Søndag kørte en 25-årig mand en lastbil ind i en menneskemængde på strøget i Tokyobydelen Akihabara, der også kendes som 'Den Elektriske By'. Tre mænd - to på 19 og en på 74 - blev dræbt, og flere blev kvæstet. Manden steg ud og begyndte at stikke tilfældige personer ned med en kniv. Fire personer blev dræbt. Yderligere ti personer, deriblandt en politimand, blev såret mere eller mindre alvorligt. Under køreturen fra sit hjem til gerningsstedet havde manden hele tiden sendt rapporter med sin mobiltelefon til en internettjeneste og fortalt om sine hensigter.
Få dage efter vidste hele Japan alt om gerningsmanden. Billeder, opdragelse, uddannelse, cv - alt er endevendt af medierne. Tirsdag undskyldte forældrene deres søns gerninger og græd foran kameraerne. Som barn var han altid så dygtig og blev pacet frem af forældrene, men senere blev han ikke til noget. Han arbejdede som timelønnet autolakerer på korttids-kontrakt. Han opfattede sig selv som taber og havde hverken ordentlig uddannelse, et godt fast arbejde, kæreste eller venner.
Akihabara er kendt som et mekka for computer- og tegneserienørder, der sjældent har menneskelig kontakt. Gerningsmanden var afhængig af sin mobiltelefon, ikke for at snakke med nogen, men for at skrive beskeder på en anonym internettjeneste. Der blev fundet 3.000 beskeder fra maj, dvs. at han skrev omkring 100 beskeder hver dag. Overvågningskameraet i forretningen, hvor han købte knivene, optog manden smilende og talende med en ung kvindelig ekspedient. Bagefter skrev han på nettet: "Det er dejligt at snakke med et menneske". "Dog kunne det godt være fordi jeg var en kunde for hende."
Din egen skyld
Under Koizumi-regeringen (2001-2006) er der i Japan gennemført flere neoliberalistiske 'reformer med smerter' for at forbedre landets økonomi, der har været skrantende siden 1990'erne. Mange offentlige institutioner er privatiseret, og arbejdsvilkårene er forringet. Regeringen liberaliserede virksomhedernes ansættelsesregler for at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt. Tidligere var det kun eksperter på bestemte områder, for eksempel tolke, der kunne sendes til forskellige arbejdspladser. Nu er det stort set alle, der kan ansættes, flyttes rundt og fyres med kort varsel gennem private arbejdsformidlinger. Mange stillinger er tidsbegrænsede, typisk med højst seks måneders kontrakt, eller timelønsarbejde hvor arbejdstageren sendes til forskellige arbejdspladser hver dag. Kontrakten varer kun seks måneder, fordi arbejdsgiveren er forpligtet til at hæve lønnen efter et halvt års ansættelse.
34 procent af arbejdskraften i Japan er nu ansat på disse vilkår, og mange såkaldt working-poor lever for en løn, der er lavere end kontanthjælp, selv om de arbejder. Over 5.400 'net-café flygtninge' er hjemløse og overnatter i private rum på tre kvadratmeter med en computer, som de skal bruge til at finde nye jobs gennem de private arbejdsformidlinger.
Koizumi-regeringens slagord var 'du har et personligt ansvar', som legitimerer de fattiges lidelser og giver folks egen adfærd skylden. Man får ikke en ny chance, hvis man begår fejl eller ikke er dygtig eller flittig nok. Mange rammes, og adskillige tager deres eget eller andres liv i desperation. De seneste ti år har der været mere end 30.000 selvmord om året. Næsten 100 japanere begår selvmord hver dag.
Det er sandsynligt, at den 25-årige gerningsmand bliver idømt dødsstraf, og det er muligvis også, hvad han ønsker. Trods international kritik er Japan et af de lande, der idømmer og udfører dødsstraf. Det er op til justitsministeren, om straffen eksekveres, fordi det kræver hans underskrift. Det ser ud til, at den nuværende justitsminister er glad for sin opgave: Der har været ti henrettelser i de seneste ni måneder, og der er mere end 100 på vej.
Strukturelle problemer
I medierne er der megen kritik af gerningsmanden. Han prøver at give andre og samfundet skylden; han er egocentrisk; han er bare en slags nørd, der tit går amok osv. Der er ingen tvivl om, at den 25-årige mand har begået en frygtelig gerning og skal straffes. Men gennem hans ensomhed og desperation mærker man de store strukturelle problemer, Japan lider under - stor ulighed og ikke én chance til for dem, der træder ved siden af. Unge japanere er begyndt at organisere fagforeninger for at beskytte sig mod fyringer og uretfærdige arbejdsvilkår - under 20 procent af de japanske lønmodtagere er medlemmer af en fagforening. Den klassiske arbejderkamp med fagforeninger og solidaritet er blomstret op i kampen mod de hårde arbejdsvilkår og den neoliberalistiske diskurs.
I de seneste år er bøger om fattigdom og ulighed blevet bestsellere. Et af eksemplerne er Krabbeskib, som er skrevet af en proletar-forfatter, der blev tortureret og dræbt af sikkerhedspolitiet i 1933. Medierne siger, at nutidens fattige unge identificerer sig med de svære arbejdsvilkår for arbejderklassen i 1920'erne. Et andet eksempel er Et stort, fattigt land ved navn Amerika, som er skrevet af en journalist, der afslører den virkelighed og struktur, som producerer fattigdom i USA. Den har solgt over 300.000 eksemplarer på blot fem måneder.
Autolakeringsfirmaet, hvor den 25-årige arbejdede, besluttede for nogle uger siden at fyre 150 medarbejdere ud af 200 inden udgangen af juni. Det chokerede ham, at han skulle fyres, og tre dage før mordene skrev han på nettet: "Der var ikke noget arbejdstøj til mig i dag. Betyder det, at jeg skal holde op? Ja, ja. Det skal jeg nok!" Derefter følte han sig endnu mere ensom og ekskluderet. Lige efter mordene fortalte firmaet, der er datterselskab af Toyota, i medierne, at han ikke var en af dem, der skulle fyres og afviste, at urimelige arbejdsvilkår var en af årsagerne til, at han gik amok. Nu er det afsløret, at firmaet ikke havde fortalt sandheden.
Yumi Suzuki er Ph.d. studerende på RUC's Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
