Den aktuelle debat om psykisk syge unge er så præget af mangel på gode argumenter, at disse unge ender med at blive ofre i en kamp for ideologier frem for at blive hjulpet af gode løsninger.
Enkelte grupper af psykisk syge unge (skizofrene og borderline) har i henhold til kontanthjælpsreglerne i et års tid haft ret til økonomisk at blive løftet op på satsen for over 25-årige i en begrænset periode, hvis de på grund af deres lidelser ud fra en lægefaglig vurdering skal koncentrere sig om at være i behandling. Det betyder, at de får ro på økonomien og slipper for de økonomiske incitamenter i en periode, hvor de ikke kan reagere på dem på grund af sygdom. Da denne bestemmelse skulle tiltrække flertal i Folketinget i 2006, besluttede DF at stemme for, med den klausul at psykisk syge unge på starthjælp ikke måtte omfattes af tillægget. Dette havde ingen faglig begrundelse overhovedet, så nu har oppositionen fremsat beslutningsforslag om, at de unge starthjælpsmodtagere også skal have denne ret. Men det vil beskæftigelsesministeren ikke være med til. For ministeren finder det "besynderligt at tilrettelægge et system, hvor en ydelsesmodtager går op i ydelse ved sygdom og ned i ydelse ved raskmelding". Denne holdning har jeg hørt ministeren fremføre ved mange samråd om emnet, suppleret med en formodning om, at sådan et system vil betyde, at der ikke kan findes noget incitament hos den syge for at blive rask. Det kan da karakteriseres som en noget alternativ sygdomsopfattelse!
For mindre end en måned siden viste nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at antallet af unge under 30 år, der får tilkendt førtidspension, er steget med otte procent fra 2000 til 2006. Stigningen udgør navnlig tildelinger som følge af psykiske lidelser. Beskæftigelsesministeren påpegede i den anledning, at han finder det meget bekymrende, at disse unge så tidligt i tilværelsen bliver dømt helt ude af et arbejdsliv. Det får ministeren til at overveje, om man skal kunne tilkende midlertidig førtidspension, f.eks. i fem år, til unge med psykiske lidelser som har en god prognose. Det forunderlige er, at en psykisk syg ung kontanthjælpsmodtager, som modtager tillægget, får kr. 9.219 om måneden i kontanthjælp, mens en førtidspensionist i samme situation får kr. 15.232 om måneden i pension. En psykisk syg ung får således hele 6.013 kroner mere om måneden for at være pensionist end for at være kontanthjælpsmodtager med 'helle' for krav og økonomisk pisk. Jeg kan ikke forstå ministerens tankegang som andet end et behov for at holde fast i et princip, der ikke holder. Til gengæld viser tallene, at der er gode grunde til, at de unge søger førtidspension.
Jeg mener, at det eneste rigtige er at sikre, at alle unge, som efter en samlet læge- og socialfaglig vurdering midlertidigt ikke kan honorere krav om rådighed, får en ret til at have 'helle' på samme måde som de skizofrene og dem med borderline allerede har. Behøver jeg at tilføje, at det selvfølgelig også skal gælde dem, der modtager starthjælp?
D.Morow
10. juni, 2008 #
Det er langt vigtiger at hjælpe indvandrerne, og især muslimerne, end psykisk syge danskere, det virker noget mindre racistisk og en smule mere nødvendigt, og der er mere international prestige i det overfor internationale loppyister og organisationer for permanent indvandring, asyl, flugt og forkevandring, så folketigets politik er også her i overensstemmelse med det danske folkts følelser, ikke mindst de muslimskleflende indvandrerkære nye og oldgamle danskere.
Søren
11. juni, 2008 #
Det kan bedst betale sig både økonomisk og menneskeligt, at lade dem der har fået en psykiatrisk diagnose gå på kontanthjælp, frem for faktisk at presse dem til at søge førtidspension. Man kunne så evt. benytte muligheden for frivillig aktivering på nedsat tid, mere end man gør nu. Man kunne fx også have flere steder som "Den hvide hest" i Horsens, hvor sindslidende har mulighed for, at arbejde på et niveau der passer til deres aktuelle situation. ( http://www.cafedenhvidehest.dk/) Det aller bedste ville være borgerløn, der blandt andet ville hjælpe sindslidende, men da det ikke er på tegnebrættet hos nogen af folketingets partier, er kontanthjælp uden aktiveringstvang i en længere periode, den mest oplagte mulighed. Der er i forvejen gode muligheder for dem, der er i stand til at tage en uddannelse, de kan få et pænt handicaptillæg. Men mange mangler hjælp til at nå dertil, hvor de er i stand til at begynde på en uddannelse. Man skal selvfølgeligt også huske, at ikke alle kan nå dertil.