Den amerikanske senator fra Illinois, Barack Obamas, sejr i kapløbet om den demokratiske nominering ved det kommende præsidentvalg i USA har gjort mange europæiske ledere glade. Europa-Parlamentet vedtog i sidste uge en resolution om forholdet mellem USA og EU med stemmerne 552 mod 68, der gjorde det klart, at parlamentarikerne ser frem til "USA efter Bush". Resolutionen omhandler bl.a. emnerne FN, Guantánamo Bay, retssikkerhed, miljø og visaplaner samt det nye planlagte amerikanske anti-missilforsvar i og af Europa. I Frankrig kalder den socialistiske, slagne præsidentkandidat, Ségolène Royal, Barack Obama for "en kødelig-gørelse af USA af i dag og i morgen". Lederen af præsident Sarkozys konservative parti, UMP, Patrick Devedjian, siger, at Obamas kandidatur er "et meget smukt billede af Amerika". EU-Kommissionen har imidlertid udtrykt bekymring over Det Demokratiske Partis handelspolitik under Obama, som Kommissionen frygter vil anlægge en mere protektionistisk linje.
Nominering af Barack Obama vækker europæisk begejstring
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
God tone i debatten




