Hvilke motiver driver politikere frem her i verden? Et evigt, men i det store og hele ubesvarligt spørgsmål for historikerne og for den sags skyld alle andre, der stiller det.
Jo, man kan da altid formode, og nogle gange efterlader aktørerne optegnelser der belyser den psyke, der indkapsler magtbegær og magt. Men den inderste impuls forbliver som regel i det dunkle. Hvorfor blev Napoleon sådan et dumt svin? I lange tider opererede man i fuldt alvor med kejserens ringe kropsvækst. Den lille korsikaner, som han blev kaldt.
Men Napoleon var ikke udpræget nogen lille mand i sin egen samtid, så Napoleon-komplekset, som små mænd ofte siges at lide under, passer ikke på navnefaderen. Hvad drev ham så til at ville erobre hele Europa og Rusland med; hvorfor blev han ikke hjemme og passede sin Josephine og fornøjede sig ved at få en kage opkaldt efter sig?
Hvad er magtbegær? Hvor afgrænser dette sig fra eventuelle ideale fordringer til tilværelsen, samt mulige ambitioner om at gøre noget for andre? Sjældent siger politikere selv noget om drivkraften. Det vil sige, det gør de da, når ambitionen lyder af noget, som når Sabroe i kampen mod uretten så en lille læredreng få tæsk af sin mester, og derefter besluttede sig til at gøre noget ved det. Det er en drivkraft der vil noget.
Eller når John F. Kennedy, der var søn af en meget rig mand og mangemillionær lod forstå, at han selv var parat til at gøre noget for sit land og ikke blot ville vente på at hans land gjorde noget for ham. Klar musik.
I Hitlers tilfælde var drivkraften had til de institutioner der forkastede ham og et endnu dybere had til jøderne. Dels dem han ifølge Mein Kampf mødte som dystre fremmedelementer i Wiens gader, dels overklassejøderne, der havde alt det, han selv manglede, oven i købet også den dannelse han på en gang snobbede vildt for og foragtede så inderligt.
Så besluttede han sig for at blive politiker og udrydde alt det, han ikke begreb og ikke, om så han opnåede al den magt han vildt attråede, nogensinde ville kunne blive ét med.
De store frihedshelte har ofte mere altruistiske tilgange til magten. Et eller flere principper kan være så afgørende i deres sag at de endog er parate til at dø for den eller lide afsavn eller sætte alle personlige hensyn til side, og for eksempel som en Nelson Mandela gå i fængsel i årtier.
Lutrede kommer de ud og er parate til at forvalte det opnåede. De typer er sjældne og har, når de disse sjældne gange optræder på historiens scene, karakter af frelsere.
Motiverne bag magten
Den berømteste, hvis man nu tillader sig at se nøgternt på personen og for en stund lægger bort det religiøse, var Jesus af Nazareth. Enredeemer for Herren, kan man jo roligt sige, hvis følelse af bestemthed utvivlsomt, og uanset om Jesus er en historisk skikkelse eller ren myte, har dannet skole.
Birgit Meister sagde om Mandela, da denne optrådte i det gamle Radiohus' koncertsal under sit besøg i sin tid: Han har taget korset på sig for vores skyld! Det var rigtigt følt og sagt.
Den ultimative opofrelse er trods alt ikke et monopol. Motiverne bag den politiske gerning er som antydet mangfoldige og som sagt i al almindelighed ikke så entydige som en oprører som Jesu eller Mandelas.
I søndags indledte Berlingeren en længere og stor serie om kulturkampen herhjemme. Bladet lagde forstandigvis ud med et interview med den som har erklæret kampen, nemlig statsminister Fogh Rasmussen.
Hvad angår den, kampen, blev man ikke meget klogere. Der er jo ikke meget nyt i at Fogh Rasmussen og Venstre dybest set ønsker det socialdemokratisk radikale solidariske velfærdssamfund omformet til et individualiseret minimalstatsmarkedssamfund. Skattestoppet har allerede gjort sit, og reduktionerne i kommunernes selvstyre og budgetter understreger viljen til at gennemføre Fogh Rasmussens gamle ideer fra sin gamle bog om minimalstaten som ideal, den han klogeligt lagde afstand til, men hvis mål hele tiden har stået ved magt.
Hvor det nye kommer ind i billedet, og som har forbindelse med denne teksts lange indledning er de klare motiver, Fogh Rasmussen røber. Motiverne bag hans magtambitioner.
Foghs gymnasietraume
I en overordentlig og for Fogh Rasmussen helt usædvanlig åbenmundethed, fortæller han om de komplekser fra hans skoletid der helt klart har fulgt statsministeren livet igennem, som han i interviewet redegør for i en formulering, man dårligt kan kalde andet end bitter, og som angiveligt har haft og har direkte indflydelse på hans politiske handlinger.
Åstedet for kompleksernes udvikling var Viborg Statsskole, som den unge Fogh Rasmussen frekventerede, og hvor han oplevede embedsmandsbørnenes overlegenhed. Alle dem der var født i overført forstand med en guldske i munden, og som kunne føre sig frem og betjene sig af alle de fremmedord, underforstået Fogh Rasmussen ikke var fortrolig med hjemmefra. Bonderøv mellem overklasseløg.
Gruppeeksamen
Det har sat sig i sindet og betyder for eksempel at landets statsminister i det Herrens år 2008 kan blive hed i kinderne af forargelse over gruppeeksamen. Den stille slider skal ifølge Fogh Rasmussen have mulighed for at aflevere det, han kan og blive bedømt herefter. Ikke stå som en noksagt og blive skubbet til side af embedsmandsbørnene, der bare kan det med de fremmedord og i det hele taget bare kan det dér.
Og det blev så regeringens politik, skønt alle med pædagogisk indsigt og så at sige alle betydende universitetsfolk samt det meste af dansk erhvervsliv faktisk hylder gruppeeksamen som højst relevant.
Alle - eller de fleste sagkyndige - peger samtidig på, at heller ikke den stille slider bliver overset i en gruppeeksamen, og den der ellers tror han kan klare den på talentet og charmen, skal i øvrigt nok få sin sag for.
Fogh Rasmussens opfattelse er myte, for ikke at sige det rene vrøvl.
Hvad værre er, er den mangel på tillid til at folk i en gruppe bistår hverandre og nok skal sørge for, at alle bestiller noget, og alle får som fortjent, i den grad er den udeblevne faktor i statsministerens kompleksfyldte verdensbillede.
Alt ses som bitter kamp
Komplekser er ikke nødvendigvis et onde, såfremt man er i stand til at udnytte dem positivt og gøre dem til et aktiv.
Fogh Rasmussen afslører smerteligt, hvorledes disse tidlige oplevelser er blevet en sten i skoen, en byrde, en svien, en begrænsning, kunne man også hævde, en begrænsning, som han nu bruger sin store politiske magt til at påtvinge andre.
Og så er det ikke så uskyldigt mere og ikke blot en pudsig historie fra en barndom og ungdom fuld af surt slid og pligter og kampe. Det sidste ord bruger Fogh Rasmussen hele tiden. Det hele er en kamp.
Hvad med at slappe lidt af, læse lidt flere bøger og alligevel forsøge at kigge på abstrakte billeder og forsøge at begribe noget, der ikke ligger så lige for og er så banalt?
Bag Fogh Rasmussens bitre følelser over for dem, der havde det nemmere end han selv, ligger formentlig også den mindreværdsfølendes uvidenhed om dem, han misunder. Mon de havde det så nemt, som han som voksen stadig tror. Mon?
Der skal indsigt til for at blive en stor statsmand, også indsigt i én selv.
Man kan klare sig langt med bittert selvbedrag og kreativ bogføring. Men man får ikke et stort eftermæle, såfremt bitterheden fortsat driver én i det, man mener uafbrudt skal være kamp og krig, men som kunne være mindre menneskeligt fattigt.


Per Thomsen
21. juni, 2008 #
Metz:
"Man kan klare sig langt med bittert selvbedrag og kreativ bogføring. Men man får ikke et stort eftermæle, såfremt bitterheden fortsat driver én i det, man mener uafbrudt skal være kamp og krig, men som kunne være mindre menneskeligt fattigt."
Når historikerne engang skal til at skrive om Fogs værdikamp er der ingen tvivl om at deres dom vil blive meget hård...
Per Vadmand
21. juni, 2008 #
Godt klaret af Metz, at man næsten får medlidenhed med knudemanden Fogh ...
Tove Lodal
21. juni, 2008 #
Nogen burde have sendt Fogh i psykologisk behandling for mindreværdskomplekser allerede i hans ungdom - eller der omkring.
Så var Danmark bl.a. sluppet for hans patestiske leflen for bonderøven Bush.
Lille Fogh der går i krig med store Bush - hør hvor jeg gungrer.
Gud eller Allah - eller hvem der nu har magt til det - forbyde at Fogh nogensinde får en toppost noget steds.
Du har ret - Vadmand - man får næsten medlidenhed med Fogh.
Og alligevel ikke, for man skal ikke have medlidenhed med at kynisk magtmenneske, der lyver for at få sin politik gennemført om det så skal koste sammenhængskraften i Danmark.
Må de onde år med Fogh og Pia snart være forbi, så dansk politik igen kan blive anstændig.
jens peter hansen
22. juni, 2008 #
Hver gang Georg Metz skriver noget er der fejl i adresserne eller i stavemåderne. I Viborg gik den lille Anders på Viborg Katedralskole. Viborg Statsskole eksisterer vist kun i Metz' verden. Det er en ikke helt uvæsentlig oplysning, da årsagen til stræberen Anders' smerte netop ligger i, at det var en Katedralskole med traditioner og med et elevsegment, der er de fleste provinsbyer forskånet. Biskoppen, Amtmanden, Sygehuset, Vestre Landsret og Vestre Landsdelskommando med en stor kaserne gjorde, at Viborg havde et stort klientel af veluddannede, til dels universitetsuddannede , der nok kunne få andre end den unge Fogh til at snappe efter vejret.
Når denne kontrolfreak og kantede person ser tilbage på sin gymnasietid, kunne man tro, at folk i det mindste ville virke forstående over for hvilke problemer han som ungt menneske havde, og også forstå hvorfor han er blevet som han er. Georg Metz pisser naturligvis med højrøvet elegance på denne bonderøv, som ikke kan løsrive sig fra sin fortid. Den bedårende tidligere oplæser på tv-avisen er tilsyneladende aldrig helt kommet over at den lille stræberiske gnom både blev student og akademiker, mens Georg blev journalist og kom i fjernsynet.
Anders Fogh er uden tvivl en højst kantet person og det er sandt for dyden ikke nogen god begrundelse for at afskaffe gruppeeksamen,at man har haft en hård skoletid, men Georg Metz' ord om, at man skal have stor selvindsigt for at blive en stor statsmand, er så latterlig, opblæst og fuldstændig uden indsigt i hvor lidt han som klummerskriver og omrejsende foredragsholder betyder.
Men liniebetalingen kan vel forklare en del og den kroniske bitterhed over at være et overset orakel resten.
Nåh ja: "Når bitterheden driver værket".
PeterH
22. juni, 2008 #
Jeg forstår ikke, hvis folk er overraskede over statsministeren. Det lyser jo ud af ham, og han er så forbenet og så angst for at bryde sit hårdt tilkæmpede decorum, at han nu har påført hele landet en absurd, bagstræberisk og anti-liberal konventionalitet.
Som statsminister er han på samme måde en kritisk revisor, der ikke besidder embedet med kærilghed (andet end kærligheden til magten), men nedbryder og opløser de strukturer, der ligger under landets sammenhæng. Som altid er det, når man taler om et fænoment - "sammehhængskraften" - at dets forsvinden er åbenbart. Og det er ikke nogle få indvandreres skyld, for et grundfæstet samfund klarer let det, der er værre.
Jensen
22. juni, 2008 #
"Når bitterheden driver værket" - ja det passer vist meget godt som titel på denne omgang lommepsykologi :D
Gruppeeksaminer er forøvrigt kun gode for de der ønsker at gemme sig eller dovne den af. Der er ikke brug for dem.
*ej men man skal lære at arbejde i en gruppe* - nej det er noget almindeligt begavede mennesker bare kan fra naturenshånd. Samarbejde er noget vi bruger når vi skal løse opgaver der er for store til at en enkelt kan gøre det alene. Derfor er der heller ikke brug for det i folkeskole og gymnasium.
Forøvrigt mener jeg RUC bør nedlægges.
Søren R
22. juni, 2008 #
"Når denne kontrolfreak og kantede person ser tilbage på sin gymnasietid, kunne man tro, at folk i det mindste ville virke forstående over for hvilke problemer han som ungt menneske havde, og også forstå hvorfor han er blevet som han er. Georg Metz pisser naturligvis med højrøvet elegance på denne bonderøv, som ikke kan løsrive sig fra sin fortid. Den bedårende tidligere oplæser på tv-avisen er tilsyneladende aldrig helt kommet over at den lille stræberiske gnom både blev student og akademiker, mens Georg blev journalist og kom i fjernsynet."
Ja, ja Metz er lidt højrøvet, på den anden side, har han jo også en pointe. Det kan da godt være, at Fogh følte sig ydmyget i sin skoletid på grund af sin ikke-akademiske herkomst. Men hans virkelige fejl har jo været, at han istedet for at tage det mere afslappet, har prøvet at blive ligesom "de fine". Så et eller andet sted holder han fast i det klassesamfund, som han har følt sig udelukket fra. Eller han prøver at skabe et nyt klassesamfund på nogle andre præmisser, istedet for et samfund med plads til alle. Han var jo faktisk kendt som "Røde Anders" tidligt i sin karriere, men det er så åbenbart glemt nu.
Det er lidt symptomatisk for højrefløjens politik som nogle gange virker som et anerkendelsesprojekt, hvor man prøver at dække over egne fejl, ved at pisse på venstrefløjen.
PeterH
22. juni, 2008 #
Søren R, det er vel den sædvanlige liberalistiske kamp mod nedarvede privilegier og sociologiske fordele. Derfor vil liberalister jo i egen selvovervurdering altid rive ned, hvad generationer har opbygget, fordi de ikke forstår eller på forhånd opgiver at leve op til andet end det helt basale: at tjene mange penge.
De kommer aldrig til at forstå, at det kan flintrende ligemeget med alle deres materielle værdier, når ånden går tabt derved.
Jensen
22. juni, 2008 #
Det må være fedt at være venstreorienteret tankelæser. Hvis folk er uenige så fremlægger man bare de synspunkter at man:
1) I virkeligheden ved hvad de tænker (og deres altid slet skjulte virkelige motiver)
2) At samme grunder i en dårlig barndom (typisk noget med at de andre ikke ville lege).
Jeg synes det er fantastisk! Hvor må det være nemt!
Det er næsten som når i hyler "racist" til enhver der ikke er kulturrelativist.
Ikke at det betyder noget. De tankesystemer i operere med virker nemlig ikke. At de så i en ideal verden var ønskelige er noget andet; men det er alle jo enige om - verden er bare ikke ideel og derfor skal der heller ikke planlægges efter at den er det - eller bliver det snart.
PeterH
22. juni, 2008 #
Interessant synspunkt, jensen, men mon ikke en del af forklaringen på, at systemerne ikke virker, lige præcis er sådan noget som din modstand?
Det er jo ikke sådan, at alle kulturer i verden fungerer ens, og faktisk er der en hel del meget succesfulde kulturer - ihvertfald har de overlevet i århundreder, måske snarere årtusinder - hvor en større grad af deling af goderne og mindre konkurrence indbyrdes er det, der forstås ved "det, der virker".
Jensen
22. juni, 2008 #
@PeterH
"Interessant synspunkt, jensen, men mon ikke en del af forklaringen på, at systemerne ikke virker, lige præcis er sådan noget som din modstand?"
Selv hvis jeg tager fejl, så gør det ikke at Metz så har ret.
Som jeg skrev:
Det må være fedt at være venstreorienteret tankelæser. Hvis folk er uenige så fremlægger man bare de synspunkter at man:
1) I virkeligheden ved hvad de tænker (og deres altid slet skjulte virkelige motiver)
2) At samme grunder i en dårlig barndom (typisk noget med at de andre ikke ville lege).
Det er generisk, vi ser det hele tiden fra de venstreorienterede.
Hvilke kulturer er det forøvrigt du mener vi skal sammenligne os med? Når du som forsøger at få det til at være i orden at Metz knapt kan klare sig selvom han hiver grimme ad hominem argumenter frem?
-a Hansen
23. juni, 2008 #
Hvis ellers man tør mærke, hvad der politisk foregår i disse år, vil man opdage, at pendulet svinger ud til et nyt ekstrem. I virkeligheden er vi ikke kommet videre, hvis formålet med politik er at rumme så mange som muligt.
Vi bevæger os fra et rabiat , socialdemokratisk samfund til et andet lige så rabiat liberalt samfund. Håber, for landets skyld, at den næste statsminister bliver en , der i det mindste kan rumme lidt flere meninger end AFR kan.!!!
Carsten Friskytte.....du ville tisse i bukserne af angst, hvis du skulle til at se dig selv i spejlet ....for alvor!
Heinrich R
23. juni, 2008 #
Det lyder som en dårligt kliche, men kimen til mangt og meget bliver åbenbart langt i barndommens uforløste nederlag.
Anders Fogh Rasmussen er åbenbart nået så langt i sin selvindsigt, at han tør erkende hvorfor han er er knudret og aparte. Det tjener vel manden til ros, agtet at vi andre måske er stærkt bekymrede over denne nye indsigt?
Jeg erinder nogle interviews med Pia Kjærsgaard, der forklarede om sin barndom, og de ydmygelser og svigt hun oplevede, og som er motivation for, og forklaring af, hendes ligeledes bizarre adfærd. Jeg har ikke fundet et link til den oprindelige arikel, men har fundet et link til en artikel 10 år efter det oprindelige interview, Gensyn med Pia Kjærsgaard.
De oprindelige artikler var rystende læsning, der tydeligt viste hvordan en frustreret 13 årig piges oplevelse af sine forældres skilsmisse i vid udstrækning forklarer hendes adfærd som voksen.
Heinrich R
23. juni, 2008 #
ups:
... uagtet at vi andre ...
Henrik Schmidt
23. juni, 2008 #
Vi er givetvis mange der på tidspunkter i iivet har oplevet at føle os som "bonderøven blandt akademikere", og det er det bestemt ikke altid at disse akademikere viser sig frem fra bedste side. Dog er det en meget primitiv (og sågår "Hitlersk") egenskab at ville "hævne" sig og tryne denne type mennesker.
Anders Fogh Rasmussen har ofte tordnet mod "smagsdommere" - og ja, det er altså som oftest et tegn på selvusikkerhed. Hans administration har dog siden ikke tøvet med at indsætte egne smagsdommere - ergo var problemet ikke eksperter, men eksperter der kan finde på ikke at følge de på forhånd vedtagne konklusioner.
I de første par år af sin regeringstid fik vi tordnet ørerne fulde med, at klimaet havde det helt fint og at situationen var stærkt overdrevet takket være venstreorienterede pladderhumanister. Pludselig er Anders Fogh så "blevet klogere" som han siger - nu er han miljøforekæmper og Bjørn Lomborg er ikke Messias alligevel.
Ah ja, og minimalstaten er pludselig alligevel blevet interessant.
Lars Munk
23. juni, 2008 #
Tak fra en konservativ social-liberal:
Tak, Metz, du har af og til ret :)
Det sociale i det liberale er til at overse hos Foghs bondeparti Wenstre.
Jeg har nu altid haft ondt af Fogh, men end mere af vort land, som må trækkes med Foghs Vilje til Kamp.
Selv gik jeg på Viborg Katedralskole kort efter Anders Fogh. Vi kaldte ham endnu for "Anders Dressman", fordi hans slips var mere iøjnefaldende end hans sociale intelligens.
Det kunne man lave en rap om:
Vi i KU gik med cowboytøj, men Anders gik med slips
/ og hans meninger var også dengang clipset ind med clips:
/ "Anders, hvad er to plus to?"
... "Tjoeh, det må blive fem, men vi i VU arbejder hårdt og liberalt på,
at det skal blive tretten, for vi blæser på pensioner
og på arbejdsmarkedsretten"
/ Og al den røde maling, og hans jakkesæt blev såret
/ men nu ved vi da med sikkerhed, at Anders farver håret.
For Foghs fjender, samt fraværet af en konstruktiv, selvstændig opposition, er med til at holde ham ved magten?
Jeans
23. juni, 2008 #
@Jensen...
Citat: "Er det virkelig sådan, at man på venstrefløjen beskæftiger sig med en amatør psykologisk forklaringsramme?"
Næh Jensen der er ikke kun på venstrefløjen man beskæftiger sig med den sociale arv... hvis du havde adgang til radio eller fjernsyn ville du vide at samtlige partier i Folketinget går ind for at der skal sættes massivt ind for at at bryde den sociale arv hos den socialt belastede del af befolkningen...
De kunne så måske gribe i egen barm og starte med at bryde Fogh's sociale arv...
Og jeg har - ligesom en del andre her på siden - også længe haft ondt af Fogh--- stakkels menneske, som har brug for at skrive en hel drejebog - De første 100 dage" for at kunne "spille" Statsminister...
Det må jo være et rent helvede at skulle leve med, at hver eneste lille-bitte handling og udtalelse skulle tilrettelægges og gennemtænkes ned til mindste detalje... sikke et umenskeligt pres at være underlagt!
Hvis jeg, som psykiater, belv kontaktet af en person, som i den grad var nødt til at tilrettelægge hele sit handlemønster ned i mindste detalje for at kunne få en hverdag til at hænge sammen, ville jeg med det samme tvangsindlægge personen og støtte massivt op med samtaleterapi og medicin, for at hjælp personen.
Desværre er der ingen som tilbyder den slags hjælp til Fogh... men derimod står der en masse rygklappere parate på sidelinine - klar til at misbruge hans "brist" til egen fordel... her tænker jeg specielt på neoliberalister og andre medløbere (Carsten Friskytte?), som ser egen fordel i Fogh's ulykkelige situation!
Og til Georg Metz:
Gud ved hvordan Pia K's og Jesper Langballe's - for slet ikke at tale om Søren Krarup's barndom har været???
Og hvad med Carsten Friskytte... eller mig selv - eller os alle sammen!!!
Jeans
Mokkasinen
23. juni, 2008 #
Metz og Fogh går godt i spænd sammen!
Metz med sit 'brand' som en bitter oppositionstilhænger der som en opgivende akademisk taber spytter på alt og alle, gavner ikke ligefrem oppositionens sag. Han er en af de mange nyttige idioter, som tror at man kan iscenesætte en holdningsbearbejdning med offersnak!
Hvornår er der bare kommet én innovativ analyse, som kan give brændstof til debatterne fra den mand?
Her agerer han mikrofonholder for Statsministeren, som hans embedsværk med dårlig timing efter kritik af hans manglende tilstedeværelse på borgen, har plantet et 'spin' om at Statsministeren skam handler ud fra noble motiver. Ja, noble! For i den almindelige danskers bevidsthed er det et nobelt motiv at reagere med indignation over at kloge Åge'r med stærke familier og tegnebøger har trynet en i folkeskolen.
For vi kan i Danmark ikke lide akademikere i erhvervslivet, i institutionerne, i politik, som naboer, som kolleger eller i det hele taget, og stigmatiserer dem velvilligt sammen med Statsministerens 'motiv' historie. Vi er nemlig socialliberale socialdemokrater der har arbejdet os til tingene! Og vi har alle dårlige minder fra folkeskolen! Og på den måde prøver Venstre at tage noget af fremgangen hos S tilbage.
På den måde vinder Statsministeren sympati for at vække genklang i de negative friheder, som rigtige neoliberale ynder at gøre.
Vi går også alle rundt med den helt oplagte psykoanalytiske og oltidssociologiske pladderforestilling om at vores fortid kan begrunde vores handlinger i nutiden, så det statsministrielle spin rammer da lige i papegøjen!
Statsministerens biografiske historie rammer altså lige i plet, der hvor alle befolkningens hverdagsforestillinger blokerer for klarsyn, og legitimerer regeringens værdikamp med patroniserende retorik.
Så historien rammer lige i plet i venstrefløjens højborg, hvor Statsministeren er på shoppingtur inden sommerferien.
Den ufornægteligt selviscenesættende Metz kan så fungere som stråmand for forehavendet ved at bekræfte hvor usympatisk og umenneskelig disse akademikere virkeligt er, og legitimerer så historiens heavy rotation!
Enten har Metz fået et bijob i Statsministeriet, eller så er dette skrevet på 10 minutter uden omtanke, og Information skulle have sin honorar tilbage!
Karsten Aaen
23. juni, 2008 #
Her kan I læse Foghs biografi (eller en del af den)
http://ft.dk/default.asp?ptag=vismedlem&akro=VANFR
Som I kan se gik han i gymnasiet i Viborg (eller rettere Viborg Katedralskole) fra 1969-1972 og på Århus Univeritet fra 1972-1978. Og dengang skal der skam nok have været noget om det. Men dengang var embedsmands-standen, i hvert fald, i Viborg, sikkert konservativ og samfundsbevarende. Det ændrer jo intet ved, at han i hvert fald har opfattet sig som en bonderøv placeret ved siden af alle de fine embedsmands børn i sin gymnasieklasse. Gad vide hvordan folks børn fra arbejderklassen opfattede sig selv på Viborg Katedralskole i de år??
Og jeg vil da tro (uden dog helt at vide det?) at den unge Anders Fogh sikkert har oplevet det ene brændende nederlag efter det andet, når han f.eks. skulle fortælle eller forsvare noget om sin politik eller argumentere for sine holdninger. Og det har sikkert ikke altid været lige nemt for en stille slider som ham at blive målt med den alen, som hedder at man allerhelst skal være aktiv og udadvendt og sige en hel masse. Nu gik han så også i gymnasiet og på universitet lige i årene efter 1968, hvor alle jo skulle danne grupper - og dengang ville jeg tro, at nogen i hvert fald ikke lavede ret meget i de grupper. Mens det måske var Anders der måtte lave det hele? Og så fik en dårlig karakter, fordi det lissom var gruppen, der fik karakter, ikke enkelt-individet? Jeg ved det ikke, men det kunne da være en forklaring på hvorfor han har kæmpet så indædt mod gruppe-eksamen lige siden.
Jeg har skam meget sympati for en mand, der som Anders Fogh Rasmussen selv har kæmpet sig frem til sin position ligesom jeg har en del (for ikke at siger en masse) empati for, hvordan han blev den han er. Som jeg ser det er Fogh aldrig blevet tilfreds med at han er den stille slider, og muligvis er introvert (som jeg er) af natur, men forsøger hele tiden at gøre vold på sin egen natur og tro at han skal være extrovert (udadvendt) for at være populær. Som jens peter hansen skriver er der jo netop en vigtig pointe i at det var en Katedralskole i Viborg at den unge Fogh gik. Her er der nemlig traditioner. I Viborg residerer bispen, der er Landsarkivet, Landsretten og mange andre ting, som nok sørgede for, at der dengang var en del vel-uddannede mennesker i Viborg, som sikkert har set ned både bonderøvene fra Ginnerup mv. og på dem der kom fra arbejderklassen og ville være studenter.
Men men men --
der er to ting at sige til dette.
Blot fordi man kommer fra arbejderklassen eller fra landet er man ikke automatisk dum. Det handler om at lære det ordforråd man bruger i f.eks. økonomi mv. Det er den ene ting. Den anden ting er at fordi noget er svært for en skal man jo ikke opgive at lære det - hverken fra elevernes eller lærernes side.
En tredje ting er så, at jeg meget enig med Georg Metz i at det er bitterheden (som jo bare er indestængt vrede) der driver Anders Fogh: En bitterhed grundlagt i årene på Viborg Katedralskole og Århus Universitet om at alle børnene af embedsmændene fik bedre karakterer end ham, fordi de kendte alle de rigtige udtryk hjemmefra; en bitterhed der bunder i, at alle de priviligerede børn fik højere karakterer end ham, fordi de, sådan han sikkert ser det, omgikkes med de rigtige mennesker med de rigtige mennesker.
(altså: grundlæggende set at biskoppens barn fik en høj karakterer fordi han var biskoppens barn, og ikke fordi han kunne det han skulle kunne - ej heller når han skulle argumentere for noget).
I den optik giver det hele pludselig mening; alt det om test, og om at eneren, den stille slider, skal belønnes for sin indsats. Når jeg taler om test her taler jeg om de nationale tests, som regeringen har indført for netop måske at hin enkelte kan finde ud af, hvor han eller hun ligger henne i f.eks. dansk eller biologi. Her er det nemlig kun ens egen dygtighed, der gælder - ikke om man er søn af en biskop. Og på den måde falder dette godt i tråd med liberalismens stædige insisteren på en kamp mod nedarvede priveligier - og en kamp for et Danmark hvor man gå fra 'bistandsklient til bankdirektør'.
Det er som om tiden har stået stille inde i Fogh's hoved; som om han stadig tror, at universiteterne mv. laver gruppearbejde på samme måde som 30-35 år siden. Intet kunne være mere forkert. De personer der intet laver i grupperne i dag på RUC og Aalborg Universitet, ja de bliver altså hældt ud af grupperne. Og til gruppe-eksamen kommer alle i gruppen med 5-10 minutters oplæg, også den stille slider. Og lærerne kan godt bedømme om man siger noget vægtigt eller om man bare tror, at man kan charmere sig igennem det hele.
Jeg har selv som lærer på en erhvervs-skole haft adskillige elever oppe til eksamen i f.eks. dansk. Og både læreren og jeg kunne altså godt se hvornår der var tale om en elev, som kunne sit stof og sagde noget vægtigt eller hvornår der var tale om elev som bare snakkede hele tiden - uden egentlig at sige noget. Det kan man også lynhurtigt spotte - også til en gruppe-eksamen.
Der er heller intet nyt i at børn af veluddannede klarer sig bedst i skolen. Allerede Erik Jørgen Hansen påpegeded dette i 1970erne (og måske også i 1960erne?) i adskillige rapporter fra Socialforskningsinstituttet.
U. Petersen
23. juni, 2008 #
Kære Georg Metz:
Hvis du nogensinde vil undersøge kimen til ondskab, bør du tage med til gruppedannelsesprocesserne på AAU eller RUC. Større grad af direkte, ubarmhjertig bortsortering af mennesker findes ikke i Danmark.
Det er ikke for ingenting, at gruppearbejdet er blevet sammenlignet med Robinson Ekspeditionen. Men bevares, jeg er forbi den del af mit liv, og hvis det er den slags erhvervslivet vil have...
Søren Nørbak
23. juni, 2008 #
Georg Metz
Når man læser Georg Metz’s indlæg ser man hurtigt konturen af en desperat og ulykkelig mand. Han gemmer sin egen utilstrækkelighed bag et tyndt slør af hadske kommentarer. Hans evindelige angreb på Anders Fogh og de borgerlig tyder på at manden lider af en psykose, højest sandsynligt fremprovokeret af en svag karakter og en lærer/underviser der har sat ham stolen for døren, da han var yngre. Der har heller ikke hjulpet at Metz på mange punkter har været lige så stor en fiasko som forfatter, som i sit private liv.
Det er beundringsværdigt at Information vil hjælpe Georg Metz igennem hans livs efterår ved at trykke hans banaliteter, men hvis Information bekymre sig om Metz bør avisen tage fat om problemet og give Metz noget hjælp og omsorg.
jens peter hansen
23. juni, 2008 #
Anders Fogh har brudt en social arv, som består i at være fra et hjem uden den store boglige ballast, men med en uhyggelig vægt på arbejde og pligt. Han var formentlig dialekttalende, et handicap i en fimset provinsby som de færreste kan forstille sig. Han var røvkedelig, stræbsom og målrettet. Alt det der gør at hans selviscenesættelse virker kontrolleret, iskold og kunstig. Hele hans liv har siden barndommen været et forsøg på at stræbe mod de højeste mål og tilsidesætte alt andet for at nå dette. Han gør tilsyneladende intet af lyst, men alene af beregning. Han er sandt for dyden svær at holde af og hans udstråling er kold, også når han smiler.
Når han så løfter en flig og fortæller hvorfor han bl.a. er blevet sådan, kommer Metz med sin storbyoverlegenhed og fortæller ham hvad han skulle gøre. Det er denne vamle, selvglade,skaf dig dog et liv mand holdning fra en halvstuderet journalist med et selvværd langt ud over det udholdelige, der virker fuldstændig grotesk.
Fogh er slem, men Metz som mentor. Vorherrebevares.
Per Vadmand
23. juni, 2008 #
Søren Nørbak, du har sikkert ret i, at Metz i hvert fald ind imellem føler sig desperat og ulykkelig. Det er han ikke ene om. De fleste, jeg kender, er efterhånden desperate og ulykkelige over den måde Fogh og Kjærsgård ødelægger vores land på.
jonsson
23. juni, 2008 #
"Når bitterheden driver værket"
Jeg troede når jeg læste titel og forfatter at det ville være selvbiografisk.
Lise Pedersen
23. juni, 2008 #
Det som AFR oplevede på den fine Katedralskole i Viborg var da ganske almindeligt. Jeg kender det som klasseforskelle og kulturforskelle mellem klasserne. Man taler simpelthen helt forskellige sprog og dem, der ikke kan det hjemmefra må lære det i skolen.
Således måtte også jeg lære et nyt sprog, men til forskel fra AFR fik det mig til at arbejde for at vi alle skal have mulighed for at opbygge den selvfølgelige selvtillid, som priviligerede mennesker fører sig frem med.
AFR har derimod opbygget et politisk og økonomisk klima, hvor flere og flere mennesker udstødes og fattiggøres, så kulturkløften mellem dem og de priviligeredes rækker bliver større og større.
Der er noget der ikke stemmer...
PeterH
23. juni, 2008 #
Glimrende, Lise Pedersen, nøjagtigt som vi er mange, der har det. Men nogen forstår ikke, at der ikke går noget fra dem selv, blot fordi andre får det ligeså godt eller bedre. Det gør du fint rede for.
Jensen
23. juni, 2008 #
Det er stadig lige utroligt at man på venstrefløjen bruger lommepsykologi i et eller andet desperat forsøg på at sygeliggøre folk der har andre synspunkter end en selv.
Det er ikke specielt kompliceret at regne ud, hvorfor VKO sejrer gang på gang - hvordan kan Pia og Anders og Bendt tabe, når hele det røde bagland er komplet idéforladt og bare smider med mudder, hvergang de skule forsøge at tænke noget nyt?
Det er smukt at læse at gogge ideologiske salonsocialister bare dømmer andre ude fordi de jo nok har haft en dårlig barndom. Ja, det er nok derfor folk er libnerale eller ikke vil have flere Islamister til landet - de er simpelthen syge... eller hæmmede - ellers ville de jo kunne se alting fra SF's synspunkt
Genialt! umuligt at forstå hvorfor den strategi ikke virker.
Per Vadmand
23. juni, 2008 #
Og det er utroligt, at man på højrefløjen stadig bruger den samme gamle floskel om, at "folk skal have det dårligere, så skal de nok få fingeren ud og begynde at bestille noget."
Dobbeltmoralen afsløres jo dér, hvor man giver de rige skattelettelser - altså flere penge - for at få dem til at "gøre en ekstra indsats", mens de fattige får nedskæringer for at "motivere dem for at komme i arbejde".
Giv mig en brækpose!
Jensen
23. juni, 2008 #
Georg Metz har nok haft en dårlig barndom. Det er nok derfor han tænker som han gør.
Som ung havde han svært ved at passe ind og senere blev han så bitter, at han skrev om at andre var bitre og så var cirklen sluttet. Den bitre skrev at andre var det.
Nå, men heldigvis er det helt uden betydning hvad Georg Metz og andre eftersnakkere mener. Det er som lidt trafik støj i det fjerne - man var nok helst uden det, men det er altså uden betydning.
I tænker dårligt. Det er simpelthen det der er problemet.
PeterH
23. juni, 2008 #
Har man intet, giver man op, er man sikret blot minimalt ordnede forhold, blomstrer man op og får ny energi.
Den menneskefjendske liberalisme fejler imidlertid også på sin venden tingene på hovedet: arbejde og vækst er intet formål i sig selv, men blot et middel til et dejligt liv. Desværre tror liberalister, at livet er arbejde, og på den måde kommer det liberalistiske samfund på kant med demokratiet, hvor det jo netop handler om, at folk skal deltage i de politiske beslutninger. Intet er så ansvarsforflygtigende i et demokrati som at henslæbe livet på arbejdsmarkedet.
Karsten Aaen
23. juni, 2008 #
Hvis vi skal tale venstrefløj så har SAF's leder Villy Søvndal helt åbenlyst erkendt, at han nok har hakket for mange roer til at blive socialistisk ekstremist. (som mange af hans jævnaldrende jo blev det). Og mon ikke en del af Poul Nyrup's kluntethed også om af at han også havde kæmpet sig frem til en akademikerplads fra en baggrund som arbejderdreng. I 1970ernes begyndelse herskede kapital-logikerne jo suverænt på universiteterne. Og her skulle man kunne alle dine fine ord - ellers var man altså intet.
Hvornår vil højrefløjen erkende, at at vores barndomsoplevelser former os. Jeg er f.eks. enig med Claus Hjort i at folk skal tage mere ansvar for dem selv og for deres samfund. Det er jeg nemlig opdraget til at gøre. Det handler således ikke om nedskæringer, men om at gøre det som er godt for samfundet som helhed. Jeg forstår ganske enkelt ikke de forældre som mener at det udelukkende er samfundet der bør tage sig af deres gamle eller børn, fordi vi jo betaler så og så meget i skat. Eller mener, at det er skolens opgave at opdrage børnene...
Jeg kan skam sagtens forstå Fogh's bitterhed, ganske enkelt fordt det modsvarer ganske meget til min oplevelse af den danske gymnasieskole i start 1980erne. Dem, der kunne 'walk the walk og talk the talk' fik fine karakterer, mens os andre, der brugte ganske almindelige ord, og ikke fremmedord (eller forklarede det med jargonen brugt indenfor f.eks. samfundsfag) fik forholdsvist dårlige karakterer. Og så var der dem, der bare ikke gad, men som alligevel kunne gå hen og score 10 og 11-taller til eksamen.
Når det er sagt, vil jeg også sige, at en del af det at blive voksen handler om
at have mod til at sin opvækst i øjnene - og gøre noget ved det som man synes er dårligt. Det mod mener jeg ikke Fogh har haft; sikkert af forskellige grunde. For mig at se opfører han sig altså ir-rationelt lige omkring det punkt, der hedder 'gruppe-eksamen' mv. Og dette er ( helt) sikkert baseret på hans oplevelser på Viborg Katedralskole og Århus Universitet. Der er intet der ellers kan forklare hans mistro og mistillid til eksperter, lærere og grupper.
Som sagt før i denne tråd: Jeg kan sagtens have en masse empati og sympati for mandens personlige (og private) lidelser, mens jeg bestemt ikke bryder mig om hans politik.
Anne
24. juni, 2008 #
Peter H:
Du rammer noget meget, meget centralt med dit sidste indlæg.
Arbejde er blevet til et mål i sig selv.
Humanisme er efterhånden en by i Rusland.
Men det er jo hvad flertallet af danskere har bedt om.
Det er sørgeligt at se på .
Der er ingen ægte klogskab i den måde vi bliver styret på pt.
Nyliberalisterne er udelukkende oppe i hovedet . Der er ingen hjerte i deres ord....kun kolde tal . Vi er blevet reduceret til robotbrikker der med fandens vold og magt skal rykkes rundt med på arbejdsmarkedet i vækstratens hellige navn. følelser er vel det næste, der bliver afskaffet, så vi kan blive endnu mere eftektive!
Mokkasinen
24. juni, 2008 #
Jeg synes ovenstående kommentarer til artiklen om AFRs tomme og indholdsløse liv er præcise og meget sigende.
"Der er ikke noget at komme efter"!
Så, én ting har Metz ret i - der må være tale om et intermezzo.
Jensen
24. juni, 2008 #
Heldigvis holder de venstreorienterede fast i at hvis man mener noget andet end dem, så er man nok hæmmet, bitter og har haft en dårlig barndom.
Hvorfor er det heldigt? fordi så længe socialister og folk der siger de er solidariske bare fejer andre af banen med den slags virkeligt dårlige argumenter, så kan de aldrig få magten.
Hvis de såkaldte socialister skal have magten, må de jo vove noget. De må jo forklare deres egne idéer med positive argumenter. Du kan jo altså ikke sælge en Nissan på KUN at tale dårligt om Volvo.
Venstrefløjen taler bare aldrig om deres ideologis styrker - de våsepludrer bare om at dem der ikke er enige nok er syge i deres hoveder.
PERFEKT! TAK FOR DET!
Per Vadmand
24. juni, 2008 #
Men som sædvanligt har ingen svaret på, hvorfor de rige skal have positive og de fattige negative incitamenter for at "få dem til at bestille noget mere".
Måske fordi svaret er for pinligt?
Lise Pedersen
24. juni, 2008 #
Godt spørgsmål, Per
Jensen
24. juni, 2008 #
@Per Thomsen
"Det er da påfaldende som Jensen i den grad føler sig ramt af Georg Metz artikel. Metz må have ramt et ømt punkt hos Jensen..."
Nej, du misforstår. Jeg mener virkelig at det Georg Metz står for og skriver er perfekt. Det skader nemlig det han gerne vil opnå.
@Per Hvadmand
Hvordan mener du det? at de "rige" ikke bliver udsat for negative incitamenter hvis de ikke vil arbejde? Forøvrigt; hvem er de "rige" - hvem er det der er rige og slipper?
Lone Wienberg Hansen
24. juni, 2008 #
Tak for i dag jeg skal hjem til min kriminalroman.
Tove Lodal
24. juni, 2008 #
Opfordring til Informations redaktion:
Begræns debatten til Informations abbonneter så vi slipper for dumhederne fra landsbytosserne fra DF.
Heinrich R
24. juni, 2008 #
Per Vadmand,
desværre har du ret - svaret er pinligt...
Som du ved, findes der kun positiv motivation. Modsætningen er represalier, tvang og straf.
Rige motiveres sjældent af flere penge som sådan - det er som regel noget andet de søger. De motiveres positivt af at opleve sig som en succes. Social status er ofte meget vigtig. Et højt forbrug af luksus kan være vigtigt. At kunne måle sig med andre, mht. huse, biler, skibe, fodboldklubber o.lign. kan være det mest essentielle. At være en mæcen eller at hjælpe andre kan være det, der gør at rige kan motiveret til at gøre mere, eller gøre noget andet. At kunne bygge et forretningsemperie og overgå kolleger og konkurrenter er for nogle det mest motiverende. Hvad der motiverer er vel individuelt? Det gælder nok for de fleste, apropos AFR, at motivationen ikke er synderligt fornuftsbetonet? Grådighed er som bekendt en karakterbrist, men alligevel praktiseres denne filosofi af mange.
Det er en smuk tanke, at fattige skal have muligheden for at klare sig bedre. Men verdens virkelige fattige er forarmede, og uden overskud til andet end at kæmpe for daglig overlevelse, og fattigdom i den størrelsesorden er stort set hinsides langsigtet motivation af nogen art.
I Danmark er der et vist sikkerhedsnet under mange, der forhindrer dem i at blive reelt fattige. De har råd til bolig, mad og andre fornødenheder, og forhåbentligt lidt til. Deres positive motivation består oftest også i social status, f.eks. at kunne hævde at kunne opretholde eksistensen pba. egen indsats, eller at indgå i et social netværk med andre "selvhjulpne" på en arbejdsplads. Objektivt og rationelt er dette ønske dog lidt absurd, da de fleste kan se, at social status som (løn)slave stadig er langt nede på den sociale rangstige, på trods af deres betragtelige indsats - men de fleste ønsker job fremfor forsørgelse. De fleste forventer dog, at en betragtelig indsats medfører flere muligheder for dem, bl.a. i form af større købekraft. Problemet er her, at købekraften ofte ikke stiger synderligt. Beregninger var vist, at for hver krone en lavtlønnet (f.eks. en kassedame) tjener mere, øges købekraften gennemsnitligt kun med ca. 2 øre - skatter øges, sociale tilskud mindskes, og øges arbejdstiden, medfører det indirekte omkostninger.
Den positive motivation for Danmarks "fattige" kan ligge på et meget lille sted - det er vist en kendsgerning... Og meget sørgeligt, i min optik, at det er så vanskeligt at forene en velfærdsstat med positiv motivation og social mobilitet for alle.
En personlig "løsning" mange sikkert vælger, er at bryde statens regler, f.eks. ved socialt bedrageri og sort arbejde - rationelle valg, men naturligvis også ulovlig og ofte kriminel adfærd. Nogle argumenterer for, at en reduktion af det økonomiske sikkerhedsnet vil medføre, at flere er nødsaget til at fravælge social forsørgelse - det vil sikkert have den tilsigtede effekt (lydige lønslaver) på nogle, men vil forarme andre, og drive nogle ud i tvivlsomme handlinger for at klare sig. Andre mener, at omlægningen af skattesystemet er vejen frem, således at personer med lave indtægter opnår en langt større købekraft i takt med at de opnår en højere indkomst - men da staten har store udgifter til primært opretholdelse af et omfattende og dyrt socialt og økonomisk sikkerhedsnet, påstås det at være urealistisk at sænke skatterne.
De, der er på offentlig forsørgelse, opnår ingen eller meget små fordele ved at have et lavindkomstjob. De, der snyder og bedrager, opnår altid de største fordele. De der har indkomster der der er langt over kassedamers, betaler i vid udstrækning til at sikre sikkerhedsnettets beståen, og opretholder dermed et system, der ikke rummer reel positiv motivation for mange. Middelklassens store økonomiske bidrag er derimod et eksempel på negative incitamenter - enten arbejder man , eller også synker man ned i en social og økonomisk sump.
Svaret er pinligt. Det er pinligt, at vi har arrangeret vores samfund så uhensigtsmæssigt som vi har. Det er pinligt, at vi ikke har nogle bedre bud på hvordan vi arrangerer os bedre. Det er pinligt at erkende, at en stor del af befolkningen er enten socialklienter eller lønslaver. Det er pinligt at erkende, at vores velfærdsstat ikke rummer positive incitamenter for en stor del af befolkningen.
Ulrik
24. juni, 2008 #
Tove
I slipper næppe fuldkommen men det vil virke som en begrænsning helt udne tvivl - men de her debatter er så effektiv en platform at jeg garanterer dig for at de finde sponsorer til abbonnementer så enkelte af dem kan fortsætte deres gøren og laden her -
Det er for øvrigt ikke kun DF'ere men også folk endnu længere ude fra de yderste brune sumpe der har fundet vej herind på det seneste
Og de allerfleste af dem har ingen sponsor så afgjort vil det hælpe en del
Ulrik
24. juni, 2008 #
Carsten
Hvad er det nu for noget kommunistisk pladder ?
Du som ellers plejer at være den store fortaler for "nåed for nåed" princippet og udliciteringer og privatiseringer ??
Hvordan kan du få ind i din mund at det skulle være udemokratisk at kræve brugerbetalt adgang for alle, også de højreekstreme der spammer Inf ?
Det er da et paradoks der vil frem i trafikken
For øvrigt plejer du ikke at kære dig om demokratiske idealer i det hele taget
Så stik lige piben ind makker
Karsten Aaen
24. juni, 2008 #
Nu er jo sådan set manden selv (dvs. Fogh) der har fortalt om kvaler på Viborg Katedralskole og på hvordan dette har formet ham. Han siger jo selv i interviewet (som I altså selv kan læse på berlingske.dk) at det var et chok for ham at komme fra en lille landsby til den store by, Viborg, for at få gå på Katedralskolen. Her oplevede han at embeds-mændenes børn, ja de kunne alting, mens han skulle slide sig til det hele. Og ingen tak fik han. Og måske fik også embeds-mændenes børn bedre karakterer end ham, fordi de kunne alle de fine fremmedord. Det står der ganske vist ikke, men der står at embedsmandsbørnene, ja de kunne alle fremmedordene.
Det er sådan set ikke venstrefløjen, der siger at hvis man er sådan og sådan, ja så har man haft en dårlig barndom og ungdom. Det er sådan set manden selv, der siger det. Præcis som han selv har fortalt hvordan hver dag måtte op og hjælpe sin far med at holde gården kørende. Anders Fohg's far har selv i et interview i TV2 Midt-Jylland erkendt, at han måske kørte drengene for hårdt, da de var børn og unge. Altså er det igen ikke noget, vi på venstrefløhen finder på...
P. Lauritzen
24. juni, 2008 #
Per, forskellen på indtægten ved at arbejde og sidde hjemme på bistanden var blevet for lille til at motivere folk til at arbejde. Altså måtte man skrue lidt ned for de sociale ydelser for at få folk i arbejde. Den problemstilling gentager sig i de fleste europæiske lande, og sig ikke, at du ikke kendte den i forvejen. Ligeledes var det dig sikkert også bekendt ,at skatten på den sidst tjente krone var blevet for høj til at motivere folk til ekstra arbejde, bl.a. derfor skattestoppet. Skattestoppet har haft en del fordele, også for de ringere indkomster, f. eks. har prisstigningerne (bortset fra boligmarkedet) i DK været ringere end i de fleste andre europæiske lande. At det sikkert er på tide at ophæve det, er en anden historie.
Lise Pedersen
24. juni, 2008 #
@ P. Lauritzen
De allerfleste i dette land finder det ydmygende at "sidde hjemme på bistanden" og vil hellere end gerne have del i den status det giver at have et job, hvis de altså kan. Har du det ikke selv sådan? Eller vil du hellere hæve bistand, hvis det betaler sig økonomisk? At det gentager sig i flere lande gør det ikke mere rigtigt. At skrue ned for bistanden er at sparke til nogen der allerede ligger ned!
Den høje skat: De mennesker som jeg kender der tjener rigtig meget (jo jeg kender et par stykker) hverken vil eller kan arbejde mere; de arbejder så rigeligt allerede. De vil sandsynligvis bare købe endnu en 4Wheel.
Per Vadmand
24. juni, 2008 #
Lauritzen: "Per, forskellen på indtægten ved at arbejde og sidde hjemme på bistanden var blevet for lille til at motivere folk til at arbejde. "
Endnu en borgerlig myte. Det er gang på gang blevet påvist, at det store flertal hellere vil arbejde for en lav løn end forsørges af det offentlige. Og klynkeriet over topsktten er også et skalkeskjul, fordi enhver ved, at hvis man tjener tilstrækkeligt meget, kan man stort set selv bestemme sin skat.
Skattestoppet har ingen reelle fordele, men er en betonliberal bagvej til minimalstaten.
P. Lauritzen
24. juni, 2008 #
Jeg påstår hverken, at det er den endegyldige sandhed, eller at jeg er enig, men du spurgte om begrundelsen. Jeg er delvis enig, og delvis enig med dig og Lise, men jeg synes, at det bliver lidt for kompliceret at gå i detaljer med skattesystemets (u)retfærdigheder og bestemt gruppers vilje til og ønske om at komme i arbejde.
Heinrich R
24. juni, 2008 #
Per Vadmand:
"Skattestoppet har ingen reelle fordele, [...]"
Udover at være en bagvej mod minimalstaten, er det væsentligste sigte vel at dæmonisere særligt Socialdemokratiet, med en framing der handler om, at venstrefløjen altid gladeligt beskatter befolkning, og at folk derfor reelt risikerer at have mindre i egen lomme. Et simpelt og fatteligt løfte, der spiller på folks angst for personligt at skulle betale mere.
Skattestoppet kombineret med nye financieringsmuligheder for boliger, gav enorme prisstigninger på boliger, som har påvirket de fleste i kongeriget. Skattestoppet har begunstiget boligejerne i ekstrem grad, og enhver tanke om at ophæve skattestoppet, vækker usvigeligt panikanfald hos mange.
Spørgsmålet er måske reelt, om VKO er i stand til at ophæve skattestoppet igen? Økonomisk giver det absolut ingen mening at fastholde det - men som politisk pression til at forhindre at S m.fl. kommer i nærheden af at opnå regeringsmagten igen, er det sikkert stadigt meget effektivt...
J.K.Kristensen
24. juni, 2008 #
Statsminister Anders Fogh og undervisningsminister Bertel Haarder er begge en national katastrofe for danskerne. De hadede universitet og eliten....Nu taler de om sammenhængskraften, hvem kan forstå dem? De er arrogante og magtbegærlige ud over alle kanter...
Jacob Langvad
25. juni, 2008 #
Hvis vi et kort øjeblik kan vende tilbage til Metz' artikel, så synes jeg det er ærgeligt at vi som læsere skal overlades 100 % til Metz' udlægning af interview'et i Belingske med Fogh, som jeg og mange andre nok ikke lige har læst.
"I en overordentlig og for Fogh Rasmussen helt usædvanlig åbenmundethed, fortæller han om de komplekser fra hans skoletid der helt klart har fulgt statsministeren livet igennem, som han i interviewet redegør for i en formulering, man dårligt kan kalde andet end bitter, og som angiveligt har haft og har direkte indflydelse på hans politiske handlinger," opsummerer Metz.
Det ville da have været på sin plads at Metz, der trods alt var journalist før han blev kommentator, lod os vide præcis hvad det er for en "formulering", der viser den påståede bitterhed som hele kommenteren er bygget op om.
Med andre ord: lad os få det originale citat at kigge på Metz, så vi ved hvad det er vi taler om. Alt andet er en uskik.
Annemette Hansen
25. juni, 2008 #
Gaab:)
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Så, så. Nu ikke så bitre ...
Jens Jensen
26. juni, 2008 #
Georg Metz har aldrig gjort en forskel. Intet Georg har skrevet eller tænkt har flyttet noget. Ingen har samlet op på det og foretaget en ændring ude i virkeligheden. Ingen der har magt synes han tænker godt.
Nu har Georg så skrevet en bitter artikel om at Anders Fogh Rasmussen er bitter og hæmmet fordi Anders har realiseret de idéer Anders er tilhænger af.
Anders har gjort noget. Georg er meget ked af at Anders har gjort noget - for Georg har aldrig selv gjort noget. Rygklappende pseudoakademikere. Skolelærere der hader samfundet og alle mulige andre betydningsløse borgere vrisser med.
Georg Metz skulle skrive en artikel om intellektuel impotens hvor han forklare om sin egen barndom. Det er vel det eneste Georg er ekspert i, når det kommer til stykket.
På den anden side, ville vi gide læse den?
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Ret enig, Jensen.
Per Thomsen
26. juni, 2008 #
Jens Jensen:
"Georg Metz har aldrig gjort en forskel. Intet Georg har skrevet eller tænkt har flyttet noget."
Nej, der er vist ikke meget, som flytter sig hos Jens Jensen...
Lise Pedersen
26. juni, 2008 #
@ Jensen, Åberg, Friskytte, Schmidt-Rasmussen
Påfaldende som I fører jer frem i alle debatterne uden at bidrage med noget konstruktivt. Jeg vil meget gerne diskutere, men det kan ikke lade sig gøre med jer, for det eneste der fremgår af jeres indlæg er at I føler trang til at sige alle de mest uartige ord I kender, ligesom lille Peter i børnehaven, når han vil have opmærksomhed.
I afsporer debatterne og opfører jer komplet uanstændigt og hjerteløst over for andre, f.eks. i tråden om de unge hjemløse der får lukket deres sidste positive forbindelse til samfundet, Gaderummet. I er jo bedøvende ligeglade med dem, I bruger bare tråden til at føre jer selv frem.
Skal vi ikke lave en tråd til jer, hvor i rigtig kan få lov til at folde jer ud og svine alle jeres yndlings-hadeobjekter til med alle de værste ord I kan, så lover jeg at læse det og blive rigtig, rigtig forarget.
Jens Jensen
26. juni, 2008 #
@Lise Pedersen
"Påfaldende som I fører jer frem i alle debatterne uden at bidrage med noget konstruktivt. Jeg vil meget gerne diskutere, men det kan ikke lade sig gøre med jer, for det eneste der fremgår af jeres indlæg er at I føler trang til at sige alle de mest uartige ord I kender, ligesom lille Peter i børnehaven, når han vil have opmærksomhed."
Jeg synes du er nedsættende. Du kunne overveje at argumentere.
Jeg skriver f.eks. at Georg Metz mig bekendt ikke er psykolog og videre at det er en grim vane venstrefløjen har at kalde folk der har andre meninger for syge og antyde at de nok er socialt ubegavede.
Jeg skriver også at Georg Metz meget ironisk selv fremstår som bitter ved at kalde andre det og videre at Georg Metz ikke selv har præsteret noget: hvad skulle det være? hvad har ændret sig fordi Georg Metz havde en idé?
Overall er det jo bare et pinlingt indlæg fra Georg Metz der selv er ved at blive en gammel "han-elefant".
Det er sjovt som det mest rammer mænd på deres gamle dage. Kvinder er normalt noget mere sobre når de kommer op i alderen. Mænd bliver vist bange for at de har tænkt forkert hele tiden -Georg Metz og Uffe Elleman er to gode eksempler. De når en hvis alder og så er det som om de holder op med at leve i den samme verden som os andre...
Anders Fogh Rasmussen har formodentligt reddet vores land fordi han holder fast i VKO. Hvad var der ikke sket, hvis Georg Metz f.eks. havde magt som han har agt her på siden?
Nå ja, fik jeg nævnt at Georg Metz ikke er ekspert i andet end sin egen barndom?
Per Vadmand
26. juni, 2008 #
"Anders Fogh Rasmussen har formodentligt reddet vores land fordi han holder fast i VKO. Hvad var der ikke sket, hvis Georg Metz f.eks. havde magt som han har agt her på siden?"
Her lades alt håb ude.
Jens Jensen
26. juni, 2008 #
@Per Vadmand
Ja, for der er ikke plads til andre synspunkter end dit eget. Og du er i den heldige situation, at du ikke behøver at argumentere. Men Per, de der tænker som dig bestemmer ikke længere noget. Faktisk kan man lidt firkantet sige at der er flere der mener VKO er en god idé end de mener at en uhellige alliance mellem EL, SF og S er det.
Overall tror jeg det skyldes noget ret simpelt. Det skyldes at I ikke argumentere Per. I siger bare hvad i ideologisk føler og så bliver i vrede hvis nogen mener noget andet.
Du skulle tage og argumentere for det du synes og mener. Georg Metz er et perfekt eksempel. Han begiver sig ud i at skrive at andre er bitre, men hvem er det der er bitter? hvem er det der sidder og skriver amatør-psykologiske analyser på baggrund at et interview andre har lavet? Hvem er det?
Du ville stå meget stærkere, hvis du kunne bevise, at jeg tog fejl. Det kunne være ved at pege på fakta: har Georg Metz f.eks. haft betydning for noget? er der måske noget jeg har overset? Har Georg Metz været med til noget?
... eller skriver han bare, at han er ked af at nogen andre har gjort noget.
Karsten Aaen
26. juni, 2008 #
Her er interviewet med Anders Fogh:
http://www.berlingske.dk/article/20080614/danmark/112300052/
Og her er det pågældende citat:
(Citat begynd)
"Tag nu det dér slagsmål, vi havde i Folketinget om gruppeeksamen. Det er et udslag af en ideologisk kamp på uddannelsesområdet. Vi er af den opfattelse, at det er fint, at man gennemfører undervisning på gruppeplan og dyrker det at samarbejde. Men vi ønsker en individuel vurdering, når det kommer til eksamen. Den stille slider skal ikke bare tromles ned til eksamen af den, der er god til at snakke. Det var utroligt for mig at høre, hvordan den debat kunne hidse folk op.«
Hvorfor?
»Jamen, jeg troede faktisk, at vi var kommet videre. Sandheden er jo, at de, der er født og opvokset med en guldske i munden eller måske med en guldske i overført betydning, fordi de er vokset op i et akademisk hjem med masser af bøger på reolen, ja, de kan normalt snakke fanden et øre af. De er velformulerede, kan alle de fine udtryk og kan snakke lærer og censor ud af lokalet. Mens den, der kommer fra et hjem, hvor der er en mindre boglig tradition, slider sig til hver eneste ting og opnår et rigtig flot resultat, måske ikke lige er den, der står først, når man skal fremlægge til eksamen. Slideren skal have retten til at blive testet på det, vedkommende kan, i stedet for at blive tromlet ned af de der akademikerbørn, der bare kan det hele. Det er min opfattelse. Og den er selvfølgelig også lidt præget af min egen baggrund.«
Hvordan det?
»Jeg er jo selv vokset op i den kamp. Jeg kom ude fra en landsbyskole og dukkede så op på Viborg Katedralskole til alle Viborg-embedsmændenes børn. Privilegerede børn, der havde fået det hele foræret, så at sige. Inklusive muligheden for at prøve at imponere omgivelserne med alle deres fine fremmedord. De kunne det hele. Mens jeg følte, jeg skulle slide og slæbe for det. Men jeg var taknemlig for, at når eksamensdagen kom, så blev jeg testet på, hvad jeg kunne. Derfor har det for mig stået som en kamp, det her om gruppeeksamen. En kamp for retten til at blive bedømt på det, man selv er og kan.«
Det er også muligheden for at skabe sig selv på trods af ens sociale baggrund ...
»Præcis! Jeg opfatter det som et led i at bryde den negative sociale arv.«"
(citat slut)
Her står det jo tydeligt at manden ikke aner hvordan gruppe-eksamener i dag gennemføres. Og at han har ført en ideologisk kamp mod gruppe-eksamener baseret på hans ungdomsoplevelser på Viborg Katedralskole.
Der står også direkte at 'jeg følte, jeg skulle slide og sløbe for det' i modsætning tilf.eks. 'embedsmændenes børn' der kunne det hele med deres 'fine fremmedord'. Der står også dette: " Inklusive muligheden for at prøve at imponere omgivelserne med alle deres fine fremmedord. "
Hvis det ikke lyser langt væk af bitterhed (resentment på engelsk), ja så ved jeg altså ikke hvad gør.
Det er lige før, vi er ovre i 'stakkels mig. jeg har måttet lide så meget igennem livet. buhu' - men også kun lige før.
Når jeg før skrev, at statsministeren intet aner om, hvordan gruppe-eksamen foregår i vore dage, mener jeg det. Også den stille slider bliver bedømt på det han kan. Eller rettere på de argumenter han bruger. Og det gør akademikerbørnene altså også. Og de akademikerbørn, der tror de kan charme sig til det hele, ja det må altså tro om igen. Lærer & censor kan sagtens gennemskue dette spil. Det er faktisk meget nemt. Og i dag er kravet (som før sklrevet) at alle, også den stille slider, laver et oplæg på 5-10 minutter når man skal ind til gruppe-eksamen. Det sikrer, at også den stille slider bliver hørt.
I det hele taget har Anders Fogh byttet den solidariske mentalitet (hvor alle, også de syge og svage får det de har brug for for fællesskabet - uden modydelse indtil de er klar til at gå ind i fællesskabet igen) med det småborgerlige mantra og den småborgerlige 'noget for noget' mentalitet.
Og som før nævnt kan jeg godt have en vis sympati, endda ligefrem empati med hans kvaler i den danske gymnasieskole, da jeg selv har lidt de samme kvaler da jeg gik i den danske gymnasieskole anno ca. 1980 eller deromkring. Det ændrer dog ikke ved, at jeg ikke bryder mig om statsministerens 'noget for noget' politik.
Jens Jensen
26. juni, 2008 #
@Karsten Aaen
"Derfor har det for mig stået som en kamp, det her om gruppeeksamen. En kamp for retten til at blive bedømt på det, man selv er og kan."
Det er jeg helt enig i. Jeg har set det igen og igen de få gange jeg har skulle til den slags eksaminer. Jeg har altid søgt at undgå det, når der var plads til det i studieordningerne.
Bare hele det lag af folk der taler om et "kreativt Danmark" står som et lysende skamplet eksempel på disse våse-pludrende typer der stjæler en masse taletid og plads og bare snik-snakker sig ud af en eller anden tangent.
"Hvis det ikke lyser langt væk af bitterhed (resentment på engelsk), ja så ved jeg altså ikke hvad gør."
Har du læst det Georg skrev?! Han er da om nogen bitter i sin hadsrus.
AFR kommer bare en nogle tørre konstateringer omkring at at de andre slap nemmere om det. Men det er faktisk lige meget, for uanset hvad, så ville I pege fingre. AFR ville ikke kunne ytre sig om dette emne uden at venstreorienterede ville forsøge sig med de low-blows som Georg f.eks. gør.
Tiltrods for at jeg da er vokset op i et hjem bøger fra væg til så er jeg 100% enig med AFR. Jeg har set det. Jeg har undret mig over at nogle akademikerbørn bare kører på frihjul. Jeg har aldrig mødt nogen fra et "ikke"-akademisk hjem der ikke måtte kæmpe ekstra og som ikke var mere vant til at bruge de store ord.
I udgangspunktet er det aldeles urimeligt at nogen skal tvinger til at blive bedømt som en gruppe. Rent videnskabeligt giver det heller ikke nogen mening, hvis man ellers tror på at skolen skal lærer individdet at blive klogere og mere dygtige: så skal man da MÅLE på individdet for at se hvor meget succes man havde med det forehavende.
Og nej, du lærer ikke noget af at arbejde i grupper. Det er en stor løgn. Oprindeligt var det vel også bare en art RUC undskyldning for at spare på individuel vejledning. Stordrift af akademiske-får...kan man vel kalde det.
Hvad siger gruppen?
MÆÆÆÆH!
Det var fint så får i alle sammen 9.
Per Vadmand
26. juni, 2008 #
Jens Jensen: "Faktisk kan man lidt firkantet sige at der er flere der mener VKO er en god idé end de mener at en uhellige alliance mellem EL, SF og S er det."
Ja,, der er ca 1% flere. Og den måde de 51 % fører sig frem på, vidner om en noget ejendommelig - men desværre ikke usædvanlig - demokratiopfattelse.
"Friskytte": "Det er svært at bidrage med noget "konstruktivt", når et hvert forsøg på det bliver mødt med hånsord, sårende og nedsættende kommentarer af følelsesmæssig karakter. Ikke?
Tak for forståelsen, Carsten. Men så kunne du jo holde op med dine "håsord, sårende kommentarer" etyc., ikke?
Lise Pedersen
26. juni, 2008 #
Det er tankevækkende at Jensen m.fl. er så indædt imod gruppeeksamen hvor man bedømmes som gruppe. Nej man skal bedømme menneskers egenskaber individuelt, alt andet er urimeligt. Helt enig (men det kan man altså også i en gruppeeksamen).
Hvordan kan det så være at jeg og andre konsekvent puttes i en stor gryde, hvorpå der står "venstreorienteret" og dermed påduttes al verdens fejl og dårligdom. Der er ingen individuelle hensyn her. Men det er selvfølgelig også nemmere at holde styr på tingene, når de gøres sort/hvide.
Friskytte: "Men den (højrefløjen) foregøgler ikke de fremtidige undersåtter ubegrænset demokrati, men demokrati inden for visse rammer. Den prædiker heller ikke grænseløs næstekærlighed og evig solidaritet - mens den holder håndjernene og fodlænkerne parat på ryggen. Og vi ved fra de socialistiske 1000-årsriger hvordan det går, når plebejerne får magten. Alt ender i hæmningsløst myrderi og magtmisbrug - mere vilkårligt end i naziriget!
Sig mig en gang - hvad er dette for noget sludder. Det har ihvertfald ikke noget med mig eller nogen jeg kender at gøre.
"Vi" holder angiveligt håndjern og fodlænker parat på ryggen.
"Myrderi og magtmisbrug - mere vilkårligt end i naziriget". Man kan frygte at der her er en vis beundring for Hitlers rædselsregime: Der var orden og planlægning bag terroren.
Det er vanvittigt. Intet mindre. Slut herfra.
Karsten Aaen
26. juni, 2008 #
Jeg ved ikke helt hvad Jensen har imod gruppe-eksamener ? Andet end at han åbenbart ikke mener at folk ikke bliver bedømt på 'det, der er og det de kan'. Altså en individuel bedømmelse, hvilket man også kan give til den stille slider i en gruppe eller til en person som kommer fra ikke-akademiker-hjem som ikke strør om sig med fremmeord.
Og jeg ved ikke hvorfor Jensen tror, at skolens opgave er at måle om individet er blevet dygtigere, dvs. har fået fyldt mere viden på (eller data og information på). Det er nemlig den eneste vej man kam MÅLE om individet er blevet dygtigere (vil jeg mene), nemlig at man kan starte med et glas vand som er haldt fuld, så kommer læreren og hælder viden på og så straks forstår eleven dette, og så bliver eleven fyldt op med viden, så glasset nu er helt fuldt. Så kan jo måle om elevens glas er fuldt eller stadig kun halvt fuldt. Og hvis det stadig er halvt fuldt, ja så er det jo såd sådan, at det er elevens problem, ikke læreren, som har et problem den måde han eller hun underviser på.
En af grundene til, at man bl.a. gik væk fra denne her tank-passer-pædagogik i 1970erne var fordi det slet slet ikke fik nok folk til at kunne deres stof. Det sad slet slet ikke fast. Og da slet ikke tile eksamen.
Og jo, man lærer faktisk meget af at arbejde i grupper f.eks. lærer man at blive bedre til at argumentere, blive bedre til struktureret at fremlægge sit stof, og blive bedre til at indgå kompromiser og samarbejde med andre. ALT sammen noget som det danske erhvervsliv rent faktisk efterspørger i dag at folk kan. Og derfor selvfølgelig også skal til (gruppe)eksamen i.
Og jeg kan godt fortælle dig at selv akademikerbørn, som bevæger sig ud af en tangent, og snik-snakker uden at sige noget som helst, ja det kan vi som lærer og censor altså godt gennemskue.
Jeg ved at Dansk Folkeparti kæmper for at få ført Danmark tilbage til mindst 1968 og gerne 1958, fordi da regerede H.C. Hansen og Hans Hedtoft jo landet. De to mænd er DF's store forbilleder.Og grunden til, at jeg ved det er dels at Pia Kjærsgaard direkte har noget i den stil i David Trads' bog *danskerne først*, direkte har drømt sig tilbage til tiden før 1968 i et af sine utallige ugebreve i DF's medlemsblad "danskeren" hvor hun har skrevet nogle nostalgiske ord om det Nørrebro som var engang - med ludere, ´lommetyve, små liste beværtninger og hvor de stoute arbejderede fra B&W boede. Det er simpelthen som at tiden har stået stille inde i Pia Kjærsgaard siden 1968. Hvorfor ved jeg egentlig ikke?
Det står også lysende klart for mig, at det er bitterhed (eller rettere indestængt vrede) der driver Fogh, en vrede imod alle de her pædagogger, og lærere, og eksperter, der tror ved bedre en 'søn af en bondemand, Fogh'.
Det står også lysende klart for mig at det som driver Foghs (ur)værk er en bitterhed mod de fine embedsmandsbørn på Viborg Katedralskole, som kunne charmere sig til alt, også de høje karakterer, han vel mente, at skulle have haft.
Læg dertil mærke til, at det er Fogh selv, der nævner dette eksempel på en kulturkamp. Journalisten stiller et forholdsvist åbent spørgsmål; Fogh vælger selv at bringe dette emne på bane. Derfor må det være af yderste vigtighed for ham at få pointeret at gruppe-eksamen mv. er noget af det værste han ved. Så skide være med om alle i erhvervslivets top rent faktisk siger, at gruppe-eksamen er godt for Danmrk af de og de grunde. Næ - fordi led i starten af 1970erne, skal alle lide.
Desuden er det også værd at erindre at regeringen også var parat til helt at forbyde folk at arbejde i grupper - indtil f.eks. Danisco, Danfoss, Superfoss,
Novo Nordisk, Lego, B&O, rejste sig op og sagde, at det syntes de da var en dårlig idé - fordi det kunne gå ud over den danske konkurrence-evne af de og de grunde. Så rettede regeringen ind...
Min tanke er, at der er nogen der har klaget til Dansk Industri over en karakter de har fået ved en gruppe-eksamen eller Charlotte Rønhof (DI) har været til en familiefest hvor hun har hørt et familie-medlem beklage sig over en karakter han eller hun har fået. Sikkert noget som det her:" Og det var i hvert fald uretfærdigt, fordi jeg lavede det hele mv. osv. Så jeg skulle have haft en højere karakterer end det 6 eller 7 tal gruppen fik'. Og så har DI klaget til regeringen. Og så har opskriften været klar: væk med gruppe-eksamen. Så kan vi også lære eleverne de rigtige småborgerlige dyder: at det kun er individet, der tæller = de dygtige fabrikanter som Danmark havde i 1950erne skal vi have igen. Her overser regeringen totalt at vi lever i 2008, ikke i 1958. Og i 2008 samarbejder folk altså.
Karsten Aaen
27. juni, 2008 #
Nu ved jeg ikke om Jensen nogensinde har arbejdet i grupper andet end i folkeskolen eller gymnasiet. Han har bestemt ikke arbejdet i grupper som led i den problemorienterede projektarbejdsform. Det har jeg - da jeg i sin tid studerede på Aalborg Universitet (dengang hed det AUC).
Der er altså ingen elever der bliver påtvunget at deltage i gruppe-eksaminer. Man kunne vælge om man ville gå til gruppe-eksamen eller ej. Og jeg har faktisk også været til eksamen ene mand 2-4 gange i løbet af min tid på AUC.
Jeg ved ikke helt, hvor Jensen hele tiden taler om at gøre undervisningen mere effektiv. Det er simpelthen som om at Jensen tror at bare læreren hælder viden på eleven, ja så kan måle elevens viden ved at stikke en målepind i ind elevens hjerne. Og så se 'aha- nu har eleven lært 0,5 liter mere.' Det er altså et yderst instrumentalt forhold til læring som er totalt forfejlet - da det jo har vistr sig at eleverne godt kan huske det her i skolen, men aldeles ikke kan huske det udenfor skolen eller når de skal bruge det i virkeligheden f.eks. tale tysk. Så kan de ikke, fordi de er hamrende bange for, at de skal sige fejl, fordi de ikke kan huske deres kasserolle-bøjninger.
Det problemorienterede projektarbejde med gruppearbejde har faktisk vist sig at være ret godt når man skal kunne huske det man har lært -også uden for skolen. Problemet er at man ikke kan måle dette på kort sigt, men det er en langtidseffekt som man måske kun kan måle 5-10 år efter man er gået ud af skolen.
Viden synes desuden også for Jensen udelukkende at være hard facts eller til nød information f.eks. hvornår levede Christian IV, og hvad byggede han?
Eller hvad er 3 gange 3? eller hvad er et subjekt, objekt og verbum eller hvordan lyder Ohms lov? Eller noget sådant. Og det er da rigtigt at man ved gennem gentagen indbanking af dette i eleverrnes hoveder kan lære dem dette, mens de sidder stille og gentager disse ensformige facts. Og så kan man kalde det effektiv undervisning, da man jo kan måle, at eleverne nu så sandelig har lært Ohms lov forfra og bagfra. Men de kan bare ikke bruge den til noget som helst - viser det sig så. Eller Newton's anden lov som siger xy eller zp, men eleverne forstår ikke at bruge den. Eller se at de kan anvendes også i andre sammenhænge eller se at matematik f.eks. også kan bruges når man arbejder med fysik eller kemi.
Og det er det som det problemorienterede projektarbvejde kan, hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng imellem fagene i deres hoveder. Og det er som gruppe-arbejdet kan. Skabe sammenhæng mellem fagene. Ganske enkelt fordi der sikkert sidder en i gruppen som har fattet det og som så kan forklare det for de andre, hvilket også er en god træning i lave oplæg og og forklare sig.
Og det er altså aldeles ikke noget som almindeligt begavede mennesker kan. Der er formelle krav til oplæg og til argumenter som almindeligt begavede mennesker skal lære. Og hvis man laver det i enm gruppe og til en gruppe-eksamen er man sikkert på at alle får lært at argumentere og strukturere sin fremlæggelse ordentligt.
Jeg ved ikke hvorfor Jensen stadigt tror at erhvervslivet ikke vil have gruppe-eksaminer, for det vil det.
Mads Clausen fra Danfoss, Lars Kolind m.fl. er store tilhængere af gruppe-eksaminer og team-arbejde, fordi de ved, at gvis Danmark skal klare sig i den stadig skarpere international konkurrence er det nødvendigt med en spidskompetence, som de andre ikke har. Og det er netop samarbejde, evnen til at sætte tingene i perspektiv, være selv-stændige, og meget meget mere. Lad de andre om at køre på deres hard skills. Vi kan alligevel ikke dæmme op for kinesernes 5 millioner ingeniører - om året. Derfor handler det om at være en lyserød ko - og med det mener jeg at det handler om at skille sig ud. Om at finde sin niche. Og så lade kineserne tage sig af de hard skills.
Jeg ved ikke hvad Jensen mener med de tre dokumenterede fordele ved gruppe-eksamen? eller hvad han mener med det her "Hvor har vi set at nogen lærer mere eller hurtigere ved at komme til eksamen som gruppe?"
Tjah, det ved jeg ikke, men jeg ved, at gruppe-eksamen medfører en større udvekskling af ideer gruppe-medlemmerne imellem. Jeg ved tilfældigt også at selv på en kiksefabrik arbejder man i grupper (eller teams). Og det kan Jensen altså ikke benægte at selv på kiksefabrikker mv. arbejder man i dag ii selvstyrende teams. Og netop derfor skal man selvfølgelig også til eksamen i hvordan man arbejder sammen som en gruppe.
Og rent faktisk så underviser man også i gruppe-arbejde - hvis det gøres ordentligt - når man arbejder med den problemorienterede projekt-
arbejdsform. Og det kan gøres uden at inddrage viden og information om gruppedynamik, personlighedstyper og projektledelse. Den er, som jeg ser det, kun nødvendig hvis man vil gøre folk opmærksom på, hvad de er gode til. Og det giver altså ingen mening bare at arbejde i grupper hvis der ikke er et formål med det. Alt andet er jo tåbeligt.
Og ja, uddannelse handler om at lære noget. Spørgsmålet er bare hvad dette noget skal være? I dag er er dette noget udvidet fra at kunne sine facts til også at kunne samarbejde med andre. Og her taler vi ikke om almindelig snik-snak eller 5 minutter i en pause, vi taler om samarbejde på et professionelt plan, hvor alle brugeres deres indiviuelle færdigheder til at hjælpe teamet (eller virksomheden). med at opnå det bedst mulige resultat.
For at bruge en rollespils-analogi: Det handler om at have en fighther, der kan stå i frontlinien, så handler det om at også at have en cleric, der kan heale folk, når de er sårede, en thief/rogue, der kan åbne låste kister mm. og endelig handler det om at have en mage, der kan trylle og frem-sige 'spells' så ens 'party' (eller team) ikke bliver helt overvældet når de møder nogle rigtig svære monstre eller high level mages senere på ens rejse. Eller det handler om at være som teamet i Lord of the Rings filmene, hvor Legolas bruger sine elver-øjne til at se langt ud i horisonten. Og hvor hobitten Frodo bruger sin forstand til at løse gåder - til gavn for alle i teamet.
Jens Jensen
27. juni, 2008 #
@Per Vadmand:
"...Hal Kochs mere brede, der hævder, at et samfund først er ægte demokratisk, når der tilstræbes størst mulig consensus og indbygges omfattende mindretalsbeskyttelse."
Jeg er uenig med Hal Koch. Vi lever i et demokrati også selv det er sådan at det kun er 50,01% der mener det går godt pt. Det er sandt at indvadringsspørgsmålet har delt landet.
Problemet er jo bare at de ca. 49% der er mod VKO ikke selv vil have noget med indvandrene at gøre - hvis de gad var der ikke et problem hurtigt at integrere 250-300.000, Muslimer. Men nuvel det er igen et andet emne.
Men tilbage til topic:
1) Hvorfor er gruppe eksaminer i sig selv et gode?
2) Hvorfor er det rimeligt at f.eks. Georg Metz og andre forsøger at fremstille AFR som hæmmet?
@Karsten Aaen
"Nu ved jeg ikke om Jensen nogensinde har arbejdet i grupper andet end i folkeskolen eller gymnasiet. Han har bestemt ikke arbejdet i grupper som led i den problemorienterede projektarbejdsform."
Jeg har arbejdet i grupper under tvang i folkeskolen, gymnasiet og videre på universitetet. Jeg har arbejdet i grupper gennem mine snart 10 års erhvervserfaring.
Normalt er det eneste der sker, når man arbejder i grupper er at man forøger kompleksiteten af alting; ligesom folk forsøger at undvige deres ansvar. Naturligvis er der arbejde der har sådan et omfang at det må udføres af mange til det bruger vi projektledelse - vi bruger ikke snik-snak.
KOM NU UD AF BUSKEN:
"Det problemorienterede projektarbejde med gruppearbejde har faktisk vist sig at være ret godt når man skal kunne huske det man har lært -også uden for skolen. Problemet er at man ikke kan måle dette på kort sigt, men det er en langtidseffekt som man måske kun kan måle 5-10 år efter man er gået ud af skolen."
Det er lodret vås. Du har intet at have det i. Det er bare noget du føler.
Og mere af det samme vås:
"Og det er det som det problemorienterede projektarbvejde kan, hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng imellem fagene i deres hoveder. Og det er som gruppe-arbejdet kan. Skabe sammenhæng mellem fagene. Ganske enkelt fordi der sikkert sidder en i gruppen som har fattet det og som så kan forklare det for de andre, hvilket også er en god træning i lave oplæg og og forklare sig."
*Skabe sammenhæng* - hvad er det her for noget sludder? Er der overhoved nogen i Danmark der har turde spørge eleverne, om de føler der er en sammenhæng i noget som helst når de går i skole?
Den sammenhæng skal UNDERVISERNE da desuden sikre er der. Det er deres arbejde. Det er da ikke noget der - måske eller måske ikke - kan opstå tilfældigt i noget gruppearbejde.
"Og det er altså aldeles ikke noget som almindeligt begavede mennesker kan. Der er formelle krav til oplæg og til argumenter som almindeligt begavede mennesker skal lære."
Man sidder og tænker: Jamen hvordan kunne folk overhovedet overleve før gruppearbejde i Danmark kom på tapetet? Det kommer jo til at lyde som om man falder død om hvis ikke man vi sidde i en rundskreds.
"Derfor handler det om at være en lyserød ko..."
HOLD NU OP MED AT TRO PÅ AT VI ER MERE KREATIVE END KINESERNE. DET ER RACISME.
"Jeg ved ikke hvad Jensen mener med de tre dokumenterede fordele ved gruppe-eksamen?"
Link til nogle videnskabelige artikler der viser at der er konkrete fordele ved det. Jeg mener pt. ikke der er tale om viden. Lige nu er der bare tale om at du og andre venstreorienterede FØLER at det er godt at de unge sidder i rundkreds.
Hvorfor er det smart? er det slet ikke undersøgt eller hvad?
Per Vadmand
27. juni, 2008 #
Jens Jensen, tak for bekræftelsen af, at du opererer med Ross' demokratimodel. Du er vel klar over, at konsekvensen af den er, at 50,1 % af befolkningen efter den model har ret til at spærre de 49,9 % inde i kz<-lejre, hvis det er det, de beslutter?
"Vi er flest, så vi bestemmer alt" er ikke i mine øjne nogen rimelig måde at køre et samfund på - men vi ved jo fra andre tråde (om fx Christiania) at du går ind for at fjerne mindretalsproblemer med vold.
Jens Jensen
27. juni, 2008 #
Tak for at gøre spørgmålet om hvorvidt der findes positive saglige argumenter FOR gruppeeksamin til en analogi over gasningen af jøderne under anden verdenskrig.
Jeg sidder nu spændt og afventer hvordan det næste trin kommer "jamen det er jo fordi USA..." og "...men krigen i Irak"...
Per, enten kan du komme med nogle gode argumenter for, HVORFOR gruppeeksaminer i sig selv er en god idé f.eks. ved at referere nogle undersøgelser der klart viser, at de er gavnlige - eller også kan du ikke.
Uanset hvor meget du hopper op og ned, så bliver jeg ikke en totalitær fascist af, at du er totalt afklædt. Det er altså dit eget problem.
Kom med argumenter eller indrøm du ikke har dem.
Ulrik
27. juni, 2008 #
Carsten
Det kan godt være du dyrker egennytten og ondskaben og det er forklaringen på din bitterhed men det er ikke sandt det gælder ikke ALLE menensker blot fordi det gælder DIG
Din egen mor eller hvem der tog sig af dine behov som spæd har haft ugennyttige GODE motiver selv om resultatet er sørgeligt
Bjørn Holmskjold
27. juni, 2008 #
Jens Jensen
26. juni, 2008
”Ja, for der er ikke plads til andre synspunkter end dit eget. Og du er i den heldige situation, at du ikke behøver at argumentere”.
Er situationen i sin helhed ikke den, at alle er i den heldige situation, at de ikke behøver at argumentere ud fra de psykiske skader samfundet påfører mennesket med sin indre