BRUXELLES - “Det er vigtigt at huske, at Lissabon-traktaten er vedtaget af nu 19 lande i EU. Og den er godkendt gennem en folkeafstemning i Spanien. Det er ikke sådan, at man ikke kan vinde folkeafstemninger om EU-traktater. Og hvis man spørger i EU-landene, også i Irland, Danmark og selv i Storbritannien om, hvorvidt man skal være med i det europæiske fællesskab i EU, så siger folk ja. Det er kun, når man spørger om traktaterne, at vælgerne siger nej.”

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, har altid været resolut pro-europæisk. Hun er selv et billede på den globaliserede EU-borger med arbejdserfaringer fra andre EU-lande end sit hjemland (i partilederens tilfælde endda fra Europa-Parlamentet), og hun er gift med en statsborger fra et andet europæisk land, Storbritannien.

Og Helle Thorning-Schmidt er træt af snakken om krise i Europa, siger hun til Information, som møder hende til socialdemokratisk PES-møde i Bruxelles, og som har lagt ud med at spørge, om hun ikke synes, det er forstemmende, at EU’s politiske ledere arbejder i over syv år på en ny traktat, blot for at få et nej ved tre folkeafstemninger i træk.

- Hvad gør EU galt?

Selvfølgelig masser af ting. EU’s politikere er ikke perfekte. Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved forudsætningen for spørgsmålet. Man kan ikke forvente, at vælgerne er optagede eller glade for at diskutere regler i en forfatning. Folk vil gerne have samarbejdet i EU, men al den fokus på ændringer af paragraffer trækker fokus væk fra det politiske indhold. Som så kommer til at handle om alt muligt andet. Se på den irske afstemning, som handlede om aktiv dødshjælp, abort, fødevarer, skatter og neutralitet - ikke om traktaten. Det eneste, der i virkeligheden er relevant - men det er svært at kommunikere - er, at den nye traktat er bedre end Nice-traktaten. Lissabon-traktaten er mere demokratisk, den giver borgerne og Europa-Parlamentet mere indflydelse, den gør EU bedre i stand til at tage beslutninger og gør dermed Unionen mere effektiv på den globale scene.”

- Men alligevel. Kunne man ikke forestille sig mere demokrati i Europa-politikken?

EU er super demokratisk. Lissabon-traktaten åbner helt nye veje for direkte borgerindflydelse og for demokratisk indflydelse på landbrugspolitikken, for nu bare at nævne to ting. Og EU giver jo Danmark et overskud på demokratikontoen. Vi har nu i Danmark direkte indflydelse på f.eks. polsk og tysk miljøpolitik. En reel merindflydelse, der egentlig slet ikke tilkommer os,” svarer hun og tilføjer et andet eksempel:

Da jeg sad i Europa-Parlamentet, havde jeg en oplevelse, jeg husker helt klart. Jeg var på vej til et møde, og så kom jeg forbi nogle lokaler. I det første lokale sad der nogle homo-organisationer og holdt møde; i det næste sad der nogle grønne og i det sidste nogle abortmodstandere. Europa samler jo også ngo’erne. Det er jo også demokrati fra neden.”

Udlændingeforbeholdet

- Forudsat, at Lissabon-traktaten vedtages, når man har fundet en løsning på Irlands problemer, ville det så være en god ide at vedtage et ‘traktat-stop’?

Ja, det mener jeg. Hvis vi vedtager Lissabon, så har vi så godt et grundlag, at vi i mange år herefter ikke behøver at ændre på spillereglerne. Vi får et mere demokratisk og et mere effektivt regelsæt.”

- Og så skal vi til folkeafstemning i Danmark. Som regel står du på, at løsningerne på de grænseoverskridende problemer skal løses i fællesskab. Så hvorfor skal vi ikke være fuldt med i det retlige samarbejde, men have en ny undtagelse på udlændingepolitikken?

For det første vil vi gerne afskaffe det retlige forbehold, der jo er langt mere omfattende end udlændingepolitikken. Men derudover er det rigtigt, at Socialdemokraterne også ønsker, at vi selv kan vælge til, når det gælder den lidt strammere udlændingepolitik, som der er tilslutning til i Danmark. Det er mere europæisk end at have det gamle forbehold, og det vil være en gunstig aftale for Danmark.”

- Men usolidarisk over for resten af Europa?

Jeg vil gerne være med til at argumentere for, at resten af Europa indfører en 24-års regel og de regler, vi har for familiesammenføring.”

Thorning afviser med et bestemt “nej” Informations spørgsmål om, hvorvidt det er “smertefuldt” for en pro-europæer som hende at skulle være nødsaget til at indføre et nyt EU-forbehold på udlændingeområdet.

Det danske eksempel

Det er forkert stillet op. Den undtagelse, vi ønsker, er en logisk konsekvens af de valg, vi har foretaget i udlændingepolitikken. Politik er også det muliges kunst. Men når det er sagt, vil jeg meget gerne kraftigt understrege, at vores udlændingepolitik handler om meget mere end f.eks. Sarkozys eller Foghs. De to er meget dygtige til at stramme, men vi vil også sætte fokus på anti-diskrimination og integration. Og det håber jeg, vi over tid kan være med til at overbevise resten af Europa om, så det vil præge den fælles europæiske udlændingepolitik lige så meget som de stramme regler.”

- Danmark nævnes ofte som et eksempel i EU, f.eks. med hensyn til vores arbejdsmarkedsmodel eller på daginstitutionsområdet. Hvor kan Danmark ellers bidrage til EU’s videre udvikling?

Jeg synes, det var langt sjovere, dengang vi også var et foregangsland på energipolitikken og på udviklingsbistanden. I det hele taget halter det gevaldigt med den internationale solidaritet i dansk politik lige nu. Men jeg vil sige, at Danmark har haft stor glæde af vores åbne og globaliserede økonomi. Det kan resten af EU godt lære noget af. Jeg siger altid, at det er meget vigtigt i europæisk politik, at vi ikke bygger handelshindringer op, særligt ikke over for udviklingslandene.”

- Hvad er de største farer, der truer Europa?

Det er først og fremmest den indadvendthed, som altid lurer. At landene lukker sig om sig selv og beslutter ikke at samarbejde. Det er et politisk valg, som landene tager, og det handler om holdninger. Vi bliver nødt til at agere i fællesskab, og samtidig må vi aldrig glemme det særlige ved Europa. Det, at vi er det eneste kontinent, der insisterer på, at en voksende økonomi fortsat skal finde sted inden for velfærdsstatens rammer, og at vi samtidig værner om miljøet.”“

- Når du ser på dine egne børn, tror du så, at de vil vokse op og føle sig som europæere?

Jeg tror, de vil tage det som en selvfølge. Jeg tror, de vil se Europa som noget helt naturligt, og at de vil føle sig hjemme.”