Annoncer og plakater vil de næste uger opfordre unge til at søge ind på en uddannelse. Bag kampagnen står Undervisningsministeriet, som gør opmærksom på, at chancen er større i år, fordi årgangen er lille, og nye bonusregler endnu ikke er trådt i kraft. Fra næste år bliver der flere om buddet, og yngre ansøgere vil kunne overhale indenom, hvis de søger med en studenter- eller hf-eksamen, der er mindre end to år gammel. De får nemlig bonus og må gange deres gennemsnit med 1,08. "Jeg vil meget kraftigt opfordre alle unge til at søge ind i år. Chancen for en studieplads bliver ikke større," siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) i en pressemeddelelse.
Uddannelse
Haarder: Søg ind nu
14. juni 2008
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her






