Peter, Sofie og Emilie bliver alle studenter i de kommende dage. Det samme gør Yasmin, Ali og Hamid.
Stadig flere elever med en anden udenlandsk baggrund gennemfører en uddannelse på det almene gymnasium eller én af de øvrige gymnasieretninger.
Det fremgår af en statistik, som UNI-C har lavet for Undervisningsministeriet.
I 1996 var kun tre pct. af studenterne indvandrere eller efterkommere af denne gruppe. 12 år senere skønnes det, at andelen er steget til 7,7 pct., hvormed den ligger tæt på de udenlandske borgeres andel af den samlede befolkning.
ritzau




