Jordemødre er en del af Sundhedskartellet, og vi har i otte uger været i strejke. Det har været en arbejdskamp, der mere end nogen tidligere offentlig arbejdskamp har været dækket af og udkæmpet i medierne.
Men hvad handler den efterhånden om. Ja, nogle vil umiddelbart sige: 15 pct. og ligeløn! Andre vil med nogen schwung sige: Den Danske Model - og jeg siger: Nu handler den om afvikling af regioner og om afvikling af det offentlige sundhedsvæsen.
Sygehusudgifterne eksploderer, bl.a. med de stærkt stigende udgifter til behandling af livsstilsbetingede sygdomme.
I forebyggelsen heraf kan jordemødre være en vigtig part: motivationen til ændring af sygdomsfremkaldende livsstil er særlig udtalt under graviditet, og en grundig forberedelse til fødsel og forældreskab er en god forebyggelse af unødige indgreb under fødslen, bedre håndtering af forældrerollen og tæt forældreomsorg for den nyfødte og spæde.
Hvis der ikke falder flere midler af til honorering af indsatsen, vil flere og flere jordemødre søge over i den private sektor, hvor de kan yde grundig fødselsforberedelse og jordemoderundersøgelser (for penge, de gravide har betalt i skat allerede).
Sløve journalister
Kvaliteten i den offentlige sundhedssektor får ved alle givne lejligheder fine ord med på vejen af politikere og topembedsmænd inden for administration af samme sektor. Men når det kommer til stykket, strider ord som 'et sundhedsvæsen i verdensklasse', tydeligt mod både det, vi ser, og det, vi mærker.
Derfor undrer det mig, at journalister har interesseret sig så lidt for baggrunden for konflikten, og især, baggrunden for den manglende bevægelighed på arbejdsgiver-og regeringsside.
Der er ganske vist skrevet spaltekilometer om sygehistorier, om konfliktfonde, der tømmes og om (åbenbart rimelige)12,8 procent over for (åbenbart urimelige) 15 ditto.
Men journalisterne enten yder mikrofonholderservice over for ministre, der hævder, at de hylder den model for offentlig sikring af sundhed og velfærd, som det danske samfund gennem mange år har stået for. Eller de lader sig indfange af andre dagsordner, der næsten virker som en undskyldning for at styre klar af vanskelige, men centrale problemstillinger.
Hvad med at spørge til ventetider for kronisk syge, hjerneskadede, anorektikere eller psykisk syge børn. Eller i jordemødres verden om flere gravide med fødselskomplikationer, om flere indgreb under fødslerne, om stigningen i fødselsdepressioner, også hos mænd, og om de 200.000 børn, der lever som passive rygere. Det er de helbredsforhold, som Sundhedskartellets medlemmer kæmper mod, til en løn der ikke afspejler vores indsats.
Jordemødre er blevet part i en arbejdskamp for en løn, der kan rekruttere og fastholde, og en for ligeværdig lønfastsættelse. Og det har for længst udviklet sig til en kamp for en løn, der kan bevare en velfungerende offentlig sektor.
Det kræver sin journalist at dykke under overfladen af problemet. Hvor er I henne?
Lillian Bondo er formand for Jordemoderforeningen
martin gerup
14. juni, 2008 #
Det offentlige sundhedsvæsen er under afvikling. Det er det der er ved at ske.
En privat udgave af det vi kender. Har du penge, så kan du stå i kø. Har du ingen, så må du dø. Undskyld den skarpe kant på udtalelsen. Men det er så tydeligt at det her handler om politiske hensigter, ikke om fornuft eller medmenneskelighed. Der bliver kun kigget på udsigten til en lavere offentlig ydelse.
Per Thomsen
14. juni, 2008 #
Lillian Bondo:
"Det kræver sin journalist at dykke under overfladen af problemet. Hvor er I henne?"
De danske journalister har kun tilladelse til at producere propagande til brug i "værdkikampen" og den militarisktiske udenrigspolitik.
De danske journalister har ikke tid til at skirive om problemer i virkelighedens verden, såsom at regeringen er ved at bombe vores sygehusvæsen tilbage til stenalderen, for på den måde at få etableret en basis for fremtidens privathospitaler til velhavere og midddelklassen.