- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?
Det er nok tørklædet. Det gør mig stolt og selvsikker.
- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?
Det er at være sammen med min familie. Vi taler med hinanden om alt, vi har det sjovt, vi støtter hinanden i vores valg, vi går ture sammen, og om sommeren tager vi på stranden. Vi er seks børn og mine forældre, og vi laver alt sammen.
- Hvilket teknisk hjælpemiddel vil du nødigst undvære?
Telefonen. Jeg er ikke er typen, der går så meget ud længere, det er blevet lidt mere stille og roligt, for jeg har jo også skolen at tænke på. Så i stedet ringer jeg meget med mine venner og veninder.
- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?
Min mor og far. De er mine helte, og jeg ser meget op til den måde, de har klaret deres liv på. De har nærmest viet deres liv til at give os et godt liv ved at få os ud af Irak. Vi har været igennem meget, f.eks. var der et år, hvor vi ikke så vores far, fordi han var i Danmark og vi var i Irak. Vi var en meget splittet familie indtil vi kom hertil i 1998, og de har arbejdet hårdt for at give os det liv, vi har i dag.
- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?
Mit liv her i Danmark har været let med skole, arbejde, venner og veninder og med familien. Jeg har ikke rigtig prøvet noget hårdt, som jeg virkelig har skullet kæmpe for. Ikke engang det med tørklædet. Det kom bare af sig selv, da jeg var ni. Dengang var jeg stadig barn og jeg så min mor og min familie gå med det. Jeg syntes det var pænt, jeg tog det på og tænkte ikke mere over det.
- Hvornår føler du dig mest misforstået?
Det gør jeg, når jeg f.eks. skal diskutere islam eller de regler, der er her i Danmark eller i andre lande. Så har jeg svært ved at forklare det på den rigtige måde, og så bliver jeg hurtigt misforstået. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor jeg går med tørklæde, hvorfor jeg er muslim og hvorfor jeg er den person, jeg er. Mange tror, at man bliver tvunget til at gå med tørklæde, sådan er det måske i andre lande, men ikke i Danmark. Jeg har jo boet i Danmark i længere tid, end jeg har boet i mit eget land, derfor er jeg vant til de regler, der er her. Jeg er blevet mere dansk end irakisk.
- Hvad er din største bedrift?
Jeg er stolt af, at jeg er kommet så langt, som jeg er. Jeg er begyndt på en uddannelse, jeg har det godt med familien, og jeg har stadig tørklæde på hovedet og er stolt af at gå med det.
- Dine største fejl?
Jeg ved ikke om det er en fejl, men måske at jeg siger tingene lige ud. Og hvis man siger tingene lige ud, kan man let blive misforstået. Men er det en fejl?
- Din drøm om lykken?
Læger uden Grænser. Det gad jeg godt være med til. At redde nogle liv, rejse rundt og hjælpe folk. Det vil gøre mig lykkelig. Det er derfor, jeg har valgt den uddannelse, jeg har.
- Din sindsstemning netop nu?
I dag er jeg lidt syg, men ellers jeg har det rigtig godt. Det er dejligt, at jeg har fået så mange komplimenter om, at jeg bare skal blive ved med det, jeg gør nu. Så jeg er glad for at have vundet konkurrencen, men jeg havde også været glad på en andens vegne. Bare en af os tørklædepiger tør stå op og vise, at vi ikke er undertrykte og siger det vi har på hjertet.
- Hvilken dyd er den vigtigste?
At sige, hvad man mener uden at være bange for, hvad andre kommer til at mene om det. Det synes jeg, alle mennesker skal huske at gøre. Det er det vigtigste. For hvis alle tænkte over, hvad folk dog vil tænke, så var der jo ikke nogen, der sagde noget i sidste ende.
- Hvilket kunstværk har haft størst betydning for dig?
Der var faktisk en bog om en tørklædepige fra Syrien som boede i Danmark, hvor hun lige pludselig fik at vide, at hun skulle gøre sig klar - 'om tre dage skal du giftes med din egen fætter'. Hendes forældre havde sagt, de bare skulle på ferie, men det var hendes eget bryllup de skulle til. Det er jo totalt sindssygt. Den bog tænker jeg stadig på i dag, og den har betydning for mig på den måde, at jeg passer bedre på mig selv og min familie.
- Hvad betragter du som din største ulykke?
Et dødsfald i familien er det værste, der er sket for mig.
- Dit motto?
Gør det, du er stolt af.
Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål
