Strejkens 400.000 aflyste operationer og aftaler kan blive en kæmpe guldgrube for privathospitalerne.
Når ventetidsgarantien genindføres næste år, skal de offentlige sygehuse nemlig igen betale i dyre domme for at få privathospitalernes til at operere de patienter, som de ikke selv kan nå at få gennem systemet.
Og jo flere, der til den tid står på venteliste, jo flere penge i privathospitalernes kasser, lyder den lettere kyniske kalkulation, som eksperter anser som sandsynlig.
V: det bliver billigere
Men sådan tror Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, ikke, at det kommer til at gå.
Hun mener, at den nye aftale mellem regionerne og regeringen vil få den konsekvens, at det bliver billigere for de offentlige sygehuse at visitere patienter til privatbehandling.
Aftalen lægger nemlig op til, at man skal udbyde behandlinger i licitation, så man for eksempel laver en aftale med et privathospital om, at de skal foretage 300 knæoperationer. Så er det planen, at privathospitalerne vil konkurrere om at byde den laveste pris for at vinde licitationen.
»Det gælder jo om bedst og billigst at udnytte den ledige kapacitet, der er i den private sundhedssektor,« siger Birgitte Josefsen.
Regionernes formand, Bent Hansen (S), har tidligere advaret mod privatisering af sundhedssektoren og opdelingen af patienter i et a- eller et b-hold.
Men tro mod den aftale, han netop har skrevet under på, vælger han nu at anlægge en optimistisk attitude. Ifølge Bent Hansen er det eneste ansvarlige at inddrage de private for at få nedbragt den store pukkel, der er blevet opbygget under konflikten.
»Det ømme punkt har jo været den pris, som vi har måtte betale for behandlinger på privathospitaler. Men jeg tror på, at den nye aftale gør det muligt for os at få en fast aftale og dermed presse prisen ned,« siger Bent Hansen.
Lille land
Men de to politikeres udlægning af aftalen deles ikke af eksperterne.
»Jeg tvivler på, at privathospitalerne vil lege med,« siger professor Kjeld Møller Pedersen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved SDU. Han peger på, at ventelistegarantien og det frie valg bliver genindført om et år.
»Og hvor attraktivt er det så for privathospitalerne at udvide kapaciteten indtil da,« spørger professoren.
Det er nemlig sandsynligt, at en stor mængde patienter står i kø ved privathospitalerne for at få nye hofter og knæ, når ventetidsgarantien bliver genindført.
Så er det offentlige forpligtet til at hyre privathospitaler til at operere de patienter, som de ikke selv kan nå inden for fire uger. Og det vil ske til en højere takst, da det er langt sværere at lave storaftaler til akutte og enkeltstående behandlinger.
Direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, tvivler også på, at den nye ordning med licitation vil fungere i praksis. Han peger blandt andet på, at det kræver et stort antal operationer.
»Spørgsmålet er, om Danmark ikke er for lille et land til, at det kan fungere,« siger han.
Der er også den risiko, at privathospitalerne snakker sammen internt, så der sker en form for karteldannelse, og at man dermed undgår fri konkurrence.
Patienter til udlandet
SF’s sundhedsordfører, Karl H. Bornhøft, er meget kritisk over for den nye aftale mellem regionerne og regeringen.
»Man skyder jo sig selv i foden. Der er jo tale om en nulløsning, for i jo større omfang man bruger privathospitalerne, jo færre læger er der rådighed i det offentlige sundhedsvæsen,« siger han.
I stedet foreslår partiet, at man i højere grad laver aftaler med norske, svenske og tyske sygehuse om, at patienter kan blive opereret der.
Karl H. Bornhøft er også overbevist om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen, trods opfordringer fra blandt andre sygehusdirektører, undlod at gribe ind i konflikten, fordi han netop ville styrke privathospitalerne af bagvejen.
»Det manglende indgreb kan kun skyldes, at regeringen har et ideologisk ønske om at styrke det private marked inden for sundhedssektoren. Regeringens kynisme er langt større, end jeg havde regnet med,« siger han.
Den anklage bliver fuldstændig afvist af Birgitte Josefsen:
»Hvis man absolut vil være rasmus modsat, så kan altid komme med den slags konspirationsteorier. Men det var arbejdsmarkedets parter, der skulle løse konflikten, og de gav hele tiden til udtryk for, at nødberedskabet fungerede,« siger hun.
Hvad enten statsministeren har spekuleret i at lade strejken køre eller ej, så kan en kommende vækst i den private sundhedssektor på grund af afviklingen af strejkepuklen ifølge Jes Søgaard meget vel blive til en permanent tilstand.
»Det er meget svært at skubbe udviklingen tilbage, når man først har sat gang i disse meget forretningsmæssige mekanismer,« siger han.
Jakob Schmidt-Rasmussen
21. juni, 2008 #
Offentligt ansatte sygeplejersker bør danne deres egen fagforening.
”Der er noget ironisk i, at Sundhedskartellets formand siger, at de nu har bidraget til det offentlige sundhedssystem, når det nu er svækket. Vinderen er indtil videre privathospitalerne,” ifølge sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.
Der er en vinder til: Sygeplejerskernes fagforening, der satte kontingentet op under konflikten, så der fortsat er råd til fyrstelige boliger til pamperne.
Connie Kruckow opfordrede patienterne til at søge over på privathospitalerne under konflikten, for hun mener tydeligvis, at hendes medlemmer har interesse i, at sundhedsområdet bliver privatiseret. Hun er noget så sjældent som en dybt borgerlig fagforeningspamper.
Sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen konstaterer også, at privathospitalerne ikke har kapacitet til at tage en større andel af patienterne, for at afvikle den pukkel af patienter, der opstod under strejken. Patienterne er altså de store tabere i dette spil.
Men almindelige, offentligt ansatte sygeplejersker er også tabere, for de vil blive tvunget til at løbe meget hurtigere, end før konflikten, hvis patientpuklen skal neddrosles og det vil tage over 12 år, før løntabet fra konflikten er indtjent. Hvis det stort set udelukkende er offentlige hospitaler, der skal afvikle patientpuklen, vil det desuden betyde, at kvaliteten af behandlingen på offentlige hospitaler vil blive dårligere, hvilket selvfølgelig vil gå ud over den faglige stolthed og arbejdsglæden.
Den større efterspørgsel efter privathospitalernes og vikarernes ydelser, som konflikten har skabt, er selvfølgelig ret smart set fra privatansatte sygeplejersker og fra vikarernes side, ud fra en kynisk betragtning.
For det betyder, at der nu er endnu større mangel på sygeplejersker, end før konflikten og prisen på arbejdskraft bestemmes også af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Der vil blive hårdt brug for vikarer, der vil arbejde over til en eksorbitant overbetaling.
Men det går ud over offentligt ansatte sygeplejersker, der nu skal arbejde hårdere, uden at de i praksis har fået mere i løn.
Derfor bør offentligt ansatte sygeplejersker danne deres egen fagforening.
Jakob Schmidt-Rasmussen
22. juni, 2008 #
Heldigvis har konflikten betydet, at der er flere, der søger ind på Sosu-uddannelserne, så noget har nogle af de strejkende da fået ud af konflikten.
Kristian Juul
22. juni, 2008 #
Artiklens ordvalg er dybt tendiøs: at privathospitalerne "tjener fedt", og "står til at høste den store gevinst", mens de offentlige sygehuse skal "betale i dyre domme".
Men hvor er de faktiske tal? Hvor er dokumentationen for artiklens overskrift og skingre ordvalg?
Det hele er gisninger og formodninger, og ingen som helst kvalificerede bud på, hvordan privathospitalernes top- og bundlinie reelt påvirkes af strejken.
Men bortset fra dette: Privathospitalerne er uden skyld i konflikten. De tilbyder blot en mulighed for at hjælpe en anden uforskyldt gruppe, patienterne, således at de ikke behøver vente unødigt.
Og som enhver anden privat virksomhed skal privathospitalerne tjene penge for at overleve.
Hvis det er mere rentabelt at sende patienterne til udlandet, så synes jeg bestemt man skal gøre det. Markedet skal selvfølgelig råde.
Men at forarges over at private tilbyder en supplerende service på hospitalsydelser og nødvendigvis må tjene penge for at kunne overleve i branchen, er udtryk for at dinosaur-agtig socialistisk tankegang.
Jakob Schmidt-Rasmussen
23. juni, 2008 #
Kruckow opfordrede patienterne til at søge over til privathospitalerne under konflikten, fordi hendes medlemmer tjener mere på privathospitalerne, selvom det betød, at konflikten i realiteten blev brudt.
Men mon kynikeren Kruckow ville have synes om Kristians forslag om at sende patienterne til udlandet under konflikten?
Sundhedsvæsnerne i EU burde arbejde meget tættere sammen og det første skridt BURDE være, at lave en fælles standard på elektroniske patientjournaler. Dels fordi europæere flytter sig mere rundt mellem landene og dels fordi det er forudsætningen for at udvikle en effektiv arbejdsdeling mellem EU-landenes sundhedsvæsener.
Hvis alle EU-lande havde en fælles EPJ-standard, som var indrettet sådan, at forksere kunne søge på tværs af alle europæiske patientjournaler i forskningsøjemed (selvfølgelig uden at få personoplysninger; patientens rettigheder skulle sikres), ville de få adgang til et uvurderligt real-time forskningsmateriale, som de ikke ville kunne få adgang til på anden måde.
Det ville også gøre det nemere at opdage epidemier og at følge, hvordan forskellige forsøg på at inddæmme dem virkede.
Mokkasinen
23. juni, 2008 #
Danmark burde lave en officiel strategisk alliance med Polen på sundhedsområdet! 80% af de nyuddannede polske sygeplejersker emigrerer efter bedre jobs, og hvorfor så ikke til Danmark? Det samme gælder måske lægerne, så regionerne bør gribe knoglen og snakke polski asap. Vi kan bytte hænder for knowhow.
Vi er alligevel på vej til et polariseret sundhedsmarked (ligesom på uddannelsesmarkedet), hvor det offentlige er netto discount og det private er superbrugsen.
Heldigvis er der bare priserne til forskel - ikke kvaliteten, de ved de prisbevidste danskerne, og vil således stadig handle i det offentlige sundhedsnetto!
Og med polske hænder, vil de løse opgaverne hurtigere, og endda med en masse sjove sproglige vendinger! Så sorry, danske sygepejersker som har forvildet jer ind i en (lige)lønskamp, men trenden går altså lidt den anden vej..