Cowen vil have fred og ro

Irlands premierminister Brian Cowen vil ikke svare direkte på spørgsmålet om, hvorvidt der kommer en ny folkeafstemning i Irland efter nej'et i sidste uge.

"Det er for tidligt at sige, hvad vi kan finde ud af, og hvad der vil være levedygtigt ikke bare for Irland, men også for EU. Det er bare syv dage siden, at det irske folk talte. Den beslutning skal accepteres og respekteres". Det sagde han i går forud for starten på et EU-topmøde i Bruxelles. Alle 27 lande skal ratificere traktaten, før den kan træde i kraft, og det kræver formentlig en irsk om-afstemning.

ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her