I 2005 fjernede regeringen i ét hug 32 millioner kroner til oplysning om u-landene. Nu vil de Konservative have bevillingen tilbage på finansloven.
Det vakte ramaskrig, da udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i 2005 skar støtten på 32 millioner kroner til u-landsoplysning bort. Nu vil De Konservative igen sætte penge af til frivillige organisationers oplysningsarbejde om fattigdom og udvikling.
Partiets u-landsordfører, Lars Barfoed, mener, at de frivillige foreninger - ngo'erne - og deres oplysningsarbejde skal have en styrket rolle i Danmarks bistand til den tredje verden.
ritzau






