En bilbombe kostede i går Sheikh al-Nida livet i nærheden af den irakiske by Tikrit.
Sheikh al-Nida var overhovedet for den sunnimuslimske al-Bu Nasir-klan, som blandt andet omfatter Saddam Husseins familie. Bomben, som dræbte klanoverhovedet, var placeret under hans bil.
Sheikh al-Nida var med i den delegation fra al-Bu Nasir-klanen, der afhentede Saddam Husseins lig for at kunne begrave ham i Awja, efter at eksdiktatoren blev henrettet i december 2006.
Læs mere om
På etårsdagen for Saddam Husseins død opfordrede den 65-årige al-Nida dog irakerne til at glemme fortiden og arbejde for forsoning. AP






