Konsensus omkring 'den gode litteratur' er en smuk tanke, lanceret af Marianne Stidsen i debatten om det danske nummer af The Literary Review (16. juni). Men jeg er ikke så sikker på, at den holder. Det svarer lidt til Højholts ironiske idé om at samle hele virkeligheden på ét sted for at gøre tingene mere overskuelige.
Som redaktør af The Literary Review har Thomas Kennedy udført et solidt stykke arbejde. Foruden at redigere har han selv oversat en del af teksterne, og enhver ved, hvor krævende dét er. Men at temanummeret overhovedet kom på tale skyldes vel ene og alene, at Kennedy i USA har påtaget sig rollen som ambassadør for A/S Dansk Litteratur. Desværre er situationen jo ikke den, at folk i New York af sig selv sidder og længes efter ny dansk poesi og prosa; hvad der skrives uden for USA rager dem i almindelighed ikke en pepsi.
I efteråret deltog jeg i litterære festivaler i Canada og USA med en digtsamling udgivet i Toronto. Turen varede omtrent en måned, og undervejs var der rig lejlighed til at udspørge gode amerikanske kolleger om deres kendskab til dansk skrivekunst. Resultatet var beskæmmende, det var så at sige umuligt at lokke navnet på en nulevende dansk forfatter ud af dem. Det underlige er, at folk derovre er præcis lige så selvoptagne, som vi er.
Amerikanerne kender H.C. Andersen og Peter Høeg - og ved nærmere eftertanke kender de også Karen Blixen. Og det er så det. Gennem årtier har det været forsøgt at eksportere dansk litteratur, uden det store held. Når det sker, at en dansk forfatter bliver læst i udlandet - som Peter Høeg globalt, eller en del forfattere regionalt - har det andre årsager, der reelt er lige så uforudsigelige, som grunden til at én bog bliver bestseller herhjemme, mens en anden bliver glemt.
Konklusionen må være, at det ikke kan lade sig gøre at eksportere litteratur. Litteratur kan kun importeres! Hvis det skal lykkes at interessere eksempelvis amerikanerne for dansk litteratur, må interessen have en lokal forankring i USA. Konsensus eller ej, det nytter ikke at komme anstigende med det vi synes, man bør interessere sig for. Også i udlandet vil folk selv vælge menuen.
Og her er vi så heldige at have en kompetent amerikaner ombord. Thomas Kennedy har boet og arbejdet i Danmark i årtier uden at give afkald på sin amerikanske rundhorisont. Om livet i DK har han skrevet The Copenhagen Quartet, fire romaner om danske årstider og dansk mentalitet. Og så har han altså redigeret dette danske nummer af The Literary Review.
Det skal han ikke have utak for. Naturligvis er der gode kolleger, man godt kunne savne her, sådan må det være, når det nu er umuligt at samle hele virkeligheden på ét sted. Men overordnet set er der tale om en indsats, der fortjener respekt.
Niels Hav er forfatter
Patrick Reay Jehu
20. juni, 2008 #
"Det underlige er, at folk derovre er præcis lige så selvoptagne, som vi er."
De er meget mere selvoptagne end danskerne er. Der er to vigtige ting her, som ikke kun gælder for USA, men den engelsktalende verden som helhed. Den første er det engelske sprogs udbredelse gennem hele verden, og en tilsvarende selvoptagenhed og uvidenhed om hvad der foregår i udlandet. Danmark høres om stort set kun i forbindelse med ambassade afbrændinge o.l., og for mange folk, også i mit eget land, England, ved for tit ikke hvor Danmark er, eller blander det sammen med f.eks. Holland (Dutch, Danish? Who cares?). Det samme kan gælde også for større land som Frankrig.
Størrelsen af den såkaldte "anglosphere" og dens internationale udbredelse betyder også at så meget litteratur, poesi osv. udkommer på engelsk, at udenlandsk ditto er stort set mast ud.
Jakob sr
21. juni, 2008 #
Det er meningsløst at skære flere hundrede millioner mennesker over en kam.
Selvfølgelig kan man finde kunder til stort set hvadsomhelst på så stort et marked
Patrick Reay Jehu
21. juni, 2008 #
Jeg synes ikke, det er at skære flere hundrede mennesker over en kam at påpeger det jeg lige har gjort. Som englænder, er jeg selv et af disse mennesker, og selv er interesseret i dansk kultur, litteratur osv.
Men for at få ting udgivet i den engelsktalende verden, er man nødt til at finde et forlag, der gerne vil udgive dansk litteratur osv., og det er her, det bliver svært, fordi et almindeligt forlag, og især de større, vil næppe udgive noget de ikke mener, de kan tjene penge på. Man kan finde ting i England eller USA om dansk og andre mindre lands litteratur, men det er typisk specialiserede universitetsforlag o.l., som kun sælger dem til høje priser. Derfor er udbuddet af oversat udenlandsk litteratur i det hele tage meget ringe i forhold til situationen i f.eks. Tyskland eller Frankrig. Man kan beklager det, hvilket jeg gør, men det er en kendsgerning.
Erik B.
21. juni, 2008 #
Interessante og relevante indlæg fra Patrick. Good job.
Hvor meget kinesisk eller afrikansk litteratur sælges i Danmark?
Nimrod Arkadian
22. juni, 2008 #
Mister Nil See, or 'no see' in interdashional danglish is ironically displaying exactly the attitude and optics hindering any serious effort to spread danish words abroad. Ever narrowing the culturally narrowed and artificially elitistic field in which he is himself a somewhat anonymous dabbler, Mr. Nil See completely misses the point, simply because he doesn't know whats going on - ouside of his own extremely narrow sphere. Same goes, in a sense, for the otherwise well informed ex-pat, Mr.T. Kennedy.
Several danish writers, poets and spokenword artists is very well known internationally, doing a great job 'exporting' or spreading the danish word, but
narrowmindedly true to the all damaging fractionism of dane lit. culture, Mr Nil See completely fails to see the world outside his own naesetip - even though he admittedly has ventured out in the world, reading his own stuff - perhaps this is the point itself. Because Mr. Nil See and peers are just not very appealing to any audience anywhere, the rest of the hard working internationally active danish writers likewise have to fail in their endeavour - jeppe paa el bjerg tilsaet et staenk bitterhed med sur maelk paa.
More to come: POETS WEEKLY*
to be read on facebook SOON