Ikke bare er Hizb-ut-Tahrir ikke-voldelig. Den kan måske endda hindre radikaliserede unge muslimer i at blive terrorister, lyder det fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har analyseret den kontroversielle muslimske organisation for Rigsadvokaten.

Den høje grad af social kontrol og Hizb-ut-Tahrirs afstandtagen fra vold kan muligvis betyde, at bevægelsen ligefrem kan absorbere radikale personer og hindre yderligere radikalisering i en voldelig retning,” skriver PET’s Center for Terroranalyse i analysen, der er en del af Rigsadvokatens grundlag for i går at afvise at søge organisationen forbudt.

PET henviser også til de danske terrorsager, hvor flere tilhængere af militant islamisme har betegnet Hizb-ut-Tahrir som “en bevægelse med for meget snak og for lidt handling.”

Den beskrivelse nikker Malene Fenger-Grøndahl, medforfatter til en omfattende gennemgang af ‘Hizb ut-Tahrir i Danmark’, genkendende til.

Det kender vi også fra England. Her er der visse kredse, hvor Hitzb-ut-Tahrir går for at være ‘tøsedrenge’, der snakker for meget og ikke er parat til følge deres teorier op med handling”, siger hun.

Malene Fenger-Grøndahl betragter som udgangspunkt heller ikke Hizb-ut-Tahrirs meget teoretisk funderede aktiviteter som farlige. Men hun er ikke helt enig i PET’s vurdering.

” Der er ikke mange aktive handlinger eller mange aktive beviser på, at Hizb-ut-Tahrir når ret langt i retning af at realisere utopien om kalifatet. Men man kan godt forestille sig nogen, som bliver radikaliseret af at være medlemmer - men hvor de føler, at Hizb-ut-Tahrir ikke leverer varen i form af handling,” siger hun.

Meget langhåret’

Naser Khader fra Ny Alliance ryster på hovedet over PET-vurderingen.

Det er meget teoretisk, meget akademisk, meget alternativt og meget langhåret”, siger han og betegner rigsadvokat Jørgen Steen Sørensens afgørelse om ikke at søge Hizb-ut-Tahrir forbudt som en “skrivebordsafgørelse”.

Jeg tager den til efterretning, men det ærgrer mig, at det ikke kunne være her afgjort ved en retssag”, siger han.

Men der er ikke tilstrækkeligt grundlag til at rejse tiltale og føre en retssag, siger rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen.

Vi kan ikke bruge retssystemet til sådan mere generelt at få afklaret, hvad det her nu egentlig er for en forening. Det følger af retsplejeloven, at vi kun kan indlede en sag, hvis vi føler, at der er bevismæssigt grundlag for det,” siger han.

Rigsadvokaten vurderer hverken at kunne bevise, at Hizb-ut-Tahrir har et ulovligt formål eller generelt virker ved vold. Dét er på trods af, at Hizb-ut-Tahrirs talsmand, Fadi Abdullatif, to gange er dømt for henholdsvis trusler mod jøder og mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Skærpet tilsyn

Hvis en forening skulle kunne opløses, fordi talsmanden, direktøren eller en anden et par gange var blevet dømt for strafbare forhold i foreningens regi, så kunne vi opløse rigtig mange foreninger”, siger Jørgen Steen Sørensen.

Det, der navnligt skulle bære en forbudssag, skulle være, at der er faldet et betydeligt antal domme for strafbare forhold over for Hitzb-ut-Tahrir”, siger han.

Rigsadvokaten har dog besluttet et ‘skærpet tilsyn’, hvor politikredsene løbende skal indberette forhold, der vedrører den muslimske forening.

Dét tiltag bliver mødt med ros fra de radikales retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, der tidligere skarpt har kritiseret Hizb-ut-Tahrir.

Vi har sagt, at vi vil have undersøgt, om der kunne laves et forbud - og at man i den anledning skulle lave en mere systematisk indsamling af beviser. Det får vi nu, og det er kun positivt”, siger han.

Hizb-ut-Tahrirs Fadi Abdullatif finder rigsadvokatens afgørelse helt naturlig. Han mener, at medier og politikere “har spredt løgne og fordomme” om foreningen. “Rigsadvokaten forsøgte at være objektiv i sin undersøgelse, og han har ikke ladet sig afpresse af populistiske politikere,” siger talsmanden til Ritzau.

Han kritiserer derimod den nye indberetningsordning.

Det minder om metoder fra diktaturer i den islamiske verden, hvor man overvåger og chikanerer kritiske partier eller grupper,” siger Abdullatif.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup fastholder sit krav om at få foreningen opløst.

Der er jo ingen i foreningen, der har taget afstand fra de trusler, som talsmanden blev dømt for. Det ville ellers være naturligt, hvis den var imod at bruge vold eller trusler om vold”, siger han.

Fakta

Reaktioner

Justitsminister Lene Espersen (K) er enig med Rigsadvokaten i, at der ikke er grundlag for at forbyde foreningen Hizb-ut-Tahrir. “Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg intet har tilovers for organisationens synspunkter. Men vi lever i et demokrati, og i Danmark har vi forenings- og ytringsfrihed - også for de organisationer, hvis synspunkter vi tager stærkt afstand fra. Det er dét, der adskiller os fra den slags totalitære styreformer, som Hizb-ut-Tahrir agiterer for”, lyder det fra Lene Espersen, der dog understreger, at “Rigsadvokatens vurdering ikke betyder, at Hizb-ut-Tahrir nu er fredet.” “Jeg er helt enig med Rigsadvokaten i, at der er behov for en skærpet opmærksomhed i forhold til foreningen. Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at Rigsadvokaten fremover indhenter oplysninger fra politikredsene og Politiets Efterretningstjeneste om foreningens virksomhed med det formål løbende at vurdere, om der er grundlag for at forbyde foreningen.”

SF tager Rigsadvokatens afgørelse om, at der ikke er grundlag for at opløse foreningen Hizb-ut-Tahrir, til “efterretning”. Partiets retsordfører, Karina Lorentzen, understreger imidlertid, at hun samtidig tager “stærkt afstand” fra foreningens såkaldte anti-demokratiske synspunkter og dagsorden og talsmanden Abdullatifs racistiske udtalelser mod jøder. “Foreningen er modstander af demokratiet, og selvom det ikke er ulovligt ifølge grundloven, må vi netop med demokratiet i hånden gå i kødet på foreningens medlemmer og udfordre deres holdninger gennem debat og diskussion. Sådan fungerer demokratiet nemlig,” siger SF’s retsordfører.

Venstre tager Rigsadvokatens redegørelse om foreningen Hizb-ut-Tahrir til efterretning, siger partiets retsordfører Kim Andersen.

Vi lever i et demokrati med forenings- og ytringsfrihed. Vi må acceptere foreninger, som har andre anskuelser end vi. Vi må ikke knægte grundloven og vores forenings-og ytringsfrihed i vores iver efter at forbyde Hizb-ut-Tahrir, selv om det er en forening, som byder os voldsomt imod og ikke har noget som helst at gøre i vores land med dén kultur og tradition og de principper, vi hylder,” siger han.

Socialdemokraterne respekterer Rigsadvokatens afgørelse om, at der ikke er grundlag for at opløse foreningen Hizb-ut-Tahrir.

Vi har hele tiden ment, at hvis der var grundlag for at forbyde foreningen, så skulle vi gøre det. Det er der ikke, og så er der ikke mere, vi kan stille op - ud over at tage det til efterretning. Vi melder os ikke i koret, som kræver retssager uanset hvad. Vi har tillid til, at Rigsadvokaten har lavet sit arbejde,” siger partiets retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup.

Enhedslisten accepterer Rigsadvokatens afvisning af forbud mod den islamistiske forening Hizb-ut-Tahrir, men vil bekæmpe den med argumenter og styrke demokratiet.

Det siger retsordfører Line Barfod til Ritzau.

Hvis Rigsadvokaten vurderer, at der ikke er grundlag for en sag, så har jeg tillid til, at han har lavet en korrekt analyse,” siger hun.

Enhedslisten har demonstreret ved Hizb-ut-Tahrirs møder og vil argumentere mod foreningen, siger Line Barfod.

Vi skal argumentere mod dem alle steder. Det er vigtigt, at man meget klart tager afstand fra foreningen og de holdninger, de står for. Vi skal tilbyde demokratiske alternativer og vise, at vi har et stærkt demokrati,” siger hun.

Kilde: ritzau