Anmeldelse

Dansede ind i ulykken med et smil

Balletdanserinden Elna Lassen blev til en myte. Men hvad fik hende til at gribe selvmords-revolveren som 29-årig? Merete Wilkenschildts menneskekloge biografi giver gode bud
12. juni 2008

Elna Lassens myte har det hele: Balletdanserinden, der bragte publikum i ekstase både på Det Kgl. Teater og rundt om i verden. Kvinden, der kunne få hvilken som helst mand, men som valgte en sjuft, der hele tiden var hende utro. Og den sitrende sjæl, der satte revolveren til tindingen og trykkede af.

Da Elna Lassen begik selvmord i 1930, blev København efter sigende lammet af chok. Og det er dette selvmord, hele Merete Wilkenschildts biografi handler om. Bogen er skrevet som ét langt suspense hen mod den uundgåelige desperadoslutning: Som en baglæns krimi, hvor morderen er kendt, men hvor den egentlig mordårsag aldrig bliver opklaret.

Drengetynd

Titlen er smuk - Som et rosenblad for vinden - og smuk er hele bogens følsomme fascination af Elna Lassen. Journalisten Merete Wilkenschildt, der tidligere har skrevet bøger om kongehuset, har beundringsværdigt brugt årevis af detektivarbejde for at finde frem til Elna Lassens færden. Og hun har ikke mindst indkredset denne danserindes mærkelige evne til at fascinere tilskuerne med sin charme. For det er tilsyneladende dét, der blev tilbage som en luftspejling efter Elna Lassens død: Erindringen om en svimlende lethed, der fik tilskueren til selv at slippe tyngdekraften et smils tid.

Læs mere om

Elna Larsen

Wilkenschildt finder både ensomhed, jalousi og sukkersyge, når hun endevender breve og interviewer gamle dansere om Elna Lassens sære sind. Desuden kommer hun ikke uden om, at jo mere, hun undersøger, desto mindre troværdigt bliver Elnas egne udsagn. Det lader til, at danseren ikke forstod tyngden af ordene, når hun rask væk anklagede folk for at modarbejde hende - for så senere at benægte det.

Men Wilkenschildts bog holder sig ikke til skæbneberetningen om den drengetynde danser med de lange ben. Lykkeligvis sætter hun Elna Lassens skæbne i perspektiv af Den Kgl. Ballets kunstneriske visionsløshed i 1920'erne: Dengang koreograferne Fokin og Balanchine drog gennem Danmark, og hvor Max Reinhardt blev betaget af Elna Lassen (og senere Nini Theilade) i Berlin. Men også dengang, hvor Den Kgl. Ballet åbenbart stadig ventede på, at Harald Lander skulle komme til at åbne kompagniet for det moderne og dermed den neoklassiske ballet i 1930'erne.

Orlovsrod

Her demonstrerer Wilkenschildt en flot og detaljeret tolkning af den danske ballethistories sære limbo, da Bournonville-traditionen ikke længere kunne dække repertoiret. Særligt balletpædagogen Valborg Borchsenius skildrer hun gennem mange og hidtil udokumenterede vidnesbyrd, der giver nye forklaringer på Bournonville-traditionens sejhed i disse år.

Samtidig afslører hun, hvilken krænkende tone, som mange avisartikler udsatte både danserne og læserne for i datidens anmeldelser og interviews. Desuden påviser hun, hvilken obstruerende indflydelse teaterdirektionen havde på balletten; Elna Lassen blev således ansat og bevilget orlov i én uendelighed.

Skandalelæge

Stilistisk har bogens sprog hang til fiktive virkemidler, der kan virke påduttede. Og en del journalistisk research maser sig på med grundige oplysninger, der i historieformidlingens ærinde egentlig forstyrrer hovedhistorien. Som om det enorme materiale og det imponerende noteregister truer med at få Elna Lassen-historien til at tilte. Desuden er det ærgerligt, at forlaget har henvist de mange fine fotografier til fotoindlæg, der mange gange overhaler teksten indenom.

Men selve bogens stjernehistorie glimter. Og særligt Wilkenschildts afsluttende kapitel om selvmordet løfter sig til en selvstændig og stærk myteskildring af endegyldig desperation.

Overalt stråler Wilkenschildts menneskeklogskab gennem beretningen, når hun fokuserer skarpt på dét, der måske var Elna Lassens mest dragende stjernekvalitet: At hun dansede vidunderligt, også selv om hun stod midt i sin egen ulykke. Og at hun måske endda funklede allerklarest midt sit ulykkelige ægteskab med skandalelægen A. F. Lassen (og hans affære med Erna Hamilton), sit vilde pengeforbrug og sin ubehandlede sukkersyge.

Mange dansere lider den barske skæbne at danse direkte ind i glemslen. Takket være denne bog danser Elna Lassen igen.

Som et rosenblad for vinden

Merete Wilkenschildt
290 sider
299 kr.
Lindhardt & Ringhof
ISBN: 978 87 595 21 168


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • CARSTENJ.jpg

    Krigen i Georgien er en test på det europæiske sammenhold

    Europa må sige fra over for Rusland. Ellers marcherer russerne atter videre mod Ukraine og Østeuropa, frygter europæiske intellektuelle. Forfatteren Carsten Jensen opfordrer EU til at tale Putins sprog og sætte hårdt mod hårdt
  • Sverige i oprør mod statslig overvågning

    Sjældent har en lov affødt så heftig kritik som den nye overvågningslov har gjort det i Sverige. Loven, der tillader staten at overvåge al kommunikation, som krydser landets grænser, har fået demonstranter på gaden
  • soldier.jpg

    Så sig dog undskyld til Wolfowitz!

    Hvorfor har vi så svært ved at høre de gode nyheder fra Bagdad, spørger den liberale høg og provokatør Christopher Hitchens i online magasinet slate.com
  • postamerican.jpg

    Stadig verdens største stormagt

    Verden forandrer sig, og nye lande rejser sig, men supermagten USA består, skriver Fareed Zakaria i sin nye bog, der gør op med myten om USA's fald som supermagt
  • Postmoderne på den faglige måde

    Ud med 'hvad synes du selv', ind med kanon. Sådan har regeringens mantra for uddannelsessystemet lydt, lige siden den trådte til i 2001, og sjældent har postmodernismens barn, den subjektive tolkning, været så bandlyst som nu. Men selv om der er et brud med en postmodernistisk tradition i uddannelsessystemet, er vi ikke fordi på vej mod den rendyrkede faglighed
  • 412zOZhMy8L._SS500_.jpg

    Alt det, de hvide godt kan lide at have, at gøre og at mene

    38 millioner hvide, intellektuelle overklasseamerikanere læser en satirisk blog om deres præferencer, der nu er udgivet som bogen, 'The Unique Taste of Millions'. Den populære blog tager afsæt i forfatterens ophold i Danmark