Under overskriften 'kul på' kritiserer Jørgen Steen Nielsen i Informations leder den 13. juni, at DONG Energy kan få lov til at bruge kul på Avedøreværkets blok 2 og på Skærbækværket. DONG Energy skal til gengæld for ophævelsen af kulforbuddet på de to kraftværker ifølge en netop vedtagen lov årligt anvende ekstra op til 700.000 ton biomasse på kraftværkerne i Danmark.
Jørgen Steen Nielsen og med ham mange aktører i den energipolitiske debat ser ophævelsen af kulforbuddet på de 2 kraftværker som et 'lille skridt i den forkerte retning' i forhold til klimaproblemet.
Afbrænding af kul udleder mere CO2 til atmosfæren end afbrænding af andre brændsler som olie og naturgas. Derfor skulle man tro, at CO2-udledningen vil stige til skade for klimaet, hvis de to kraftværker får lov til at bruge kul i stedet for olie og naturgas. Men det er forkert. Den nye lov er et klimamæssigt fremskridt og ikke det modsatte.
Skal sikre fald
Virkeligheden er nemlig den, at DONG Energy ikke må øge CO2-udledningen, men tværtimod skal sikre, at CO2-udledningen i 2008-2012 falder med 43 pct. sammenlignet med den gennemsnitlige udledning i årene 1998-2004. Ingen andre sektorer skal gennemføre en tilsvarende CO2-reduktion, som også er langt større for DONG Energy end for konkurrenter i andre lande.
DONG Energy kan sikre denne reduktion i CO2-udledningen ved at sænke udledningen på egne kraftværker eller ved at købe CO2-kvoter, som betyder, at CO2-udledningen falder tilsvarende et andet sted i EU. DONG Energy kan også gennemføre CO2-reduktioner i udviklingslande. Der er dog et loft, som betyder, at DONG Energy maksimalt kan gennemføre 38 pct. af den samlede reduktionsforpligtigelse ved reduktioner i u-lande. Det er derfor forkert, når Greenpeace hævder, jf. Jørgen Steen Nielsens leder, at DONG Energy kan købe flere CO2-kreditter i u-lande til at kompensere en eventuel øget udledning på Avedøreværket.
Der har ikke været skyggen af klimapolitisk argument for at opretholde et forbud mod kul på de to kraftværker. Ophævelse af kulforbuddet og brændselsfleksibilitet betyder, at vi kan udnytte vores mest energieffektive kraftværker på den bedste måde. Det betyder, at DONG Energy kan levere samme mængde energi i form af kraft og varme ved et mindre brændselsforbrug. Derfor er brændselsfleksibilitet et klimapolitisk fremskridt og ikke det modsatte.
Gamle dogmer
Jørgen Steen Nielsen og flere andre i debatten lægger et holdningsmæssigt slør hen over den virkelighed, som gælder for DONG Energy. Så kan energi- og klimadebatten fortsætte i samme skure, som om verden i dag er den samme som i 1990-erne, da kraftværksselskaberne havde monopol, og politikerne bestemte, hvilke brændsler kraftværkerne måtte bruge. Allerede i 2000 ophævede man i Danmark kulforbuddet for nye kraftværker. I stedet styrer man i dag CO2-udledningen på kraftværkerne ved EU's kvoteregulering og ikke ved restriktioner i brændselsanvendelsen på det enkelte kraftværk.
Information kunne spille en langt mere progressiv rolle i den klimapolitiske debat ved at tage udgangspunkt i nutidens virkelighed i stedet for dogmer, som måske havde relevans for mere end 10 år siden.
Knud Pedersen er direktør for forskning og udvikling, DONG Energy
Anders Chr. Hansen
17. juni, 2008 #
Det er meget vigtigt at Jeg finder det meget værdifuldt at forklare, hvordan en øget anvendelse af kul på Skærbæk og Avedøre II kan være et led i en samlet plan for nedbringelse af CO2-udslippet. Der kan vel næppe herske tvivl om at det lyder ret ulogisk. Vi ved at Danmark indtager en plads i eliten af lande, der udleder mest CO2 per indbygger, netop fordi vi i den grad baserer vores elproduktion på kul.
Jeg har efterhånden arbejdet mig frem til, at det nok er teknisk muligt at nedbringe CO2-udslippet fra elsektoren ved at omdirigere noget af kullet til netop disse værker. Men jeg synes ikke at DONG har været særlig hjælpsom med at forklare dette mysterium til den brede offentlighed. Jeg har fundet en artikel i Ingeniøren fra 90erne, der behjertet forsøger at forklare det, men det er stort set det hele. Jeg kunne ikke rigtig finde noget fra elsektoren selv. Jeg tror, at DONG kunne få meget ud af at se selvkritisk på sin egen (og sine tidligere inkarnationers) rolle som formidler af den tekniske indsigt, der er nødvendig for, at den brede offentlighed kan forstå det.
Hertil kommer, at det for blot et år siden var langtfra indlysende, at denne kulfleksibilitet faktisk ville fungere som et led i reduktion af CO2-reduktioner. Nu, da vi er nogenlunde sikre på at få EUs 2020-strategi på plads i løbet af i år og vi har en energiaftale indtil 2011 og et massivt flertal i folketinget for at omstille vores samlede energiforbug fra fossil til vedvarende energi, er der meget mere grund til at tro på det.
Netop fordi DONG er et dansk selskab er CO2-kreditterne fra projekter i udviklingslandene ikke et særlig godt argument for at DONG gør nok. De er ganske vist vigtige, fordi en løsning af klimaproblemet forudsætter at økonomisk levedygtige energiteknologier overføres til udviklingslandene, så de ikke begår de samme fejltagelser som os i opbygningen af deres energisektor. Men flere fremskrivninger tyder på, at Danmark i det store og hele vil udlede lige så meget CO2 i 2008-12 som i 1990. Når vi så opfylder vores forpligtelse ved i stedet at købe CO2-kreditter i udviklingslandene, så bruger vi Kyoto-systemet til at køre på frihjul. Hvis alle industrilandene gjorde det samme, kan det globale udslip af CO2 jo ikke nedbringes til et bæredygtigt niveau.