Håbet om åbenhed i Kina er slukket

Huang Qi er leder af Kinas største rettighedsnetværk og har tidligere siddet fem år i fængsel dømt for statsfjendtlig virksomhed. Få dage efter at have givet nedenstående interview til Information forsvandt han sporløst.Foto: Martin Gøttske

CHENGDU - Huang Qi skubber den ene tallerken efter den anden ned i den chilistærke, boblende fonduegryde. Firkanter af størknet blod. Strimler af komave. Og fårekød, kartofler og svampe.

Ildgryden, som fonduen hedder på kinesisk, er sichuanesernes hofret. De siger, de ikke kan leve uden.

For Huang stikker besættelsen dybt. Han siger, han konstant længes efter at mærke sveden springe fra sin pande og den bedøvende følelse på tungen, som Sichuan-pebret fremkalder. Det minder ham om frihed.

Huang er leder af et af Kinas største rettighedsnetværk, der har base i Chengdu, Sichuan-provinsens hovedstad. Han sad fem år i fængsel, dømt for statsfjendtlig virksomhed pga. politisk følsomme artikler, han publicerede på internettet.

Han blev tortureret. Voldsomt. Gennem hans militærkorte frisure kan man stadig se de lange ar, som fængselsvagternes støvlespark har efterladt.

Men den fysiske afstraffelse var ikke det værste. Det var til gengæld det, han kalder fondue-torturen.

Huang ville ikke røbe navnene på medlemmerne af sit rettighedsnetværk. Han blev derfor smidt i en lille celle, og i naborummet, som han havde frit udsyn til gennem tremmerne, inviterede fængselsinspektøren ofte ansatte og andre fanger på fondue. Huang var selvfølgelig aldrig på gæstelisten.

"Mens de sad der og slubrede i sig, ville fængselsinspektøren fra tid til anden grinende vende sig mod mig og spørge: 'Er du sulten? Har du stadig ikke noget at fortælle os?'."

"Det var ulideligt," siger Huang med et grin, mens han spiser så hurtigt, som er han bange for, at nogen pludselig igen vil frarøve ham adgangen til den sichuanesiske kogekunst. Det skulle vise sig, at han havde god grund til at være bekymret.

Den rette balance

Efter han blev løsladt i 2005 forsøgte Huang, nu i midten af 40'erne, at finde den rette balance. Han ville gå konstruktivt til værks - at altid sætte hårdt mod hårdt overfor kommunistpartiet, mente han ikke var vejen frem. Det, der var brug for, var en stille erosion af magten. Og der skulle opbygges det, han kalder 'en afgørende masse', hvor der ville blive organiseret et så stort antal kinesere, som ønsker bedre forhold, at de ikke længere kunne ignoreres.

Han er ikke begejstret for systemkritikerne, som åbent råber "demokrati nu!" for derefter at ryge i fængsel, og dermed miste deres evne til at øve indflydelse. Han føler nu at han har fundet balancen: "Vi kan nu sige, at vores forhold til regeringen er præget af samspil."

"Regeringen kan se, hvad vi gør, og mens de i starten tæskede os og spærrede os inde, så er de gradvist begyndt stiltiende at acceptere vores aktiviteter."

Det var det, han fortalte til Information for to uger siden. Sidste uge forsvandt han sporløst. Ifølge de første meldinger fra medlemmer af hans netværk blev han kidnappet af sikkerhedspolitiet. Først tirsdag denne uge fremførte myndighederne en officiel anklage: besiddelse af statshemmeligheder, en anklage der ofte tages i brug mod systemkritikere.

Ironisk nok lader det til at hans arrestation er relateret til Sichuan jordskælvet den 12. maj. Ironisk, fordi det er det samme skælv, som ellers blev efterfulgt at uhørt åbenhed fra regeringens side.

Kort før han blev tvunget ind i en bil af tre uidentifi-cerede mænd, havde Huang udgivet artikler på inter-nettet, hvori han kritiserede dele af det massive nødhjælpsarbejde og anklage-de regeringen for at blokere for ngo'ernes nødhjælpsarbejde.

Arrestationen af ham "viser, at angrebene på pressefrihedsaktivister fortsætter," siger Journalister uden grænser, som i 2004 tildelte Huang organisationens Cyber-Freedom Prize.

Fra ros til fængsel

Huang, som er uddannet i telekommunikation, oprettede i 1998 hjemmesiden 64tianwang.com, der dengang havde som formål at opspore ofre for menneskesmugling af specielt unge kvinder.

I den første tid modtog Tianwang stor ros fra regeringen og Kinas Ungdomsdagblad, talerøret for Kommunistisk Ungdom, beskrev hjemmesiden som årets internetbegivenhed. Men den positive atmosfære varede ikke ved.

"Tianwang begyndte også at beskæftige sig med mange følsomme sager, inklusiv hændelsen den 4. juni (massakren i Beijing i 1989, red.), sager om Falungong, såvel som forfølgelse af kinesere anklaget for politiske forbrydelser," fortæller Huang inden sin seneste arrestation.

Det førte til hans fængselsdom i juni år 2000."Tianwangs styrke er netværket af frivillige, med flere end 3.000 i hele landet. Den største del af dette netværk udgøres af journalister og folk, der selv arbejder for regeringen. Sandheden er nok, at regeringen ikke var efter mig, men efter en liste over medlemmer af Tianwangs netværk," siger Huang.

Huang holdt mund. Og så snart han blev sluppet fri i 2005 genoptog han arbejdet med Tianwang.

"De svage i Kina har trods alt brug for hjælp til at få deres stemme hørt. I Kinas 5.000 år lange historie har magthaverne forsøgt at kvæle den stemme," siger han.

Huang forklarer, at han bruger Tianwang til at "mobilisere masserne". Og ifølge ham har internetsiden været involveret i flere end 3.500 sager. Langt de fleste er relateret til bønder, der får konfiskeret deres marker uden kompensation, og arbejdere, som er blevet misbrugt.

Han understreger, at hans mål ikke er at omstyrte kommunistpartiet, og at Tianwang har haft størst succes i de sager, hvor de har kunne samarbejde med lokalregeringerne.

"Det går meget an på, om lokalregeringerne er modtagelige eller ej. Regeringen opfører sig ofte, som om den stadig befinder sig i Mao Zedongs tidsalder, hvor en enkelt person bestemte, og hvis ord var lov"

Økonomisk motivation

Han mener, regeringen er nød til at forholde sig til den nye virkelighed: "Masseorganisationer, der vil forsvare økonomiske rettigheder, vokser op overalt. Det er økonomiske interesser, der får folk til at kæmpe for deres rettigheder, til at kæmpe mod korruptionen."

"Under de omstændigheder har de misbrugte folk ikke brug for store meninger om frihed eller demokrati. De vil have deres konkrete rettigheder beskyttet."

"Det er rigtigt, at kun i et system med demokrati vil vi være i stand til at løse disse menneskeskabte katastrofer. Men når det kommer til demokrati i Kina, er der dog et stort problem: Kommunistpartiet vil ikke opgive sin magt."

"Det vil blive en lang proces. Så det bedste vil være at lade borgere eller civile organisationer langsomt trænge ind i samfundet og overtage det arbejde, som staten nu står for. Hvis der til gengæld, som før i tiden, er brug for en voldelig bevægelse, vil det igen være de almindelige mennesker, der vil lide mest"

Huang siger, at selvom hans familie ville foretrække at leve et mere 'stille liv', så ser han det som sin pligt at tage kampen op.

"Hvis jeg sagde, jeg ikke var bange, så ville jeg lyve. Men jeg er overbevist om, at svage folk som mig kun har én måde at gøre modstand på, og det er ved at rejse sig igen og igen, hver gang de slår os ned. Gennem modstand kan vi opnå en position, som vil få magten til at give os værdighed."

Regeringen har nu igen frataget ham sin stemme, men han beholder sin værdighed.