Politiet har fanget færre kriminelle trods reform

Selv om den anmeldte kriminalitet steg sidste år, blev fængslerne for første gang i mange år ikke fyldt op, og nogle arrester måtte simpelthen lukke på grund af den lave belægning. Der blev ikke fanget nok kriminelle, og der blev ikke ført nok domstolssager, lyder forklaringen fra kriminalforsorgen, dommerforeningen og politiforeningen, som mener, at den store reform af politiet og domstolene, som blev gennemført i januar 2007, bærer hovedparten af skylden.

Ifølge formanden for politiforbundet, Peter Ibsen er en af de vigtigste årsager til den lave belægning i fængslerne, at politiet ikke har fanget nok kriminelle og ført nok sager:

“Vi har simpelthen produceret færre sager. Det kan man se både på tal fra domstolsstyrelsen og kriminalforsorgen. De har været nødt til midlertidigt at lukke arresthuse og fængselspladser, fordi vi ikke har været oppe i et tilpas højt gear, og det er selvfølgelig fordi, vi har produceret betydeligt mindre, end vi gjorde tidligere,” siger Peter Ibsen.

Det samme problem gør sig gældende hos domstolene, hvor man har brugt for meget tid på omstruktureringer i stedet for på at føre sager.

“Der er selvfølgelig altid problemer i forbindelse med en reform. Det koster altid noget tab af produktivitet - men det er nok større, end vi havde regnet med,” siger Jørgen Lougart, som er formand for Den danske dommerforening og tilføjer:

“Vi har fået færre straffesager, end vi plejer at få fra politiet. En del af forklaringen er, at politiet på grund af deres reform har behandlet færre sager.”

Tanken bag var god

Formålet med reformerne var ellers at effektivisere det danske retssystem. Strukturen inden for politiet var ikke blevet ændret siden 1938, og både politi, politikere og forskere havde derfor ikke svært ved at blive enige om, at det var en god idé at foretage en reformering af politiet.

Den 16. december 2005 kunne justitsministeriet og regeringen således foreslå en reform, som indebar, at landets 54 politikredse skulle samles i 12 storkredse, hver med kun én fælles vagtcentral.

I modsætning til tidligere skulle politiet ikke længere være opdelt i ordens- og kriminalpoliti, men skulle i stedet arbejde mere analytisk og derved målrette indsatsen, mens der skulle ske et markant løft i politiets teknologiske udstyr.

Hovedformålet med politireformen var at effektivisere politiet og få frigjort flere mænd fra skrivebordene til det egentlige politiarbejde. Samtidig skulle domstolene styrkes ved at reducere landets retskredse fra 82 til 24.

Tilbage i 2005, da justitsminister Lene Espersen præsenterede regeringens forslag til reformerne sagde hun:

“Med forslaget til en domstolsreform vil regeringen sikre borgerne, at deres sager afgøres hurtigt, effektivt og korrekt,” og vi får “en politireform, der betyder, at vi i fremtiden får frigjort flere politifolk til egentligt politiarbejde til gavn for landets borgere.”

Det skulle være slut med langsomme domstole og politifolk, der kun var papirnussere, men sådan kom det ikke til at gå.

Sag på sag på sag

Siden reformen trådte i kraft har der nemlig været sag på sag, der har sået tvivl om, hvorvidt den virker.

Selv om Rigspolitiets statistik viser, at politiet i 2007 var et halvt minut hurtigere om at rykke ud end i 2006, har Berlingske Tidende de seneste uger afdækket en lang række sager, hvor politiet slet ikke er rykket ud, når der er blevet slået alarm.

Det skete blandt andet, da den 17-årige Monika Olsen blev slået ihjel af sin ekskæreste den 22. maj i år på trods af, at hun to gange forsøgte at få politiet til at rykke ud til hendes adresse.

Men der har også været mindre alvorlige sager. Tal fra rigspolitiet viser, at danskerne fik langt færre bøder og klip i kørekortet i 2007 end i 2006, og Business.dk har beskrevet, hvordan det er blevet lettere at begå økonomisk kriminalitet efter reformen er trådt i kraft. Vejle Amts Folkeblad har afdækket, hvordan sagerne, der hober sig op på politiets skriveborde, betyder, at kriminelle kan få udskrevet rene straffeattester, fordi deres straffe endnu ikke er blevet bogført.

Peter Ibsen mener, at reformen har betydet, at politiets arbejde ikke har været på det niveau, det burde i 2007:

“Det har været, fordi man skulle finde på plads i en ny organisation, man har skullet strukturere sig på en ny måde, folk er blevet samlet i nogle andre enheder, end de tidligere har været, så der har været utroligt megen flytten rundt,” siger han.

Skarp kritik

Erik Bonnerup var formand for det visionsudvalg, som var med til at udtænke reformen. Han retter i dag en skarp kritik mod den måde, politireformen er blevet implementeret på:

“Det overrasker mig, at man ikke er kommet længere med reformen. Vi hører jo hele tiden, at vi ikke har nogen folk at sende ud på grund af politireformen, og det undrer mig, for idéen med reformen var jo det modsatte,” siger han.

Reformen skal gennem sammenlægninger, effektiviseringer og nye teknologiske hjælpemidler løbende frem til 2011 skaffe 800 flere politifolk til udadvendt og opsøgende politiarbejde.

“Jeg mener i virkeligheden ikke, at de 1.000 mand, som vi havde lagt op til i betænkningen, på nogen måde var overdrevet,” siger Erik Bonnerup og uddyber:

“De ledige hænder skulle jo fremkomme ved, at man begyndte at nedlægge lokalstationer og så videre, men hvor er de blevet af? Selv om man ikke er færdig med at implementere reformen, så synes jeg efterhånden, der burde være frigjort nogle betjente. Ellers forstår jeg det jo slet ikke,” siger Erik Bonnerup.

Ikke flere betjente

Peter Ibsen mener imidlertid, at Justitsministeriet med reformen fra starten har fejlvurderet, hvor mange betjente, der kan frikøbes til udadvendt politiarbejde ved hjælp af effektiviseringer og sammenlægninger. Det er planlagt, at de første et til to hundrede årsværk skal overføres fra skrivebordene til gaden allerede i løbet af 2008.

“Her i politiforbundet tror vi ikke på, at det sker, og det har vi sagt lige fra den første dag,” siger Peter Ibsen og fortsætter:

“Jeg tror simpelthen ikke, de ekstra mand findes. Jeg tror ikke, at den rationaliseringsgevinst bliver så stor, som man gerne vil gøre den op til.”

Peter Ibsen mener, at man har glemt at tage højde for, at omlægningen af politiet til et mere analytisk organ, som målretter indsatsen f.eks., også kræver flere ressourcer, som bliver taget ud af den effektiviseringsgevinst, man opnår ved at sammenlægge politikredsene.

“Det kommer fuldstændig bag på kredsene, at det kræver ressourcer, og at det kræver folk, der skal sidde og lave de her operative analyser. Det er lidt håbløst at tro, at man kan øge den udadvendte polititjeneste med 800 årsværk, samtidig med at man strukturerer på den måde, man gør. Jeg tror simpelthen ikke på, at de kommer,” siger han.

Urealistisk mål

Kurt Klaudi Klausen er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet og har fulgt politireformen tæt. Han kalder det urealistisk at tro, at man kan frigøre betjente til gadearbejde alene gennem sammenlægninger og effektivisering:

“Det, man kan forvente af økonomiske stordriftsfordele, det er kvalitetsforbedringer, men ikke kvalitetsforbedringer, som knytter sig til antallet af medarbejdere. Det er urealistisk. Det er det, fordi der er tale om arbejdsintensive opgaver, det er jo ikke samlebåndsarbejde, der er tale om,” siger han.

Kurt Klaudi Klausen mener, at det er helt naturligt, at der sker en effektivitetsnedsættelse, når man laver en reform af en så stor organisation, som det danske politi.

“Men det har politiledelsen erkendt alt for sent. De har ikke lavet en fornuftig forventningsafstemning, og derfor har de designet deres egen fiasko. Hvis man derimod fra ledelsens side havde sagt, ‘vi forventer, at der kommer til at gå et stykke tid, før det kommer til at fungere’, så havde de ikke stået med nær så store problemer nu,” siger han.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra rigspolitichef Torsten Hesselbjerg.