Der er fuld opbakning til KL's krav under økonomiforhandlingerne for 2009. Det kunne KL-formand, Erik Fabrin (V) konstatere, da bestyrelsens snævre kreds på 17 personer i dag mødtes med repræsentantskabet, der blandt andet består af samtlige 98 borgmestre i landet.
"Alle ved, at det er vanskelige forhandlinger, men alle har også en vilje til at få det løst. Derfor har vi fået fuldt mandat," siger Erik Fabrin (V).
Inden Lars Løkke Rasmussen (V) og KL's to forhandlere, formand Erik Fabrin (V) og Anker Boye (S), kan gå på sommerferie er der en række stridspunkter, man skal nå til enighed om.



