Tyrkiets optagelse i EU er de facto gået i stå. Det skyldes, at EU kræver reformer før løfter, mens Tyrkiet har brug for løfter for at gennemføre reformerne.
Sådan lyder analysen af forholdet mellem EU og de tidligere så euro-entusia-stiske tyrkere, hvis man spørger Dr. Cengiz Aktar fra Bahcesehir Universitet i Istanbul.
"Ingen her bryder sig om EU mere. EU viser ikke guleroden, kun pisken, og den virker ikke alene".
Han har sit eget ugentlige radioprogram om EU, og iklædt skjorteærmer i lobbyen på et af Istanbuls bedste hoteller ligner han et medlem af den intellektuelle tyrkiske elite, der med stærke bånd til militæret kæmper for en ultra-sekulær stat og truer regeringspartiet AKP med lukning gennem en sag ved forfatningsdomstolen.
Men det er han ikke. Mens han analyserer Tyrkiets forhold til EU, taler han om både undertrykkelse af kurdere og det armenske folkemord, hvilket ville være socialt selvmord i begge lejre. Cengiz Aktar mener, at EU kan dæmme op for det faktum.
"Man frygter, at kurderne vil forsøge at rive sig løs, hvis de får rettigheder. Men hvis EU siger "giv dem deres rettigheder, og I kan bliver medlem af EU", så er det anderledes, siger han.
Det irske nej låser
Optagelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet tog i mandags et mikroskopisk skridt fremad, da to nye forhandlingskapitler blev åbnet. Men processen er fastlåst. For nylig offentliggjorde det ellers pro-tyrkiske EU-Parlament en kritisk rapport om den reformproces, der skal løfte Tyrkiet til EU's niveau.
Særligt er EU skeptisk på områderne menneskerettigheder, herunder religions- og ytringsfrihed, samt konflikten på den delte ø Cypern, der er medlem af EU.
At irerne har stemt nej til Lissabon-traktaten, har kun låst situationen yderligere. Uden en ny EU-traktat er det politisk umuligt at fortsætte optagelsen, mener eksperter. Og en dato for medlemskab er fuldstændig udelukket, nu hvor EU er i en intern krise, der overskygger alt andet.
"Selv en forsigtig dato er nok, men der er brug for en, for ellers er der ingen mening i at blive ved med at lave reformer for at nærme sig EU," siger Cengiz Aktar.
"Den sociale transformation af dette samfund har brug for en hånd udefra, ellers er det umuligt. EU's bløde magt er utrolig vigtig. Det er meget svært for lande som Danmark, som selv har klaret det, at forstå. Det er problemet," siger Cengiz Aktar. ritzau
