Jeg ved ikke hvem du vil nå med denne motivretorik, Sune, men jeg tror ikke rigtigt den fænger fordi den går udenom det varme indhold. Vi har brug for analyser der kan vise hvordan regeringen konsekvent på alle områder udhuler statens ressourcer med udgangspunkt i velkendte ideologier fra økonomerne Schumpeter, Hayek og Friedman. Disse ideologier forudsætter at der arbejdes udenom demokratiet, med udgangspunkt i et rational choice menneskesyn, hvor staten bare ved bedst. Hvis borgerne får leveret disse analyser på en troværdig måde uden for megen retorik, vil man blive klar over det paternalistiske og fordummende menneskeyn der ligger til grund for regeringens politik på alle områder.

Sanders kontraktstyring af universiteterne markerer en overgang fra et system med høj tillid til de professionelle forskere til et topstyret system med lav tillid.

Også på universitetsområdet markerer regeringens reformer en afvikling af velfærdsstaten med dette skift, fordi lav tillid indebærer det udgangspunkt at de professionelle forskere og andet personale antages at varetage deres egne og universitetets interesser og derfor ikke automatisk arbejder i en samfundsinteresse. Blot en version af Hayeks moraliseren om at velfærdsstaten gør borgerne lade og afhængige.

Sander antager med det nye system at de professionelle stræber efter en økonomisk egennytte, og at forskernes adfærd kan styres gennem straf og belønning (rationel valg teori).

Der er således lagt op til en ualmindelig primitiv styring af universiteterne, under Helge Sander, og med det vi kender til disse styreformer fra udlandet, så er der tale om en forringelse af dimensioner af den forskningsmæssige kvalitet i Danmark (som var relativt høj).

Sander er derfor ikke interesseret i om hans politik er populær, for det ligger i hele udspillet, at medarbejderne på universiteterne vil modarbejde et lav tillids system på grund af egeninteresser. Derfor giver det ingen mening for Sander at 'lytte'.

Problemet er omfattende, og vil forårsage massive udvandringer af forskere, fordi det nye system forudsætter lønninger på niveau med det udland der har tilsvarende styring, og dette er urealistisk fordi vi her snakker om lønninger x2 (UK) eller x3 (USA).

Det som forskerne må opgive er nemlig det professionelle 'kald' til fordel for statskontrol og rugbrødsforskning, fordi der med Sanders politik er tale om en regulær deprofessionalisering af systemet (Se fx K. Hjort, 2008). Det vil nogen acceptere til fordel for lønstigninger, men mange vil enten søge over i det private hvor vilkårene er de samme (at man blot løser givne 'opgaver') til højere lønninger, flygte til udlandet gennem sine netværk, eller opgive forskningsprojekterne og lade sig nøje med at undervise og skrabe de nødvendige 'points' sammen.

Demokratiet mister således en enorm vidensbank, til fordel for snævre og dybt naive erhvervsinteresser. Så også på forskningsområdet 'selskabstømmer' regeringen de danske institutioner (og dermed borgerne) for dyrekøbte erfaringer og ressourcer.

Der burde være lovgivning mod dette, ligesom i det private erhvervsliv!

Tja, nu er jeg ikke vant til at debattere med en mokkasin, men lad gå.

jeg tror nu, at motivanalysen er relevant nok. Det er den, dels fordi den rammer en genkommende erfaring for den, der som jeg har forsøgt at debattere problemerne på universitetet oplever en forbløffende modsigelse imellem den åbenhed, der hævdes, og den lukkethed, der reelt udfolder sig, og dels fordi det faktisk er et tilbagevendende argument fra Sanders side, at der næsten INGEN modstand var på universiteterne imod den førte politik. Når vi nu har dokumenteret modstanden hinsides enhver tvivl, er det jo lettere forbløffende at kunne konstatere, at det overhovedet ikke trænger ind, og man bliver nødt til at overveje årsagerne, fordi man ellers ikke kan få et fornuftigt billede af, hvad det er for en politisk situation, man stor over for.

Men i øvrigt synes jeg, der er meget rigtigt i dine øvrige analyser.

"Har Socialdemokraterne formatet til at løfte ansvaret?" spørger Sune med det belastede efternavn.

Jeg vil gerne svare: Nej, Socialdemokraterne har ikke format til en skid!

Jeg var immatrikuleret på Århus Universitet i 1992, da sosserne sammen med andre borgerlige afskaffede verdens mest demokratiske styrelseslov. Jeg skal dog gerne vedgå, at de sløve, artige og hænderslikkende studerende fortjente at blive frataget indflydelse af enhver art. De ligger nu som de har redt.

Universiteterne er blevet pølsefabrikker, og kandidaterne, som udspyes i tusindtal, er ensartede produkter uden ånd, men velegnede til at producere nye håndværkere til erhvervslivet. Og Danmark vil forblive middelmådighedens septiktank til evig tid, Sune.

Jeg ved ikke rigtig, om mit efternavn er belastet, men det er i hvert fald ved at blive en belastning, da Gud og hvermand kommenterer det på trods af, at jeg ikke mener at have ytret noget som helst særlig venstreorienteret i nyere historisk tid.

Men alligevel...

Jeg er sådan set enig med Carsten Friskytte (hvis efternavn også indbyder til kommentarer - Weber, Jacobsen osv) om, at Socialdemokraterne bærer et tungt medansvar for den nuværende misere på universiteterne. Men da Sander er helt utilgængelig for argumenter, er de alligevel det bedste håb, vi har. Vi kan godt bare vælge at konkludere, at de er håbløse, og at de garanteret bare svigter igen, men om den strategi er der kun at sige, at den helt sikkert ikke fører til noget som helst.

Det strategiske landskab omkring universitetspolitikken er i opbrud, DJØF er i bevægelse, og Socialdemokraterne synes også at være i bevægelse. En af forklaringerne er, at det er ved at blvie synligt, hvilke radikale negative konsekvenser loven fra 2003 har haft. Derfor ER der håb. Når tingene stadig kan forandre, er det det forkerte tidspunkt at give op og trække sig tilbage til en uknonstruktivt fordømmende position.

@ Sune

Jeg synes naturligvis det er afgørende vigtigt og rigtigt at du arbejder for at dokumentere den omfattende modstand i forskningsmiljøerne. Det er et godt udgangspunkt for at give en politisk modposition legitimitet og gennemslagskraft.

Men jeg tror ikke Sander kan flyttes af argumenter, af de grunde jeg nævner i indlægget, men forhåbentligvis kan der med baggrund i dokumentationen af modstanden etableres en position med R, SF og i bedste fald andre om en ny mindre industriel og mere demokratisk orientering på det forskningspolitiske område, som kan få medvind i offentligheden.

Du skriver "... det er ved at blvie synligt, hvilke radikale negative konsekvenser loven fra 2003 har haft."

Jeg vil være interesseret i en uddybning fra dig om hvilke negative konsekvenser du ser, som specifikt udspringer af loven fra 2003?

Et hjørne af denne debat om afvikling af velfærdsstaten handler om de primitive, autoritære styresystemer, der lægges ned over universiteter, kommuner, sygehusvæsen (regioner) etc.
Det bliver ofte betegnet som uliberalt og dumt, hvad det jo også er, men det er en vigtig del af "entreprisen" fordi det er med til at muliggøre de upopulære ændringer i samfundet som er i gang. Alle får simpelthen kniven for struben: Æd det eller du er yt, lige fra rengøringsassisten til kommunernes Landsforening.
Der ligger et stort ansvar på oppositionen i forhold til at se klart og formulere en anden vej.

Mokkasinen:

Jeg er helt enig med dig i, at Sander ikke flyttes af argumenter. Det har han ofte nok demonstreret. Men derfor er der stadig grund til at overveje, hvad det er, der foregår i forskningsministeriet, fordi det er altafgørende for, hvad der foregår på forskningsområdet.

De negative konsekvenser på forskningsområdet af loven fra 2003 er desværre ualmindelig nemt at give eksempler på. Her blot et par stykker:

1) Døv topstyring. Det er umuligt at trænge igennem universitetssystemet med argumenter nedenfra. Og ja: Jeg HAR prøvet.
2) Bureaukratisering. Et system fuld af overkontrol, hvor alt skal dokumenteres, og hvor alt for mange forskertimer må bruges på dokumentation og ansøgninger.
3) Ekstern styring af forskningen. Det er private investorer, fonde og politikere, der i stigende grad fastlægger, hvad der skal forskes i, ikke faglige hensyn. Det betyder, at det i højere og højere grad kun den viden, der umiddelbart har interesse for eksterne instanser med omfattende økonomiske ressourcer, der vil blive prioriteret forskningsmæssigt.
4) Fordelingen af forskningsressourcer efter et arbitrært system, der slet ikke kan måle det, det er sat til at måle, og som indfører en række forvridende incitamentstrukturer i den danske forskningsverden. Det kan med et sådant system bedre betale sig at være solid end original, og det kan bedre betale sig at udgive mange tekster end at udgive fremragende tekster.

Hvert enkelt af disse punkter kan ubesværet uddybes. Og de er uddybet på bloggen forskningsfrihed. De er også formuleret i den petition for en bedre forskningspolitik, som over 5000 mennesker, heraf halvdelen forskere, nu har underskrevet.

Lise: Enig!

Et andet hjørne af denne debat om demonteringen af vefærdsstaten er det menneskesyn, som de borgerlige partier demonstrerer så åbenlyst at det er ganske uhyggeligt. Man forsøger simpelthen at fjerne den menneskelige faktor fra de arbejdsopgaver som offentligt ansatte udfører.
Lige fra hjemmeplejens stregkodetyranni, der afkobler Sosu'ens fornemmelse for omsorg, til foragten for vidensarbejdere:
"Smagsdommere".
Sørgeligt at oppositionen og fagbevægelsen ikke har formået at samle sig mod dette. De nyligt overståede OK-strejker var alt for snævre i deres krav og desværre alt for isolerede. Jeg savnede fodslag og krav om respekt for den enkelte medarbejder og hendes faglighed.
Fagbevægelsen er vel nærmest i ruiner efter nederlagene. Og EL, SF og Sosserne, hvor er de? Er de gået i Føtex?

På dette her område er det primære problem, at Socialdemokraterne i en længere periode HAR været i Føtex. Der er heldigvis tegn på, at de er ved at vågne lidt mere op. SF er faktisk ret langt fremme i skoene, og enhedslisten skal såmænd nok vågne, hvis muligheden byder sig for at genere regeringen. De radikale står, så vidt jeg kan se, ganske pænt også, og måske kan man tilmed få DF til at reagere fornuftigt: De var i hvert fald imod universitetsloven af 2003. Så bolden ligger virkelig hos Socialdemokraterne. De skaber en ny situation på dette her område, hvis de melder ud med krav om en redemokratisering af universiteterne.

En hel del af problemet er den New Public Management feber, der har grebet store dele af den offentlige sektor. Helt enig. Alting skal dokumenteres og afrapporteres, også selv om det står i vejen for, at opgaven bliver løst. En af mine venner, som er postbud, har fortalt mig, at Post Danmark bruger mere tid på at registerere, hvor meget post, der ikke er kommet rettidigt ud, end på at bringe den samme overskydende post ud....