Opslag til denne artikel

Emneord:forskere , globale klimaforandringer, Nordpolen, udviklingsorganisationer
Organisationer:FN, FN's klimapanel
Steder:Bern, Bonn, Canada, Grønland, København

8.000 kvadratkilometer. Mere end Sjællands areal. Det er ikke den mængde havis, som i øjeblikket smelter dagligt i det arktiske nord. Det er den ismængde, der hver dag smelter mere, end den daglige afsmeltning i foråret 2007 - året der slog alle hidtidige rekorder for issmeltning omkring Nordpolen.

Det er forskere ved US National Snow and Ice Data Center (NSIDC), der via satellitbilleder og med stigende bekymring følger, hvad der i øjeblikket sker med ismasserne på de nordlige breddegrader.

“Den arktiske havis er fortsat på vej mod ekstrem afsmeltning,” lyder den aktuelle bulletin fra NSIDC.

Fra polarforskere ved Norsk Romcenter lyder samme melding.

“Flere forskere har meldt, at tykkelsen af isen i Polarhavet i vinter var mindre end før, og mange mener derfor, at der kan komme en ny afsmeltningsrekord i år,” siger forskningschef Terje Wahl.

Den ledende klimaforsker ved NSIDC Mark Serreze sagde ved smeltesæsonens start til fagtidsskriftet New Scientist, at “der er i øjeblikket denne tynde førsteårs-is selv på Nordpolen. Det åbner mulighed for, at der bliver isfrit ved Nordpolen i år. Udsigten for denne sommer er foruroligende.”

En dugfrisk undersøgelse fra US National Center for Atmospheric Research (NCAR), som offentliggøres i morgen, peger på, at den hastige issmeltning i Arktis kan føre til accelereret opvarmning over land på de nordlige breddegrader og dermed til en ‘sneboldeffekt’ af selvforstærkende klimaforandringer.

Den tynde is

Smeltesæsonen i Arktis starter hvert år i marts, når temperaturen stiger, og kulminerer i september, hvor havisen når sin mindste udbredelse, inden lave temperaturer på ny sætter gang i tilfrysningen.

Som følge af den globale opvarmning er havisens sommerudbredelse mindsket vedvarende gennem de seneste tre årtier. I 2005 satte afsmeltningen rekord med en sommerudstrækning af isen, der var 16 pct. mindre end gennemsnittet for årene 1979-2000. I september 2007 blev denne rekord eftertrykkeligt slået, da havisens areal skrumpede med yderligere 23 pct., så det isdækkede område kom ned på knap 4,3 mio. kvadratkilometer mod syv mio. som gennemsnit for perioden 1979-2000. Alt i alt var sommerisen sidste år reduceret til halvdelen af arealet for 50 år siden, oplyser NSIDC.

I den forgangne vinter har isdækkets udstrækning i Arktis været en smule større end forrige vinter, men i løbet af maj er afsmeltningen startet med overraskende stor hastighed.

Det er der ifølge NSIDC to sandsynlige årsager til.

“De gennemsnitlige lufttemperaturer over det Arktiske Hav var i maj generelt højere end normalt,” fortæller man.

De fleste steder lå temperaturerne således en-tre grader over det normale, men over Baffin Bugten mellem Grønland og Canada var der hele seks grader varmere.

Nok så vigtigt er, at tidligere års forstærkede afsmeltning indebærer, at den is, der nu ligger i de arktiske farvande, er tyndere end normalt. Todd Arbetter fra det amerikanske National Ice Center (NIC) siger, at andelen af tyk, flerårig is er faldet vedvarende siden midten af 1990’erne, og det har skabt en ond cirkel, hvor høje temperaturer, vind og strøm om sommeren får stadig lettere ved at bryde førsteårs-isen i stykker.

“Inuitter rapporterer, at havisen ved Baffin Bay i år er begyndt at bryde op meget tidligere end normalt. De har allerede registreret brede sprækker i isen,” oplyser NSIDC og bekræfter tilsvarende observationer andre steder i Arktis.

100 år for tidligt

Et internationalt forskerhold har netop afsluttet et norsk ledet togt til området øst for Grønland, hvor man næsten kun mødte tynd førsteårs is - ikke den tykke flerårige is.

Sidste efterår registrerede man øgede havtemperaturer i de områder, hvor isen forinden var smeltet.

“Dermed tager det længere tid, før ny is kan fryse til. Så selv om havet fryser til i løbet af vinteren, får vi totalt set mindre is. Næste sommer gentager det sig, og denne spiral vil bare blive forstærket, eftersom havet bliver varmere og varmere,” forklarer leder af forskningstogtet Edmond Hansen, Norsk Polarinstitut.

FN’s klimapanel har tidligere på baggrund af modelberegninger vurderet, at Polarhavet kan blive isfrit om sommeren ved århundredets afslutning. Siden har den accelererede afsmeltning og nye modelstudier fået forskere til at fremrykke tidspunktet til først 2040, så 2030 og siden til allerede omkring 2013. Nu siger altså fagfolk som NSIDC’s Mark Serreze, at Nordpolen muligvis kan blive isfri allerede i år.

David Lawrence, klimaforsker ved det amerikanske center for atmosfæreforskning NCAR i Colorado, offentliggør i morgen i tidsskriftet Geophysical Research Letters nye modelstudier, der viser, at den hastige issmeltning kan have vidtrækkende konsekvenser.

“Vores undersøgelse viser, at hvis havisen fortsat skrumper hastigt i en årrække, så vil opvarmningen over land i Arktis samt optøningen af permafrosten sandsynligvis blive accelereret,” siger NCAR-forskeren.

Hans model fortæller, at den hastige issmeltning kan føre til en opvarmning over land, der er 3,5 gange så høj som den gennemsnitlige opvarmningsrate i dette århundrede, forudsagt i de globale klimamodeller. Dette vil ifølge Lawrence forstærke optøningen af permafrosten og dermed frigørelsen af store mængder methan, en dybfrossen drivhusgas med langt stærkere klimavirkning end CO2, målt pr. molekyle.

I disse dage forhandler repræsentanter for 172 lande i Bonn om den globale klima-aftale, som efter planen skal undertegnes ved klimatopmødet i København i december næste år. Aftalens mål er at sikre globale indgreb mod udledningerne af drivhusgasser for at mindske risikoen for katastrofale klimaforandringer såsom smeltning af den grønlandske indlandsis og isen i Vestantarktis.

Ved en videnskabelig workshop under Bonn-mødet fortalte klimaforskeren Thomas Stocker, Oeschger Centre for Climate Change Research ved Berns Universitet, at atmosfærens koncentration af drivhusgasser nu stiger med en hast, der er 100 gange større end gennemsnitshastigheden de seneste 20.000 år. Samtidig beskrev de fremtrædende medlemmer af FN’s Klimapanel Bert Metz, Michel den Elzen og Niklas Höhne fra den hollandske miljøstyrelse, hvordan i-landene må reducere deres udledninger med 25-40 pct. inden 2020 og med hele 80-95 pct. inden 2050, hvis der skal være en fifty-fifty chance for at undgå en opvarmning over de to grader, hvor irreversible processer som smeltningen af Grønlands indlandsis kan tage fart.

“Efter første uges forhandlinger i Bonn er der kun beherskede fremskridt, og en stor del af tiden er blevet brugt på at fremføre gammelkendte og fastlåste positioner,” siger en dansk ngo-observatør ved klimaforhandlingerne, Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer.

Bonn-mødet slutter i morgen, fredag.