Det sker for os alle. Vi bliver ældre. Visse har ingen problemer overhovedet. De ældes med ynde eller værdighed siger man gerne. Godt for dem.
Mange andre - og overtegnede kan ikke sige sig fri for at tilhøre denne sikkert mindre beundringsværdige gruppe - går i deres stille sind og ærgrer sig over grå hår, begyndende rynker hist og pist og en krop, hvor kalorierne synes at fordele sig på en mindre charmerende måde, end da man ikke havde passeret det magiske tal 40.
Af disse er der en voksende gruppe, der griber til handling. Først og fremmest gennem indkøb af skønhedsprodukter - en enorm og fortsat boomende industri - men flere og flere også i form af at få foretaget operative indgreb. Faktisk udføres der, som forfatteren til bogen, denne artikel handler om, skriver "omkring en million skønhedskirurgiske operationer hver dag." Og mængden af småindgreb, man kan få foretaget over en eftermiddag, ofte uden fuld narkose, er støt voksende. Samtidig bliver både metoderne og produkterne mere og mere avancerede.
Men hvad er fup, og hvad er fakta eller måske endda farligt? Hvor skal man begynde, hvis man nu altså skulle, og hvordan skal man egentlig bære sig ad, hvis man ikke vil ende med en torskemund og et ansigt uden mimik eller bare spilde sine penge på cremer uden effekt.
Jorden rundt
De spørgsmål satte den på det tidspunkt 43-årige britiske mode- og livsstilsjournalist Helena Frith Powell sig som mål at få besvaret, da hun sidste år kastede sig ud i en veritabel odysse bevæbnet med yogamanualer, livsstilskurser, cremer, piller, kurophold og besøg hos nogle af verdens mest kendte spabade og plastikkirurger. Med det formål at prøve det hele - fra grøn te til botox. Og skrive en bog om det bagefter.
To Hell in High Heels
Helena Frith Powell
406 sider
7.99 pund
Arrow Books
ISBN: 978 00 995 17 191
Resultatet blev To Hell in High Heels, en reportage i næsten-dagbogsform, som har ligget på Amazons bestseller-liste, siden den udkom for to måneder siden.
På kanten
Det er der flere gode grunde til - ud over den indlysende at den som sagt rammer et emne, der føles vedkommende for en bestemt aldersgruppe (og et bestemt køn), og at den er oplagt sommer/strandlæsning.
For Frith Powell skriver godt, hun er morsom og selvudleverende på en befriende selvironisk måde. Hun ved udmærket selv, at hun balancerer på kanten af det latterlige, det selvoptagne eller det slet og ret ynkelige, og bogen er stoppet med overvejelser over, om hun er godt på vej til at blive en af de kvinder, hun selv foragter - dem med 'frosne' og ubevægelige ansigter og torpedobryster, som LA vrimler med (hun bor selv med sin mand og fem sammenbragte børn i Sydfrankrig), eller om hun bare er en journalist, der bruger sig selv til at researche en god og vedkommende historie. Frith Powell skriver også fast klummen 'The French Mistress' i Sunday Times.
Fatal trutmund
Hendes tilgang og emne giver hende også problemer. Hendes ægtemand - forfatteren Rupert Wright, der er far til tre af de børn, hun efterlader i Languedoc, mens hun som en anden method actor kaster sig ud i en global efterforskning af ungdommens hellige gral, og flyver jorden rundt til skønhedssaloner, kurophold og mindre operationer - hader tanken om kirurgiske indgreb og har aftvunget hende et løfte om ikke at kaste sig under kniven.
Her er bogen, der udelukkende bygger på faktiske oplevelser, ved at tage en tragisk drejning, da hun på trods af hellige løfter alligevel ender med at prøve både botox-indsprøjtninger og en forstørrelse af de tynde læber, hun altid har kæmpet med at få gjort større.
Alt ender dog lykkeligt - hvis man hermed mener 'naturligt' - da indgrebene forsvinder igen og efter endt læsning føler man, at Frith Powell har gjort den læser, som ellers vil indrømme at være forfængelig, en tjeneste ved at lægge krop til så mange forskellige metoder.
Skidt med mærket
Fra yoga, pilates, latterøvelser, ansigtsgymnastik, musik, bestemte diæter over til et enormt katalog af forskellige cremer og kurbade. Flere gange siges det lige ud i bogen (hvilket er en bedrift, eftersom det klart fremgår, at hun har fået masser af gratis både produkter og behandlinger i håb om positiv omtale), at det f.eks. stort set er ligegyldigt, hvilken ansigtscreme, man bruger, så længe man blot bruger en.
Bogen har en varm tone uden at være nedladende eller indsmigrende over for læseren. Med andre ord er der ligesom de to af Frith Powells tidligere bøger som overtegnede har læst (Two Lipsticks and a Lover og More France Please, we're British) tale om chick lit af høj karat.
<
