Fagbosser vil beholde løngevinst selv

Formændene for de strejkendes fagforeninger FOA, Dansk Sygeplejeråd og BUPL er godt og grundigt trætte af, at de lønstigninger, de hiver hjem ved forhandlingsbordet, bliver ædt op af den reguleringsordning, som udjævner 80 procent af forskellen i lønstigninger mellem private og offentlige ansatte.

Strejkens store fokus på, om sygeplejersker, sosu'er og pædagoger får 12,8 eller 13,4 eller 15 procent mere i løn de næste tre år, er nemlig helt ude af proportioner. For på lang sigt vil reguleringsordningen alligevel udjævne lønforskellene.

Hvis det stod til formanden for Sundhedskartellet, Connie Kruckow, skulle der slet ikke være denne udjævning.

"Det handler om at få det hele lagt uden for reguleringsordningen," siger Connie Kruckow.

I de seneste forhandlinger med Danske Regioner har hendes krav da også været at ekstra lønpenge til vikarer skal være undtaget reguleringsordningen - et krav som er blevet afvist fra arbejdsgiverside.

Udhuler resultat

FOA-formand Dennis Kristensen erkender, at reguleringsordningen har lagt en dæmper på de lønstigninger, som han allerede har forhandlet hjem til sine medlemmer.

"Det påvirkede da det samlede resultat kraftigt," siger han.

Derfor vil Dennis Kristensen også gerne slippe af med den form for udjævning.

"Vi kan sagtens klare os uden reguleringsordningen," siger han.

Ved forårets forhandlinger på KTO-området lykkedes det ikke for lønmodtagerne at få justeret i reguleringsordningen. Men traditionelt kommer ordningen faktisk de offentligt ansatte til gode, da lønstigningerne i den private sektor plejer at være højere end i den offentlige.

Men dén præmis vil Dennis Kristensen ikke uden videre acceptere.

"Det sædvanlige argument for reguleringsordningen er jo, at de konkurrenceudsattes (privates, red.) erhverv lægger normen, og de offentlige ansatte i sidste ende kan hoppe og danse. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være," siger han.

BUPL-formand Henning Pedersen vil også gerne have ordningen justeret - selvom han endnu ikke vil gå så langt, som til at kræve den afskaffet.

Og så vil han gerne have flere penge uden for ordningen, som det lykkes med KTO-forliget for nyligt, med en feriegodtgørelse, der ikke skal reguleres.

"Den eneste måde, hvor vi for alvor kan gøre noget ved lønefterslæbet på køn og uddannelse, er ved at staten afsætter penge uden for reguleringsordningen," siger han og nævner en ligelønskommission som et oplagt sted at få afløb for de penge.

Langvarig konflikt

Dennis Kristensen har allerede indgået aftaler med KL og Danske Regioner, inden for den eksisterende reguleringsordning, og hverken pædagogerne eller sygeplejerskerne har udsigt til en aftale, der giver mere end de 12,8 procent, som de fleste andre fagforeninger har fået.

Derfor er det naturligt for alle tre fagbosser nu og her at kanalisere kravet over i udmøntningen af den ligelønskommission, som sandsynligvis bliver nedsat af politikerne som et del af et indgreb. Men selvom det altså på FOA-området denne gang ikke er lykkedes at bryde med reguleringsordningen, mener Dennis Kristensen alligevel, at konflikten har skabt fundamentet til få den afskaffet i kommende overenskomstforhandlinger.

"Vi har haft en historisk langvarig konflikt, har fået sprængt lønrammen på vores område, haft befolkningens opbakning og holdt politikerne fra at gribe ind. Det har ændret hele den offentlige sektors måde at forhandle overenskomster på."