på forhånd en svær opgave. Det kan ingen anden amerikansk politiker, bortset fra Bill Clinton. Så amerikanske kommentatorer ville aldrig bruge Obama som målestok for McCains talegaver. Ikke desto mindre dumpede de ham den aften.
CNN-kommentator Jeffrey Toobin kaldte bramfrit talen for "forfærdelig." Den velkendte republikanske rådgiver Alex Castellanos indrømmede: "Gudskelov, at dette præsidentvalg ikke bliver afgjort af kandidaternes talegaver."
På den McCain-venlige tv-station Fox News forsvarede kun en kommentator McCain. Alle andre besværede sig.
Kritikken går primært på McCains stil. "Det er utroligt, at han endnu ikke har lært at læse op fra en teleprompter," sagde en anonym kampagnemedarbejder til bloggen Politico.com.
Obamas sejrstale i Minneapolis fik derimod den højeste karakter. I CNN's studie var der i de første sekunder efter talen stilhed. Æggehovederne skulle samle sig, inden de hentede superlativerne frem - også de republikanske analytikere hældte godt på.
God debattør
Frem til præsidentvalget den 4. november får McCain kun en tilsvarende chance for at nå ud til så mange amerikanerne. Det vil bliver på Republikanernes partikongres i Minneapolis 4. september.
Men det betyder ikke, at alt er tabt. McCains styrke er valgmøder med relativt få tilhørere, hvor han svarer på alle spørgsmål og bruger sin betydelige personlige charme og humor til at afvæbne kritikere. Det er en kunstform, som han lærte under primærvalget i New Hampshire i 2000 mod George W. Bush.
Da McCain styrtdykkede i meningsmålingerne sidste sommer, tilbragte han næsten hele efteråret på valgmøder i New Hampshire. Det var det strategiske træk, der reddede hans kandidatur i de republikanske primærvalg. Det er derfor ikke overraskende, at McCains kampagnechef i et brev i sidste uge foreslog at arrangere 10 tv-transmitterede offentlige debatmøder mellem McCain og Obama inden de to partikongresser i sensommeren. Det ville svare til en tv-debat om ugen på vilkår, som styrker McCains bedste kort - hans debatevner.
Obama er derimod ikke nær så imponerende som debattør, om end selv republikanere medgiver, at han har hvæsset sin kniv gevaldigt i verbale dyster med Hillary Clinton. Tv-debatterne kunne også udviske mange vælgeres skepsis over for Obamas begrænsede politiske erfaring, fordi de ville opleve ham stå side om side med McCain og formentlig demonstrere en lige så stor viden om emnerne. Obama-kampagnen afviste da heller ikke McCains forslag.
Pengemangel
Manglen på tilstrækkelige finansielle midler kan gå hen og blive McCains største hovedpine. Obama har vist sig at være en af amerikansk histories bedste pengeindsamlere. Siden valgkampen begyndte i februar 2007 har han rejst ca. 300 mio. dollar, hvoraf 2/3 er bidrag under 200 dollar fra små donorer. McCain er ikke god til indsamlinger og nåede kun 100 mio. dollar.
Private donationer
Obama vil formentlig fortsætte med at finansiere sin kampagne via private donationer frem til valget, mens McCain agter at søge om 85 mio. dollar fra forbundsstaten. Disse penge udbetales først efter hans formelle kåring som republikanernes kandidat den 4. september. Et konservativ slag på tasken anslår, at Obama ved hjælp af sine 1,5 mio. små donorer, andre større bidragsydere og mange af Clintons indsamlere vil kunne skaffe mindst 300 mio. dollar mere.
Traditionelt har republikanske præsidentkandidater rejst flere penge end demokrater. At det forholder sig omvendt i 2008, skyldes dels Obama-kampagnens brug af internettet, dels manglende entusiasme for McCain hos republikanske kernevælgere samt republikanernes ringe udsigt til succes ovenpå en historisk upopulær Bush, en ligeså upopulær krig og økonomisk recession.
En betydelig forskel mellem to præsidentkandidaters finansielle midler kan gøre en stor forskel.
"Obama har startet en mobiliseringskampagne i alle 50 stater for at indskrive nye vælgere i valgregistret," siger Stephen Ansolabehere, professor på Harvard University med speciale i valgpolitik.
"Hvis Obama har ressourcer nok og hyrer stab og køber tv-reklamer i alle stater, eller hvis han prøver at gå efter nogle traditionelle republikanske delstater, kan det tvinge McCain til at sprede sine ressourcer for tyndt ud og gøre ham sårbar andre steder. Det er et skakspil."
Følg med på Martin Burcharths blog Amerikanske Perspektiver på luftskibet.information.dk
Obama vs. McCain - Hvem vil være bedst for Danmark?
Socialdemokraten:
'Obama. Han er inspirerende og fascinerende og kan engagere en generation af navnlig yngre danskere i politik. Der er et stort fællesskab mellem USA, Europa og Danmark. En figur som Obama kan tænde folks håb om en bedre verden, noget vi lægger meget vægt på i Danmark. En helt ny amerikansk udenrigspolitik, der gør op med Bush-regeringens, men også McCains krigsretorik. Obama vil trække USA ud af Irak, føre en sympatisk udenrigspolitik og øge engagementet i Afrika. Samtidig er det en fordel, at han er halvt sort - en mand, der repræsenterer flere kulturer. Det er godt for debatten i Danmark. Og det er et godt signal at sende fra verdens mest magtfulde politiske position.'
Jeppe Kofod (S), MF, medlem af Udenrigsudvalget
Venstremanden:
'McCain. Han er rodfæstet i samarbejdet mellem Europa og Amerika, hvor Obama har et andet udgangspunkt. Han har rødder i Afrika og er vokset op i Indonesien og på Hawaii. For nylig var jeg på besøg i USA og stødte ind nogle amerikanske tænketanke. Der er en bevægelse i amerikansk politik i øjeblikket, der arbejder koncentreret om Asien og Kinas nabolande - for at få et bolværk mod Kina og skippe det besværlige Europa. Det er hverken i Europas eller Danmarks interesse. Dernæst går McCain ind for frihandel, hvorimod Clinton og Obama kæmpede om, hvordan de kunne lukke USA af i forhold til omverdenen. Det er heller ikke godt for Europa. Frihandel er i vores store interesse og burde også være USA's.'
Søren Pind (V), MF, udenrigsordfører
Politologen:
'Obama, hvis det gælder den værdipolitiske del. Danmark har en interesse i, at USA er verdens eneste supermagt - og hele verden har interesse i, at der er en sympatisk leder, som de enkelte lande kan have tillid til. Obama vil føre en politik, der er mere i overensstemmelse med, hvad verden efterspørger, end den McCain vil føre - især på det sikkerheds-politiske område. Omvendt tyder det på, at Obama vil føre en mere protektionis-tisk handelspolitik. McCain er traditionel liberal, når det drejer sig handelspolitik. Det er i Danmarks interesse. Så værdipolitisk taler alt for Obama. Handelspolitisk taler tingene for McCain.'
Professor Peter Nedergaard, International Center for Business and Politics, CBS
