700 flygtningebørn er væk

Siden 2002 er 696 flygtningebørn forsvundet, primært fra Center Gribskov, hvor langt de fleste børn anbringes, når de kommer alene til Danmark. Kun 29 forsvundne børn er tilbage i centret, fem tilbageholdes, 57 har fået opholdstilladelse, mens myndighederne mener, at 605 børn er udrejst, skønnet udrejst eller stadig er registreret som udeblevne.

Det oplyser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i et svar til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. Ifølge ministeren er oplysningerne behæftet med en vis usikkerhed.

De fleste uledsagede børn, som søger asyl, er drenge mellem 15 og 17 år. ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her