Irernes nej til den nye EU-traktat har åbenlyse politiske implikationer, men vil det også få en økonomisk betydning? Jeg tror, at de økonomiske følger vil blive beskedne på det korte sigt, men at effekten på længere sigt kan blive godartet - ikke kun for Irland, men for EU's økonomi som helhed.
Men først må vi aflive den forestilling, at Irland har bidt den hånd, der har fodret det. Ganske vist har EU-subsidierne til Den Grønne Ø været store - på et tidspunkt så store som 6 procent af det irske BNP. Men disse penge blev strengt taget ikke udbetalt af EU, som ikke råder over egne ressourcer. Det blev betalt af de to største nettobidragydere til unionens budget, nemlig Tyskland og Storbritannien.
Konkurrencedygtighed
Ydermere har disse subsidier nok været et værdifuldt bidrag til at finansiere de store irske infrastrukturinvesteringer, men Irlands bemærkelsesværdige økonomiske boom er ikke først og fremmest et resultat af disse subsidier. Den irske vækst væsentligste forudsætninger har været en velgennemtænkt skattepolitik og en veluddannet arbejdsstyrke. Tilsammen har disse aktiver tiltrukket betydelige investeringer, frem for alt fra USA.
Og just her har Irland vist vejen for Europas fremtid. For det, som tæller er ikke så meget subsidier, som det er konkurrencedygtighed. Afvisningen af Lissabon-traktaten vil ikke direkte få konsekvenser for Irlands plads i EU, for skønt der på et bureaukratisk niveau vil herske kølighed, vil der på det politiske niveau også være beundring. Det irske nejs vigtigste effekt vil være det signal, det giver til de nye medlemsstater og de mere globalt orienterede af de ældre medlemmer, såsom Danmark og Sverige.
Mønstereksempel
Også de nordiske lande har draget fordele af EU-subsidier, om end i langt mindre skala end Irland, men hvad mere er: De har også fulgt det irske eksempel og slanket selskabsbeskatningen for at tiltrække investeringer, ligesom de i lighed med irerne har udviklet deres eksportmarkeder med stor succes. Sverige og Danmark har den yderligere fordel, at de har bevaret kontrollen over deres rentesatser - i modsætning til Irland, hvor mange begræder tabet af denne kontrol nu i lyset af det tilbageslag, der er sket på ejendomsmarkedet.
Hvis resultatet nu bliver et Europa i flere lag, hvor lande konkurrerer på de områder, hvor det højner deres præstationsevne, men samarbejder på dem, hvor dette ikke er tilfældet, så kan det kun være en god nyhed for den europæiske økonomi.
Det irske eksempel turde derfor være lærerigt for de øvrige medlemsstater.
© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen
