Ingen EU-boykot af OL

EU's udenrigsministre er på et møde i Luxembourg blevet enige om ikke at boykotte åbningsceremonien ved OL i Beijing. På baggrund af den blodige undertrykkelse i Tibet tidligere på året havde EU sat mandag som dato for en beslutning om en fælles politik. Også kulturminister Brian Mikkelsen (K), der tidligere har luftet tanken om en boykot, vil rette ind efter beslutningen:

"Forholdene i Tibet er stadig langt fra ønskværdige. Men jeg har noteret mig, at der i maj har været et dialogmøde mellem repræsentanter for den kinesiske regering og tibetanerne, og der er planlagt et til i begyndelsen af juli," siger han. ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her