Kunstsponsorater

Firmaer profilerer sig på at støtte kunst

Sponsorater til kunst og kulturaktiviteter er blevet helt grundlæggende og nødvendige midler, når kunstneriske og kulturelle arrangementer skal stables på benene. Men den sponsorerede kultur kræver et nyt kulturkritisk publikum, vurderer det private erhvervsliv
18. juni 2008

Mens dansk fodbold glimrer ved sit fravær i disse dage, er dansk kunst blevet de private investorers nye yndling. Både den hjemlige og udenlandske interesse for den danske kunst har skærpet erhvervslivets økonomiske engagement i kulturelle foretagender, vurderer Bent Meier Sørensen, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosfi på Copenhagen Business School (CBS).

"Billedkunst og skulptur er blevet et stærkt brand for Danmark, hvor en lang række kunstnere markerer sig internationalt for tiden," forklarer Bent Meier Sørensen.

Han mener, at den stigende interesse for kunst fra private samlere og fra udlandet har resulteret i, at danske virksomheder har fået øjnene op for dette marked.

"Kunst er blevet en social markør for flere og flere mennesker. Det ser vi i de seneste års stigende interesse for at investere i kunst til hjemmet. Virksomheder følger de trends, der florerer blandt forbrugerne. Derfor er det kun naturligt, at de også inddrager den nuværende populære kunsttrend i deres markedsføring," siger Bent Meier Sørensen.

Den kommercielle hensigt bag det økonomiske engagement på den danske kulturscene, lægger hverken sponsorerne eller de sponsorede skjul på.

På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man således læse, hvorfor teatrets 21 sponsorer ønsker at støtte en af landets største kulturinstitutioner: "Vores interesse i samarbejdet med Det Kongelige Teater opstod, efter at vi fra andre europæiske storbyer så en klar tendens til, at teater og opera nyder stigende popularitet blandt de veluddannede og trendsættende unge. Teater og opera henvender sig til bevidste livsnydere, som søger unikke oplevelser i storbyen, og det er netop denne målgruppe vi, InWear & Matinique, henvender os til."

Selv om kultursponsorerne stiller deres kommercielle hensigter til offentlig skue, mener kritikere, at den øgede kommercialisering af kunsten kræver en ny kritisk kulturforbruger.

Værditænkning

Bent Meier Sørensen mener, at samarbejdet mellem kultur- og erhvervsliv, mener stiller helt nye krav til kunstoplevelsen:

"Virksomhederne bliver ikke bare formidlere af kunsten, de bliver også en del af kunstværket, hvor både branding, virksomhedsaktivitet og reklame bliver integreret i selve kunstoplevelsen," siger han og fortsætter:

"Det betyder, at den enkelte kunstforbruger må være yderligere kritisk over for den kunst de møder."

Et af de helt afgørende aspekter som publikum skal være opmærksom på, når det møder sponsoreret kunst, er den markedsføringsstrategi, der ligger indlejret i et kunstnersponsorat. Firmaer ønsker gennem deres sponsorater, at kæde bestemte værdier til deres brand.

Denne kobling mener professor ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Jørn Langsted er problematisk:

"Firmaer kan for ganske få millioner kroner blive sat i forbindelse med kulturlivet, og dermed få sendt en masse positive signaler ud meget let. Det mener jeg er dybt kritisabelt. I nogle firmaer sidder der selvfølgelig idealister, men når firmaer støtter kunst, er det for at få associeret sine produkter med bløde værdier, hvor firmaet udstråler et socialt og kulturelt ansvar, der ikke kun tænker på profit," siger Jørn Langsted.

Kommunikationsdirektør i Nykredit, Nels Petersen, mener, sponsorater er som et ægteskab: Der skal være nogle grundlæggende rammer for samarbejdet, hvorfra det så kan udvikle sig. Han forklarer, at Nykredits interesse i den moderne kunstscene således også sker ud fra et ønske om at relatere firmaet til lige netop denne kunstform.

Interne goder

"Vi mener at kunne se nogle helt grundlæggende værdier som kvalitet, nytænkning og åbenhed indlejret i den moderne kunstscene, hvilket vi som virksomhed ønsker at relatere os til. Samarbejdet med den danske kunstscene giver os mulighed for at at profilere os og vise, at vi har et samfundsengeagement," siger Nels Petersen.

Udover at virksomhederne ønsker at signalere et kulturelt engagement over for sine omgivelser og potentielle kunder, har sponsoraterne også en intern effekt. Ofte kan et sponsorat give virksomhedens ansatte ret til særomvisninger og gratis adgang til udstillinger, kunstrejser eller til at låne museumslokaler til firma-arrangementer.

Nykredits Nels Petersen forklarer, hvilke fordele der er i at sponsorere kunsten:

"Sponsoraterne giver os også mulighed for at invitere kunder til arrangementer på de pågældende kulturinstitutioner og invitere vores medarbejdere til store kunstoplevelser," fortæller Nels Petersen.

Selv firmaer, der har økonomiske interesser inden for ganske andre områder, ønsker at støtte kulturen. Medicinalfirmaet Lundbeck kan man således også findes som en af sponsorerne af Det Kongelige Teater.

"Det er forholdsvis begrænset, hvad vi sponsorerer af kunst og kultur, da vores hovedfokus er på vores forskningsområder inden for sundhed og naturvidenskab. Det Kongelige Teater har vi støttet, da det har den fordel, at vores medarbejdere herigennem får mulighed for at få billetter til forestillinger," forklarer Lundbecks pressechef, Jens Harder Højbjerg.

Sponsoraterne er led i en bredere virksomhedsstrategi i en tid, hvor der kæmpes om arbejdskræften, forklarer lektor fra CBS, Bent Meier Sørensen:

"Tidligere var firmasport dér, hvor virksomheder igennem konkurrencer kunne skærpe medarbejdernes konkurrencementalitet. I dag er det sjælen og de æstetiske dimensioner, der er fokus på. For at kunne tilfredsstille sine medarbejder, men også for at kunne rekruttere nye medarbejdere, er det vigtigt, at en virksomhed har et brand, der udstråler kulturel avantgarde, og som dernæst også kan tilbyde de ansatte nogle kulturelle goder. Det kan tiltrække ny arbejdskræft".

Serie: Hvem styrer kulturen

Private penge fungerer i stigende grad som aktør på den danske kulturscene. Det både åbner for nye kunstneriske initiativer og er med til at udstikke kursen for en ny kulturpolitisk dagsorden. Information ser i serien nærmere på, hvilken kunstscene, hvilke kulturelle aktører og hvilken kulturpolitik, som det øgede samarbejde mellem kultur- og erhvervsliv vil resultere i.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • ff20080905-191001-pic-671715460.jpg

    Sidste chance for sydsjællænderen

    Danmark er nu nede som nummer 36 på verdensranglisten. Ansvaret for miseren ligger først og fremmest hos landstræner Morten Olsen. Alt for længe har den stædige sydsjællænder holdt fast i et stivnet og forældet 4-3-3 system, og derfor er de rød-hvide nu at regne for et halvblødt mandskab, der kun kan overkomme at banke Europas Prügelknaben
  • 20080906-022931-6.jpg

    Gennemført gennemsnitlig

    Hvad er forskellen på en pitbullterrier og en 'hockey mom'? Læbestift. Det er republikanernes nye vicepræsidentkandidat, Sarah Palins, yndlingsvittighed om sig selv. Hun er så ufatteligt normal, og alligevel har hun skeletter nok i skabet til at være det mest interessante i den amerikanske valgkamp
  • Da modløberen blev minister

    Efter denne sommer kan ingen længere opretholde fantasien om Birthe Rønn Hornbech som indbegrebet af moralsk og demokratisk anstændighed. Det var nemlig en fantasi
  • En global krig uden deadlines eller udgange

    Syv år efter terrorangrebet på World Trade Center gør amerikansk historiker op med forestillingen om USA's enestående plads i verden. Den amerikanske drøm er kørt definitivt af sporet, og selv ikke Obama kan ændre det, siger Andrew Bacevich
  • Engle bliver ikke præsidenter i Pakistan

    I dag får Pakistan en ny præsident. Alt tyder på, at valget falder på Asif Ali Zardari. Verdenspressen og mange pakistanere har dømt ham som en korrupt, psykisk ustabil playboy, men måske kan Benazir Bhuttos enkemand vise sig at blive USA's nye mand i regionen
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget