Kunststøtte

Kunstrådet vil støtte nye kunstformer

Kunstrådet vil sprænge rammerne for, hvordan kunststøtte uddeles - men kun inden for de relativt få frie midler, der står til deres rådighed
19. juni 2008

I dag offentliggøres et nyt initiativ fra Kunstrådet, der skal gøre det nemmere for kunstnere, kunstorganisationer, kommuner og andre at få støtte til skæv og nyskabende kunst, uden at der på forhånd er fastlagt puljer og beløbsrammer.

Formand for Kunstrådet Mads Øvlisen siger, at det eneste krav er, at idéerne skal være markante og inden for, eller på tværs af Kunstrådets nye indsatsområder; globalisering, kommuner, børn og unge og formidling.

"Det skal være noget, der får folk til at stoppe op. Noget folk på en eller anden måde forholder sig til - de må også gerne blive vrede," siger han.

Mads Øvlisen vil have kunsten til debat, og han mener, at kunststøtten trænger til en reorganisering. Han vil være sikker på, at de såkaldte frie midler, der sidste år udgjorde syv procent af den samlede kunststøtte på 323,4 millioner kr., går til nyskabende kunst.

Formanden for Kunstrådet, der er en organisation under Kulturministeriet, har tidligere udtalt, at han ærgrer sig over, at så mange af støttekronerne er bundet til bestemte projekter. Og det ændrer det nye initiativ ikke på.

"Det her er vores forsøg på at gennemføre en fremsynet politik, og jeg vil da håbe, at resultatet viser, at det er fornuftigt at vende kikkerten den anden vej og lade miljøerne komme til orde - i højere grad end politikerne. Jo flere penge der er øremærkede, jo mindre nyskabelse får vi," siger han.

Den politiske styring af Kunstrådet er en af Øvlisens mærkesager.

"Jeg ville ønske, at politikerne kun tog sig af de overordnede linjer og lod Kunstrådet tage sig af resten. Og det her initiativ skal også forstås som en form for 'armslængdeprincip'. Det er et svar på kritikken af topstyring i Kunstrådet," siger han.

Afhængig af idéer

Initiativet betyder helt konkret, at kunstnere fra i dag kan gå ind på Kunstrådets hjemmeside og sende deres idéer afsted. De bedste vil blive valgt ud efter deadline den 1. september i år. Hele projektet afhænger derfor af, hvilke idéer der kommer på bordet.

"Jeg håber sådan, at der kommer mange spændende idéer. Tænk, hvis nu der kun kommer fem?," siger Mads Øvlisen med et gys og fortsætter:

"Vi kan ikke på forhånd sikre, at der er substans i det, folk sender ind. Vi kan kun vente og se. Der er to grunde til, at jeg ikke personligt har meldt ud, hvad det er, jeg forestiller mig. Den ene grund er, at jeg ikke er særlig god til at få kunstneriske idéer - og idéerne skal i øvrigt heller ikke komme fra Kunstrådet. Den anden er, at jeg ikke vil sætte nogle rammer op, der i sidste ende kan afholde nogen fra at søge. Vi vil have fat i de lidt syrede, de lidt skæve og dem, der måske ikke rigtig har følt, at de hørte ind under de grupper, der tidligere har modtaget støtte," siger han. Mads Øvlisen afslører dog, at det der optager ham mest rent personligt, er kunst i det offentlige rum.

"Hvad betyder nye medier? Hvad betyder tid? Skal kunst være noget, der skal stå til evig tid på Rådhuspladsen, eller kunne man for eksempel forestille sig en kombination af lys og lyd, GPS'er og mobiltelefoner - flygtig kunst, der hele tiden forandrer sig? Kunne vi ikke prøve at støtte kunsten på en måde, så den i langt højere grad blev en del af folks hverdag? Jeg tror virkelig, der sidder nogle ildsjæle derude, der er i tvivl om, om de tør. Det er dem, vi gerne vil nå," siger han.

Der forrige Kunstråd havde ifølge Øvlisen mulighed for at sætte nogle meget større ting i gang end det nuværende Kunstråd.

"Udsigten til at skulle uddele færre midler til en lang række projekter har ikke været særlig inspirerende. Det betød, at vi støttede projekter alene for at holde dem i live, og uden at der var ressourcer til, at de kunne forny sig. Nu vil jeg gerne have, at initiativet kommer fra de kreativt tænkende, frem for at det hele kører per automatik," siger han.

Fakta

Kunstrådets idéindkaldelse

Kunstrådet indkalder fra i dag ideer til gennemførelsen af markante kunstneriske projekter og initiativer.

Kunstrådet vil ved sin prioritering blandt de indsendte idéer lægge særlig vægt på, om idéerne bygger på talent og kvalitet og kan gennemføres på et højt kunstnerisk og professionelt niveau.

De støttede projekter forventes i deres endelige form at finde sted i Danmark.

Se mere på www.kunst.dk/kunstraadet

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes