Leder

Spinkelt grundlag

20. juni 2008

"Vi har jo nok alle sammen haft en fornemmelse af, at der måtte være noget galt med styringen af byggeriet ."

Således udtaler kulturminister Brian Mikkelsen i anledning af den store rapport fra revisionsfirmaet KPMG og Grant Thornton vedrørende fordyrelsen af DR's byggeri i Ørestaden. En fornemmelse, der pludselig løb op i 1,7 milliarder, da den samlede regning for byggeriet endte på 4,7 milliarder, mod oprindeligt 3 milliarder. Der formuleres i den 390 sider lange rapport en særdeles hård kritik af DR's ledelse. Selve beslutningen om at igangsætte byggeriet blev ifølge rapporten taget på et alt for spinkelt grundlag, og derfra er alt gået galt. Rapporten konkluderer endvidere, at DR har manglet kompetencen til selv at styre så stor en byggerisag.

Ifølge rapporten er der mange skyldige. Lige fra den daværende ledelse i skikkelse af daværende generaldirektør Christian S. Nissen og direktør Anders Kronborg, der stod bag udarbejdelsen af det oprindelige beslutningsgrundlag og frem til den nuværende ledelse, der bliver kritiseret for ikke i tide at have grebet ind og fået reduceret et galoperende underskud. Undervejs er nogle af de mange skyldige blevet straffet, mens andre endnu går frit omkring. Nissen blev fyret, og daværende bestyrelsesformand Jørgen Kleener måtte også gå. Kenneth Plummer og Mogens Munk Rasmussen ofrede selv undervejs et par andre skyldige, nemlig de ansvarlige ledere for byggeriet, Bent Fjord og Keld Boye Møller.

Som altid, når der er så mange skyldige i en sag, er det svært at forestille sig, at der bliver udpeget en egentlig skurk. De kommende dages nærlæsning af rapporten vil næppe føre til nye fyringer. Heller ikke Finn Aaberg, der ellers som den eneste har siddet i DR's bestyrelses byggeudvalg fra projektets start helt frem til i dag.

Den kritiske revisionsrapport får især gjort sagen om DR's store underskud til et spørgsmål om dårlig ledelse og økonomistyring. I bund og grund er hele sagen ikke en mediesag, men en dårligt håndteret byggerisag, der har efterladt DR i langvarig og omfattende krise. Så klar og kritisk en rapport forstærker uden tvivl behovet for fra den ansvarlige minister at placere et ansvar, hvilket på den anden side heller ikke er så let, når dem, man skal svinge øksen over, i flere tilfælde er udpeget af selvsamme minister.

Alene at gøre det store underskud i DR til en sag om DR's ledelse er samtidig at fratage politikerne et ansvar for byggeprojektet og de mange delbeslutninger undervejs, som Folketingets kulturudvalg og forligspartierne bag DR-byggeriet har skullet træffe. Det er de ansvarlige politikere, der har været for forhippet på at bevilge de mange milliarder til byggeriet på et spinkelt grundlag.

Hvis man skal vove en konklusion på denne rodede affære, så er det at det politiske system igen vil frifinde sig selv og kende DR's ledelse skyldig. Straffeekspeditionen mod et allerede amputeret DR kan fortsætte.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

I et politisk system er skyld et abstrakt begreb for politikkerne har intet at tabe, bestyrelsen med formanden i spidsen er sikkert kolde i røven. Kulturministeren er for uoplyst til at forstå hvad der sker. Plummer har ikke kultur til at forstå den virkelighed kunderne befinder sig. Så taberne er os der elsker at lytte til radio og som har brug for tvét til oplysning og kvalificeret underholdning. Det er os der er taberne. Åben for radioen, tænd for tvét og oplev den slaphed hvormed der sendes





Et udpluk af ugens bedste

  • ff20080905-191001-pic-671715460.jpg

    Sidste chance for sydsjællænderen

    Danmark er nu nede som nummer 36 på verdensranglisten. Ansvaret for miseren ligger først og fremmest hos landstræner Morten Olsen. Alt for længe har den stædige sydsjællænder holdt fast i et stivnet og forældet 4-3-3 system, og derfor er de rød-hvide nu at regne for et halvblødt mandskab, der kun kan overkomme at banke Europas Prügelknaben
  • 20080906-022931-6.jpg

    Gennemført gennemsnitlig

    Hvad er forskellen på en pitbullterrier og en 'hockey mom'? Læbestift. Det er republikanernes nye vicepræsidentkandidat, Sarah Palins, yndlingsvittighed om sig selv. Hun er så ufatteligt normal, og alligevel har hun skeletter nok i skabet til at være det mest interessante i den amerikanske valgkamp
  • Da modløberen blev minister

    Efter denne sommer kan ingen længere opretholde fantasien om Birthe Rønn Hornbech som indbegrebet af moralsk og demokratisk anstændighed. Det var nemlig en fantasi
  • En global krig uden deadlines eller udgange

    Syv år efter terrorangrebet på World Trade Center gør amerikansk historiker op med forestillingen om USA's enestående plads i verden. Den amerikanske drøm er kørt definitivt af sporet, og selv ikke Obama kan ændre det, siger Andrew Bacevich
  • Engle bliver ikke præsidenter i Pakistan

    I dag får Pakistan en ny præsident. Alt tyder på, at valget falder på Asif Ali Zardari. Verdenspressen og mange pakistanere har dømt ham som en korrupt, psykisk ustabil playboy, men måske kan Benazir Bhuttos enkemand vise sig at blive USA's nye mand i regionen
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget