Efter aftalen mellem regeringen og kommunerne eksisterer de upopulære lukkedage stadig. Parterne er dog blevet enige om at afskaffe løsrevne lukkedage. Det kalder Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, for et løftebrud.
"Allerede i valgkampen sagde regeringen, at lukkedagene skulle afskaffes. Den tidligere familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) sagde sågar, at man ville tvinge kommunerne, hvis de ikke makkede ret. Regeringen har givet udtryk for, at lukkedagenes tid er forbi, men det er de langt fra," siger Bødskov.
Kritikken afvises af Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen:
"Vi har nu fundet en forventningsafstemning på lukkedagene, hvor regeringen og kommunerne er enige om at afskaffe de løsrevne lukkedage," siger han. ritzau



