EU udbygger i disse måneder sit naboskabs-program med Israel, alt imens Israel blokerer Gaza, starter nye bosættelser og nedprioriterer fredsprocessen. Det er en markant, men også problematisk europæisk politik, som Danmark tilsyneladende støtter.
I praksis er der i dag en fuldstændig adskillelse mellem på den ene side EU's såkaldte 'deklarative' diplomati overfor Israel (hermed menes henstillinger om overholdelse af menneskerettighederne), og på den anden side konkrete politiske tiltag, der vedrører de bilaterale relationer mellem de to parter.
På et møde i sidste uge i Associeringsrådet mellem EU og Israel besluttedes det at opgradere samarbejdet med Israel yderligere. Samtidig henstillede EU til, at Israel gør fremskridt i fredsforhandlingerne, men det gøres klart, at opgradering ikke er betinget af dette. Et forhold som også refereres i ugens israelske aviser.
Siden 2004 er Israel er blevet det af naboskabs-landene, som er kommet længst i integrations-processen til EU, og det viser sig nu, at der har været hemmelige forhandlinger om noget nær fuldt medlemskab.
Israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer har gjort opmærksom på problemerne i denne europæiske politik, og de påpeger nogle bemærkelsesværdige forhold:
For det første viser det sig, at EU i naboskabsprogrammet og associeringsaftalerne stiller færrest krav til Israel af alle nabo-landene, og spørgsmål om overtrædelse af menneskerettigheder indgår kun begrænset i dialogen med Israel. Med de øvrige nabolande har EU en særlig komite hvor menneskerettigheder behandles, men Israel har kun villet acceptere få, uformelle møder. Israel har dernæst en praksis med ikke at svare på EU's spørgsmål.
For det andet er resultaterne magre. I den politiske dialog vedr. menneskerettigheder siges et af de bedste resultater at være løsladelsen af tre palæstinensiske fanger. I de større kriser som f.eks. blokaden af Gaza, der af tidl. præsident, Jimmy Carter, kaldes for en af vor tids alvorligste menneskeretskrænkelser, har EU heller ikke kunnet påvirke Israel. EU markerede tidligt sin afstand til blokade-tiltagene, men både regeringen og højesteret i Israel godkendte uanfægtet tiltagene.
De europæiske menneskerettighedsorganisationer mener, at EU faktisk bryder med sine egne love, fordi menneskerettigheder skal inddrages i alle større aftaler med tredje parts lande. Organisationerne har derfor opfordret til, at der ikke indgås nye aftaler hverken med Israel eller andre, uden at der stilles krav på dette felt. Dernæst at der opstilles mekanismer til vurdering af 'performance'. EU har ikke været interesseret.
Det forlyder tillige, at Danmark ikke er interesseret i, at Israels integration i EU sammenkædes med fremskridt i fredsforhandlingerne. Tværtimod er Danmark vist fortalerne for denne politik.
Hvis det er rigtigt, må det sige at være en markant dansk udenrigspolitik, der måske nok kunne trænge til en offentlig debat.






otto bismarck
22. juni, 2008 #
selvfølgelig støtter EU da Israel, hvad fanden havde frøken kulturgeograf ellers forestillet sig
Ulrik
22. juni, 2008 #
otto
Ja oven på den måde man lod jøderne sejle sin egen sø op til WWII har de immervæk vist sig stadig at have en del goodwill endnu - men hvor længe ?
Robert H
23. juni, 2008 #
Så længe Iran m fl kræver Israels totale udslettelse, så må EU vel støtte Israel , som er det eneste land i Mellemøsten med et fungerende demokrati.
Jeg kan ikke rigtig se noget forkert i EU's (og Danmarks) linie overfor Israel i den nuværende meget spegede politiske situation i Mellemøsten.
Jeg vil meget nødig se Danmark og EU som de facto allieret med Iran, Hamas, Syrien mv mod Israel.
Jakob Schmidt-Rasmussen
23. juni, 2008 #
Ifølge Gert Petersen fra Albertslund begik Hamas en slags statskup, da de massakrerede Fatha:
"Jeg har den største respekt for Lasse Ellegaards reportager, men er det ikke en overdrivelse at kalde Hamas-valgsejren i 2006 for 'knusende'?
Vel fik Hamas 74 mandater mod Fatahs 45, men det skyldes, at de fleste mandater - 66 - blev fordelt gennem valg i enkeltkredse, og her vandt Hamas 45 og Fatah kun 27. Men de øvrige mandater fordeltes proportionalt, og af dem fik Hamas kun et mandat mere end Fatah (29 mod 28). Opgjort i procenter vandt Hamas med 44,4 pct. mod 41,9 pct. til Fatah - klart en sejr, men vel næppe en 'knusende'. (Og da kun et af de øvrige små partier, PFLP, støttede Hamas' nej til en tostatsløsning, havde Hamas-regeringen i virkeligheden ikke noget folkeligt mandat til at underkende de aftaler, der var undgået med Israel, men det er en anden historie.) "
Ikke alene har Hamas altså i realiteten ikke noget demokratisk mandat; der er også en paragraf i organisationens charter, der siger at Israel skal udslettes og begrundelsen er religiøs og derfor indiskutabel - ihvertfald i princippet.
EU støtter stadig palæstinenserne, men vi kan ikke støtte Hamas. Det ville svare til, at EU støttede de revanchistiske, serbiske nationalister, der ikke kan acceptere, at historiens gang flytter landegrænser og skaber nye nationale realiteter.
Peter Olsen
23. juni, 2008 #
@ Jakob Schmidt-Rasmussen :
Det vil så sige at stort set enhver Engelsk regering heller ikke har noget "folkeligt mandat" for slet ikke at tale om den Amerikanske Kejser ?
Mener du at enkelt-kreds valg er "udemokratiske" ?
@Otto Bismark : Kender du den her ?
Bare udskift "Juden" med dit yndlings hade-objekt ..
"Wir Nationalen Sozialisten,
Wir wollen keine Reaktion
Wir hassen Juden und Marxisten
Ein Hoch der deutschen Revolution
Drum Bruder auf die Barrikaden!
Der Führer ruft, so folget gleich
Die Reaktion hat ihn verraten,
Und dennoch kommit das Dritte Reich! "
g. petersen
23. juni, 2008 #
Under 2-den verdenskrig myrdede ikke-jøderne 7 millioner jøder (ethvert forsøg på at reducere tallet vil være holocaust-benægtelse).
Jøderne er derfor fuldt berettigede til at myrde 7 millioner ikke-jøder - hvis den nøjsomme øje-for-øje formel for gengældelse benyttes - den afløste et tidligere koncept, der talte om 4-fold gengældelse - altså at 28 millioner ikke-jøder skal henrettes.
Israel arbejder på sagen og det tilkommer hverken EU eller andre at blande sig i arbejdet.
Israel har ret til at forsvare sig selv !!!
Det ironiske er, at årsagen til at dusøren for at oplyse om en dansk turists rejseplaner nu er lige så høj som for amerikanske og israelske turister ikke skyldes støtten til Israel. Det skyldes noget med nogle tegninger der skulle demonstrere ytringsfrihed.
Fremtidens interrailere skal have antiterrorkorpset med på rejsen.
S.E Blumensaat
23. juni, 2008 #
22 salme.
Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig?
Mit skrig til trods er frelsen mig fjern.
Min gud, jeg råber om dagen, du svarer ikke,
om natten, men finder ej hvile.
Men jeg er en orm og ikke en mand,
til spot for mennesker, folk til spe;
alle, der ser mig, håner mig,
vrænger mund og ryster på hovedet:
Han har væltet sin sag på Herren;
han fri ham og frlse ham,
han har jo velbehag i ham.
g. petersen
23. juni, 2008 #
Hvis det ikke havde været for de 130 israelske a-bomber kunne det internationale samfund have smidt både jøder og palæstinensere ud af hele området. Dette skulle derefter være befæstet præcist så massivt, at jøder og palæstinensere kun kunne tilbageerobre området ved at gå sammen.
Der er intet der kan ryste sammen og forene som kampen mod en fælles fjende.
Som nævnt af andre i denne tråd, tilhører palæstinenserne og den største gruppe blandt jøderne nøjagtigt samme race (semitter).
Havde Hitler fået success, var turen også kommet til palæstinenserne.
Nazisterne havde ingen problemer med at massakrere tidligere allierede. Et godt eksempel er de såkaldte "Sudeter-tyskere". Disse tysktalende sigøjnere var super-patriotiske tyskere, der havde spillet hovedrollen ved overtagelsen af Tjekkoslovakiet før krigen - få år efter blev de sendt i gaskamrene sammen med jøderne.
Race gik forud for andre hensyn !
Semitter (jøder og palæstinensere) skal lære at holde sammen mod resten af verden.
otto bismarck
23. juni, 2008 #
@g petersen
sudeter tyskere har intet med sigøjnere at gøre. og de blev ikke sendt i gaskamre af nazisterne. efter krigen blev de enten landsfordrevet eller myrdet af det sovjetisk indførte kommunistiske styre i tjekkoslovakiet.
de er i dag medlem af "Dachverband Bund der Vertriebenen" i tyskland som er en sammenslutning af landfordrevne fra tidligere tyske områder hovedsagelig Ostpreussen men også rumænien, bulgarien, tjekkoslovakiet og ungarn
hvorfor udstiller du din historiske uvidenhed på denne måde????
NancyBoy
24. juni, 2008 #
Lidt sjov og ballade har palestinenserne tid til:
http://www.berlingske.dk/article/20080623/verden/706230022/
John St
25. juni, 2008 #
g. petersen fantaserer: "Under 2-den verdenskrig myrdede ikke-jøderne 7 millioner jøder (ethvert forsøg på at reducere tallet vil være holocaust-benægtelse)."
Bemærk g. Einstein petersens helgradering " ... holocaust-benægtelse".
Anmeld Nürnberg-domstolen til politiet, g. Einstein p. - den kom frem til tallet 6 millioner dræbte jøder + ca. 7 mio. dræbte kristne + ateister.
(14 Dec. 45: "Approximately 4 million Jews had been killed in the various concentration camps, while an additional 2 million met death in other ways, the major part of which were shot by operational squads of the Security Police during the campaign against Russia."
May I, in conclusion, emphasize that the captured documents in evidence are, almost without exception, from the official sources of the Nazi Party.)
Document 2738-PS, Exhibit USA-296.
Statement-of Adolf Eichmann, Chief of the Jewish Section of the Gestapo, and the source of the figures quoted-made by Dr. Wilhelm Hoettl, Deputy Group Leader of the foreign section of the Security Police Amt IV of the RSHA.
John St
25. juni, 2008 #
Israels og de arabiske staters grundlæggende problem er, at de alle har brug for en ydre fjende for at dæmpe striden mellem de stærkt uenige indre fraktioner, som måske ligefrem kan føre til borgerkrig i de arabiske stater, og et politisk, økonomisk og nationalt sammenbrud i Israel.
Indre enighed overfor en ydre fjende er en betingelse for deres magthaveres overlevelse.
Det er den mest rimelige forklaring på, at nårsomhelst der opstår risiko for, at freden bryder ud, gennemfører parterne på skift et angreb på den anden.
Man kan blive sammensværgelsesteoretiker af at iagttage deres manøvrer for at undgå fred . Befolkningerne betaler prisen - men det er de jo så vante til.
Per Vadmand
25. juni, 2008 #
Undtagelsesvis helt enig i Johns sidste indlæg.
John St
25. juni, 2008 #
Per Vadmand, der kan ske fejl i selv de bedste familier ;-D))
Alf Vestergaard
25. juni, 2008 #
Den eneste langsigtede løsning er en nedlæggelse af verdens sidste koloni, Israel, med alle de jøder, som ønsker at blive havdende fuld frihed til så at gøre, akkurat som de hvid kan blive i Sydafrika efter Apartheids ophør i 1994.
Det er jo vort Adelsmærke her i Vest : Retten til at kunne vælge frit. Og som den selvfølgeligste ting af verden (hvad tager du mig for) skal jøderne stilles overfor valget: "Ønsker i at blive eller vil I søge nye Græsgange?"
Der er i dag ingen eksistentiel trussel mod jøder noget steds, hvorfor argumentet om at opretholde Israel som et nødvendigt fristed, ikke holder. Hvad mere er, Frihedens Land, Amerikas Forenede Stater, vil alligevel blive den foretrukne destination for størsteparten, når arabisk majoritetstyre indføres i hele det gamle britiske mandatområde vest for Jordan-floden. En tilbagevenden af alle de mange palæstinensiske flygtninge, samtidig med at jøder vil stikke snuden den anden vej - vil I sig selv hurtigt berede det arabiske flertal, som er så attråværdigt (og reelt den eneste fair kompensation efter 60 års lidelser): Så bliver der nemlig fred i Mellemøsten. Alle rettænkende mennesker er klar over at evt. interne arabiske krige - hvilket verden har tilgode at se, eftersom de er broderfolk, absolut vil være neglicible saqmmenlignet med den spiral af vold, som skete efter jøderne vendte tilbage i helt ufoirholdsmæssigt stort antal. 6-7 væbnede sammenstød med naboerne, 2 intifadaer, den værste terrorbølge verden nogensinde har oplevet - 1967-87 - da 250.000 palæstinensere sammen med det palæstinensiske lederskab i huj og hast måtte flygte fra de avancerende israelere på Vestbredden i juni 1967.
Hertil kommer alle terror-anslags moder, angrebet på WTC og Pentagon d. 11. september 2001, hvis største motivationsfaktor var Israels kolonisering af de besatte områder og dets brutrale behandling af palæstinenserne. Som professor John Mearsheimer gør opmærksom på, har Osama bin-Laden lige siden han var ung næret en stærk medfølelse for det palæstinensiske folks skæbne - ja det er det oftest tilbagevendende tema i hans taler. John Mearsheimer citerer den officielle 9/11 rapport for:
*1.Kongressen blev valgt som mål, fordi "det var den største kilde til støtte for Israel i USA".
*2.Osama bin Laden prøvede to gange at fremskynde angrebene så de passede sammen med aktuelle begivenheder i de besatte områder, selv om dette ville øge risikoen for fiasko.
*3.Hovedarkitekten af angrebene, Khalid Sheikh Mohammeds animositet mod USA, stammede ikke fra hans erfaringer som student dér, men fordi han var voldsom modstander af USAs støtte til Israels politik overfor palæstinenserne.
Se Professor John Mearheimers profil, nu på dansk wikipedia (skrevet af mig):
http://da.wikipedia.org/wiki/John_Mearsheimer
***********
Havde Israel været nedlagt i 1970 ville vi heller ikke have haft det mest alvorlige økonomiske tilbageslag siden Anden Verdenskrig - Oliekrisen 1973 med dets 4-dobling af priserne - ikke bare på olie men på alle råvarer, følgende gængs hysteri om ressorcemangel. Som bekendt er Danmark først i disse år tilbage på 1972 niveauet for arabejdsløshed. Hvem sætter sig til at regne på, hvad Israel har kostet os i renter og renters rente til alle de lån, som blev optaget i den anledning - og dem som medførte at vi 7 år senere stod på afgrundens Rand?
Alf Vestergaard
25. juni, 2008 #
Uden Israel sandsynligvis heller ingen Golfkrig 1, som desværre gav traditionalister som Osama Motiv Nr. 2, nemlig den fortsatte tilstedeværelse af amerikanske tropper på hellig saudisk jord (egnl .sand) efter krigen var slut. amerikanerne havde faktisk lovet Kong Fahd at trække dem ud når krigshandlingerne var ovre - ja det var en betingelse fra Fahds side, for at lade dem rykke ind. Kongen kender - naturligvis - nøje forholdende i sit land og den sensible karakter af dette spørgsmål for traditionalisterne - alligevel sked amarikanerne højt og flot på deres løfter om at trække sig ud --først i 2004 blev de trukket ud. Manden som lobbyede hårdt for at de skulle blive, var en australsk født jøde, amerikansk statsborger fra 1993 og en superlobbyist , manden bag det overdrevne teoretiske pseudo-intelllektuelle arrangement med 'dual containment' (dvs. Iran og Irak skulle 'inddæmmes') (Tilsammen tilfældigvis Israels 2 største fjender) ,senere amerikansk ambassadør i Israel, Martin Indyk.
Ihvertfald ville der ingen Golfkrig 2 havde været, og eftersom jeg lige har nævnt de 2 største motivationsfaktorer bag 9/11 som hidrørende frashenholdsvis voldsom uenighed med USAs støtte til Israels politik i de besatte områder og den forssatte udstationering af amerikanske tropper i Saudi arabien siden krighandlingernes ophør i marts 1991, ville der heller ikke have været nogen invasion af aghanistan i okt. 2001, en krig som ligesom krigen i Irak, står til at tabes.
Alf Vestergaard
25. juni, 2008 #
Okay Golfkrig 1 skyldtes også USAs uhyggeligt kortsigtede politik med at bygge Saddam op som en lokal strongman efter at han havde angrebet Iran i 1980, for at han kunne genere Iran og de 2 (Israels 2 største fjender) kunne tære hinanden op. Da så Iran krigen sluttede i 1988, kastede Saddam sig over Kuwait. Så hvis vi søger motiverne til Golfkrig 1's opståen, så kommer vi heller ikke uden om Israel og den israelske lobbys interesse i at dets 2 største fjender kunne 'tære hinandens kræfter op'. Dette er formentlig et område fremtidige historikere vil se på med interesse. I mellemtiden er det op til folk, som kan tænke selv, at fundere. Shahens Iran var allieret med Israel, så det ændrede jo magtbalancen i Mellemøsten, da shahen faldt i 1979.
Altså i min afsøgning af Israels eksistens og aktive indblanding i Mellemøstens forhold, som betydning til det helt uforholdsmæssigt tsore antal krige og stridigheder som har været i den korte tid landet har eksisteret har jeg opremset næsten alle krige, som har været i Mellemøsten siden 1948. Israel er impliceret i dem alle, de ville ikke være sket uden Israel, med altsdå et lille forbehold for Golfkrig 1, idet det kan hævdes at USA selv havde interesse i at beskytte oliefelterne i Saudi Arabien. Men nu er der formentlig ingen som ærligt tror, at Saddam ville være så dum også at krydse grænsen til Saudi arabien efter at han havde taget Kuwait, som han anså som en gammel, fortabt irakisk provins. De som sagde og siger således er netop ikke ærlige, men ude i manipulatorisk sigte, fordi det hæver historien om Saddam op til at være noget større, end bare Israels fjende.
John St
25. juni, 2008 #
Jeg elsker udtryk som: "Alle rettænkende mennesker er klar over "
Nu er det imidlertid sådan, at jeg har adgang til internationalt anerkendte, fremtrædende anonyme eksperter, som er fuldstændig enige om det modsatte.
Alf Vestergaard
25. juni, 2008 #
Jamen så er de åbenbart ikke rettænkende, måske fordi de er fremtrædende anonyme.
Heinrich R
25. juni, 2008 #
Er de så vrangtænkende?
Poya Pakzad
26. juni, 2008 #
@ Alf Vestergaard
Læg mærke til hvordan John St og Heinrich fuldstændig undgår at forholde sig til din afregning og forsøger at lede opmærksomheden bort. Du skal ikke svare på den slags bemærkninger, de tager ikke sig selv seriøst (læs bare deres indlæg) og fortjener derfor ikke legitimitet i denne udveksling.
@ Jacob Schmidt-Rasmussen
1) Hamas blev valgt og valget var monitoreret og godkendt af internationale instanser.
2) Lad mig gentage hvad jeg har sagt til dig tidligere:
Hamas kan ikke anderkende Israel, ligeså meget som en regering ledet af Kadima eller det demokratiske parti kan anderkende Palæstina. Vi kan diskutere hvorvidt de to bør anderkende hinanden; men så vidt situationen forholder sig, så har begge parter nægtet at gøre det (se om du kan finde én officiel israelsk anderkendelse af Palæstina). Dog har Hamas kaldt på et forlig gennem tostatsløsningen i akkord med international lovgivning, op til flere gange, hvilket er den internationale konsensus (FN resolution 242). Så langt nægter den israelske regering at gå; og holder sig til det samme rejektionistiske standpunkt, som Israel og USA har opretholdt i over 30 år i total international isolation. Hvad angår aspirationer om annektering af de legale palæstinensiske grænser, fortæller Olmert for halvanden måned siden til den amerikanske kongres (den nuværende israelske premierminister) i akkord med samtlige tidligere israelske ministre, at han tror på "vores folks evige og historiske ret til det fuldkomne land." Han modtager stående bifald. Det fuldkomne Israel er en annektering af Gaza og Vestbredden over floden til Jordan; Likud Partiets historiske aspiration, som så vidt jeg ved, aldrig er blevet formelt opgivet.
Mht. Hamas, så mener jeg personligt, at de skal opgive charterets provisioner og bevæge sig fra accepteringen af to-statsløsningen til en indbefatning af "gensidig anderkendelse", men i forhold til din pointe bør man have i mente, at Hamas' standpunkt er langt mere imødekommende end den af Israel. Siden 1973 har palæstinenserne formelt accepteret resolution 242 (PLO); Israel og USA har i international Isolation nedlagt veto mod implementering af resolutionen i sikkerhedsrådet i 30 år, det er den dokumentariske afregning, resten er indlysende: Israel skal trække sig ud af de besatte områder og afvikle bosættelserne - ellers er fred og forhåndsbetingelser om eksklusiv anderkendelse en illusion.
@ Søs Nissen
Tak for en god artikel, jeg vil gerne udbygge den med noget fakta, så læserne her på Information.dk kan gemme det i deres hukommelsesbank til senere eftertanke:
Ud over Israel og USA (og af og til et par klientstater) har det internationale samfund i et kvart århundrede støttet 'tostatsløsningen': den fulde israelske tilbagetrækkelse, arabisk anderkendelse af Israel og oprettelsen af den palæstinensiske stat side om side med Israel (Sikkerhedsresolution 242, 1967).
Afholdte afstemninger vedr. 242:
1976: USA nedlægger VETO - PLO omfavnede to-statsløsningen siden 1973 (FN)
1980: USA nedlægger VETO (FN)
1989: 151-3 (Israel, USA, Dominica), (Generalforsamlingen)
....
Trods de historiske geopolitiske ændringer de sidste ti år - læg mærke til antallet af nationer - er den internationale konsensus bemærkelsesværdig stabil.
2002: 160-4 (Israel, Marshall Islands, Federated states of Micronesia, USA), (Generalforsamlingen)
I 2002 blev følgende afstemninger afholdt i henhold til implementering af resolution 242:
1) "Palæstinensisk ret til selvstyre"
2) "Støtte til palæstinensiske flygtninge (i flygningelejrene)"
3) "Kompensation til de forflyttede palæstinensiske flygtninge under 1967 krigen"
4) "Operations of the United Nations Relief and Work agencies for palestinian refugees"
5) "Afregning af palæstinensiske flygtninges egendom og deres indtægt"
6) "Anvendeligheden af Geneve konventionen i de...besatte territorier"
7) "Afvikling af israelske bosættelser i de besatte territorier"
8) "Afregning af israelske aktiviteter der påvirker det palæstinensiske folks menneskerettigheder"
9) "Tilbagetrækkelse fra de syriske Golanhøjder" (FN resolution 1559)
Resultater:
1) 156-3 (Israel, Marshall Islands, USA)
2) 148-1 (Israel)
3) 147-4 (Israel, Marshall Islands, Micronesia, USA)
4) 147-5 (Israel, Marshall Islands, Micronesia, Nauru, USA)
5) 147-4 (Israel, Marshall Islands, Micronesia, USA)
6) 145-5 (Israel, Marshall Islands, Micronesia, Nauru, USA)
7) 145-6 (Israel, Marshall Islands, Micronesia, Nauru, Tuvalu, USA)
8) 141-5 (Israel, Marshall Islands, Micronesia, Nauru, USA)
9) 144-1 (Israel)
Ovenstående oversigt er ofte brugt som undskyldning for at sige beskylde FN for at være "anti-Israel". Faktum er, som Søs' artikel bygger på, at det modsatte er sandt. En nøje undersøgelse udført af Marc Weller, Cambridge Uni, kan man læse om en samstilling mellem Israel i de besatte områder og Bosnien og Hercegovina, Kosovo, Øst Timor, Kuwait og Irak, og Rwanda, hvor konklusionen er, at Israel har nydt "komplet immunitet" fra håndhævelsesforanstaltninger såsom våbenembargo, og økonomiske sanktioner, som typisk typisk tages i brug af FN mod medlemsstater som er fordømt for identiske overskridelser af international lovgivning.
Poya Pakzad
26. juni, 2008 #
Hvor man gange skal jeg komplet "udslette apologeterne fra tidens sider"...?
John St
26. juni, 2008 #
Poya Pakzad skriver: "Du skal ikke svare på den slags bemærkninger, de tager ikke sig selv seriøst (læs bare deres indlæg) og fortjener derfor ikke legitimitet i denne udveksling."
Oh, du er også velassorteret i ad-hominem angreb - flot! Dygtig pige!
"Alle rettænkende mennesker er klar over " nedvurderer som bekendt modparten på forhånd, og er en af de debatteknikker, der blev undervist i på STASI-skolen i den utroligt demokratiske Deutsche Demokratische Republik.
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Poya Pakzad. Hamas mistede enhver form for demokratisk legitimitet, da de massakrerede deres politiske modstandere i Fatah.
Det viser, hvor meget respekt den organisation har for demokrati og for retssikkerhed.
Når Hamas samtidigt tillader en tv-station at sende børneprogrammer til palæstinensiske børn, hvor der optræder en nuttet kanin, der opfordrer børnene til at blive selvmordsterorrister er det helt tydeligt at der er tale om en morderisk, nærmest vanvittig organistion, som opfatter små børn som kanonføde.
Men Hamas kan genvinde legitimiteten, hvis organisationen afskaffer chartrets paragraf om, at Israel skal udslettes og opfører sig som om den mener det: Ikke flere morderiske tøjkaniner i børnetv ville f.eks. være en god start ...
Men der er heldigvis håb for fremtiden; det er ikke alle beboere i Gaza, der bruger al deres tid på at planlægge Israels udslettelse og på små kabaler mod rettet mod andre palæstinensere:
En opfindelse bringer håb til ellers forarmede Gaza
"GAZA: Gaderne i Gaza By er et sammensurium af ramponerede gule taxaer, geder og motorcykler belæsset med børn. Men de sidste måneder har vejene også haft en underlig lugt: De tøffende, hostende få biler, der stadig kører i byen, udsender mistænkelige dufte af falafel og madolie, som damper blandt de varme husmure.
Israels embargo over for den islamiske gruppe Hamas har haft sin effekt: benzinstationer har været lukkede, og mange bilejere har derfor transformeret deres motorer, så de kan køre på madolie.
Men der er intet, der ikke er godt for noget, som man siger. Midt i miseren og den stigende desperation har en gruppe ingeniører nu opfundet en elektrisk bil, som vækker opmærksomhed verden over. Bilen har ikke alene potentiale til at kunne frigøre Gazas beboere fra afhængigheden af benzin og dieselolie. Den er også økonomisk og vil kunne få gavnlig effekt på Gaza-stribens hårdt belastede miljø.
»Jeg har længe haft ideen til at skabe denne bil,« siger Wassem El Khuziander, der har grånende hår og intense mørke øjne og sammen med et team af ingeniører har udarbejdet bilen.
»Men det, der pressede mig til at føre projektet ud i livet, var de sidste måneders desperation, hvor vi ikke har haft benzin.«
Stor interesse
Ingeniørernes transformerede bil bruger 32 batterier, og omdannelsen koster cirka 12.000 kroner at udføre. Ifølge opfinderne kan bilen køre cirka 193 km på én el-ladning, og den kan køre op til 100 km i timen.
»Tanken er, at bilen skal kunne oplades hvor som helst – i enhver butik,« siger medopfinder Faiz Annan, åbner kølerhjelmen og holder et ordinært stik op i Gazas dunkende hede luft.
Vi sætter os ind i bilen, der er behageligt udledningsløs og lugtløs.
»Vi har arbejdet på projektet i seks måneder. Først studerede vi i tre måneder mulighederne. Så satte manglen på olie ind. Og så transformerede vi en almindelig bil til denne elektriske,« fortæller Faiz Amman. Han sætter bilen i gear og manøvrerer behændigt uden om en æselkærre med en mand på førersædet og en kvinde, der er hyllet ind i sorte gevandter, så kun hendes øjne er synlige, på ladet.
Der er allerede stor interesse for bilen. Investorer fra Vestbredden har forsøgt at købe konceptet, og mindst 400 Gaza-beboere har bestilt en transformation. Men de vil komme til at vente lidt endnu, idet der indtil videre er mangel på alt i Gaza: »Vi mangler komponenter, batterier og elektrisk udstyr, før vi for alvor kan sætte en produktion i gang,« siger Wassem El Khuziander. »Målet er selvfølgelig på sigt at skabe elektriske biler fra starten af, så man ikke behøver omdanne benzin-versioner,« tilføjer han."
Den ide burde venner af palæstinenserne støtte i stdet for at hylde deres futile antifadaer, der kun bringer dem længere og længere ud i skidtet. Men der findes jo en del "venstreorienterede" antisemitter, som Vestergaard, der også ønsker det eneste demokrati mellmøsten udslettet:
Blekingegadebandens mentalitet lever i bedste velgående ...
Vestergaard: skal de tyrkiske muslimer så også smides ud fra Cypern, hvorfra de fordrev øens græske befolkning og stjal deres huse. Eller er det kun jøder, der skal fordrives fra det land de bor i?
Læs resten af artiklen om elbilen på:
http://www.berlingske.dk/article/20080625/verden/706250021/&template=pri...
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Hvis palæstinenserne ikke valgte politikere, der vil udslette Israel, ville Israel ikke længere kunne hævde, at det af militærstrategiske grunde er nødvendigt at holde dele af vestbredden og andre palæstinensiske områder besat.
Hvis de stoppede terroen ville der sikkert komme en zionistisk terrorist som Varuch Goldstein, der ødelage en af de mest lovende fredsprocesser, men i stedet for at svare igen med vold, burde de opføre sig civiliseret: så vil hele verdenssamfundet bakke palæstinenserne helhjertet op.
De eneste, der ville blive skuffet ville være "venstreorienterede" antisemitter, der endnu en gang ønsker at fordrive isarelerne fra deres hjem, som d har prøvet så mange gange før gennem de sidste sekstusinde år.
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Baruch Goldstein hed han.
Alf Vestergaard
26. juni, 2008 #
Jacob Smidt, jeg er konservativ, og jeg mener at der er noget dybt konservativt i at ønske sig Palæstina tilbage som det var; thi det er jo de mange insvandrede jøder i helt uforholdsmæssigt antal, som har forrykket balancen. Hvad mere er: Dette tørre område af verden, kan slet ikke understøtte dette store antal mennesker. Det Døde Hav er ved at fordampe væk, fordi Israel siden 1964 har afledt Genesaret søens vand og pumpet det ned til Tel Aviv og videre ned i Negev. Israel er idag nummer 37 hvad angår verdens tættest befolkede områder, mens P:A (det palæstinensioske selvstyre) er nummer 13.
Betragter du dem samlet, er hele området vest for Jordan floden nummer 24. Trækker du den i stort omfang golde Negev ørken fra, er de resterende områder, dvs alt vest for Jordanfloden minus Negev, det 13. tættest befolkede område i verden. Dette kunne gå hvis det lå på vore breddegrader, men i et af verdens tørreste egne er det helt uholdbart. Den zionistiske bevægelse - som for enhver pris har tiltrukket jødiske indvandrere,-ofte med slet skjult bestikkelse i form af billige boliger og ydelser- som f.ex de mere end 1 million russere som siden 1990 er blevet lokket tilæ Israel, bærer hovedansvaret for denne skæve udvikling, som infrastrukturen (det vand som er til rådighed) slet ikke kan bære.
DOKUMENTATION:
_______________________________________________________
.....................Population..................Areal............Inb./km2
37.Israel...............7.106.000.............. 20.770 km2......412
13.P.A.,,,,,,,,,,,,,,,, 4.017.000...(Vestbr)..5.860 km2
.........................................(Gaza).....360 km2...........646
__________________________________________________
24.Ialt..................11.123.000.... .........26.990 km2
Negev...(jøder)........375.000
...........(arabere).....175.000.................13.000 km2
____________________________________________________
13.Ialt minus Negev. 10.573.000............13.990 km2......756
Sammenligning:
83.Danmark.............. 5.471.590............43.094 km2.....127
__________________
Kilde: Engelsk wikipedia
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_population_density
Alf Vestergaard
26. juni, 2008 #
Jacob Smidt skriver:
>Vestergaard: skal de tyrkiske muslimer så også smides ud fra Cypern, hvorfra de fordrev øens græske befolkning og stjal deres huse. Eller er det kun jøder, der skal fordrives fra det land de bor i?<
Du mener Nord-Cypern som tyrkerne besatte i 1974? I resten af Cypern lever græsk-cyprioterne i bedste velgående, enkelte græsk-cyprioter flygtede hertil i 1974. I Palæstina er det de mange millioner jødiske indvandrere og deres efterkommere som har trængt de oprindelige indbyggere ud, således at der nu bor omkring 13 millioner palæstinensere uden for det der idag er Israel og kun 1 million indenfor.
Per Vadmand
26. juni, 2008 #
Det lyder interessant, det dér med de "venstreorienterede antisemitter", der har prøvet at fordrive jøderne de sidfste 6000 år. Er det Goliat og Nebukadnezar, du tænker på, Jakob? Eller Richard Løvehjerte?
Alf Vestergaard
26. juni, 2008 #
DOKUMENTATION af mit udsagn om at der er 14 millioner påalæstinensiske flygtninge. Passer ikke, der er ca. 10½ million, som fordeler sig således:
Land eller område........................ Befolkning
Vestbredden og Gaza-striben.........3.760.000
Jordan.............................................2.700.000
Israel...............................................1.318.000
Syrien................................................434.896
Libanon..............................................405.425
Chile..................................................300.000
Saudi Arabien....................................327.000
Nord- og syd-Amerika.......................225.000
Ægypten..............................................44.200
Kuwait (ca.) ......................................40.000
Andre Golfstater ................................159.000
Andre Arabiske lande.........................153.000
Andre lande........................................308.000
IALT...............................................10.574.521
____________
Kilde:
http://da.wikipedia.org/wiki/Det_palæstinensiske_folk
Poya Pakzad
26. juni, 2008 #
@ Jacob
Det er ikke op til dig og mig hvorledes Hamas' politik skal udspilles; det er palæstinensernes. Du skal huske på at Hamas' indstilling er mere imødekommende end den af Israel i henhold til implementering af den internationale konsensus. Dertil har Israel heller ikke officielt anderkendt Palæstina (eller den demokratisk valgte regering i 2006 for den sags skyld!) og det er jo trods alt dem som besætter palæstinensisk territorie (1967 grænser) ikke omvendt. Israel er mere usikker når den prøver at rumme en modvillig samfundsgruppe, end hvis den accepterer resolution 242 - den internationale konsensus i akkord med international lovgivning, artikel 51 - og trækker ud af den 41år lange brutale besættelse og dertilhørende parafernalia.
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Pakzad: "Det er ikke op til dig og mig hvorledes Hamas' politik skal udspilles; det er palæstinensernes."
Det er ikke op til alle palæstinensere, at bestemme, hvordan Hamas politik skal udspilles. Omkring fyrre procent af palæstinenserne stemte på Fatah, som Hamas massakrerede.
Derfor har Hamas INGEN politisk legitimitet. Og når organisationen samtidigt bruger et børneprogram til at lokke små børn til at blive kanonføde, i en futil voldskampagne, der i praksis kun styrker deres modstander, så har organisationen gjort sig selv umulig som forhandlingspartner.
Så vidt jeg kan se, så er Hamas futile og voldsromantiske nadfærd kun med til at styrke de mest ekstreme zionister. Hvis Ftah havde vundedt valget, elle hvis Hamas havde optrådt bare en lille smule civiliseret, hvade verdenssamfundet presset Israel til at opgive alle bosættelser på Vestbredden.
Men når Spanien kan forhandle med ETA, kan man vel også forestille sig en eller anden form for forhandlinger med Hamas.
Vestergaard.
Ja, jeg mener selvfølgelig Nordcypern.
Hvis du mener, at det er god konservativ holdning, at føre nutidens landegrænser tilbage til fortidens landegrænser, når det handler om Israel og Palæstina, så må du selvfølgelig også mene, at de tyrkere, der har besat Nordcypern og som har stjålet ejendom for milliarder fra de græsk-cypriotiske cypriotere , uden at kompensere dem økonomisk.
Ellers er din holdning til Israel-Palæstinaspørgsmålet inkonsekvent og ensidigt rettet mod jøderne, og ensidig forfølgelse af jøderne har jo fortilfælde ...
Alf Vestergaard
26. juni, 2008 #
Ja, det har fortilfælde, men det de var ude for under Anden Verdenskrig ligger nu bag os. Jeg føler der er trukket rigelig med veksler på hvad de var ude for da - det bruges stadigvæk som en uudtalt kilde til sympati og medfølelse, som har en tendens til at kortslutte enhver kritisk debat om hvad de foretager sig idag.
Sandheden er , at det er kolossalt risikofyldt at være et nationalt mindretal i et diktatur, og enormt farlig når dette diktatur har et horn i siden på een. Der er mit sind ikke skygge af tvivl om at deres egen apartethed og tendens til at bygge parallelsamfund til alle tider har virket fremmet og egnet til at folk løfter øjenbrynene og enkelte gør det der er værre. Churchill, Eisenhower og De Gaulle har tilsammen skrevet tusindvis af sider om Anden Verdenskrig, uden at nævne Holocaust med eet ord. For dem, var selve det at få fodfæste på kontinentet igen altafgørende. Var det ikke lykkes, ville der antagelig SLET ikke være nogle jøder tilbage.
I vesteuropa har de generelt været godt integreret, jvf. at Israel er grundlagt af folk fra Øst-europa. Men som vi kan se idag, var det meget kort-sigtet at oprette Israel. Israel og dets stærke lobby i USA, som reeelt styrer alle aspekter af USAs mellemøstpolitik, har som mål at fjerne Israels fjender en efter en. Dette er meget dyrt for resten af verden. Især i form af lidelser for uskyldige mennesker, som de mere end 4 millioner irakiske flygtninge. Men også dyrt i politiske omkostninger for de som på den måde tvinges 'to do Israels bidding', som nu USA som blev tvunget ind i en aldeles unødvendig krig i Irak for at fjerne en gammel fjende af Israel og palæstinensernes bedste ven og benefaktor - i en krig som ikke er i dets nationale interesse, som har ØGET terroren i verden og fået den til at sprede sig fra Irak ,Irans grænseprovins, Saudiarabien, Tyrkiet, Spanien og til Storbritannien. Krigen har ført til alvorlig tab af Goodwill for USA i store dele af verden - alt det som dedikerede amerikanske diplomater havde bygget op siden anden Verdenskrig. Også økonomisk har den vælret katastrofal, ikke mindst for USAs egen og i stigende grad udsatte og skrøbelige økonomi, med dets underfinancerede statslige budgetter.(lave skatter). Men også for den internationale økonomi har krigen været fatal.Se f.ex olieprisen som var under 30 dollar tønden primo 2003, hvor Irak krigen som bekendt begyndte i marts 2003, og Israels aktuelle sabel-raslen overfor Iran også er ansvarlig for et antal dollar på prisen.
Jakob Schmidt-Rasmussen
26. juni, 2008 #
Vadmand.
Lige bortset fra Blekigegadebanden og alle de venstrefacister, som sympatiserede med PFLP, RAF, osv, så har du ret i, at den danske venstrefløj ikke har været antisemitiske. I hvertfald ikke i dette århundrede.
Begrebet antismitisme blev opfundet af Wilhelm Marr, der var en venstreorienteret agitator og de fleste europæiske socialistpartier var antisemitiske i nttenhundredetallet.
Wilhelm Marr (1819–1904) was a German agitator and publicist, who coined the term "antisemitism".
"In 1841 he (Wilhelm Marr - min bemærkning) went to Zurich, where he became acquainted with political emigrés (like Georg Herwegh, Julius Fröbel, and August Adolf Follen), most of them members of the democratic or liberal leftist movements of the early 19th century.
In 1843 Marr was expelled from Zurich under the accusation that he had furthered communist activities.
He turned to Lausann, where he joined Hermann Döleke and Julius Standau, the founders of the secret Léman-Bund, which belonged to the "Junges Deutschland" (Young German Movement). Marr eventually became the head of the secret society and began to lean towards ANARCHISM and atheism, founded another secret society, the "Schweizerischer Arbeiterbund" (Swiss Worker's Union)and edited the "Blätter der Gegenwart für sociales Leben"(Present-Day Papers for Social Life, 1844/45).
He belonged to the leftists of the radical-democratic "party" and was a delegate to the National Assembly in Frankfurt after the March-Revolution of 1848. After the ultimate failure of the revolution he - like so many other former revolutionaries - became a proponent of the idea of German unification under Prussian leadership.
"Marr's speeches and articles showed first indications of antisemitism in 1848."
Hans ideer blev gennemført af nationalsocialisten Hitler og af de russiske kommunister, der stod bag adskillige progromer mod jøderne og som allierede sig med Hitler i starten af anden verdenskrig.
De polske kommunsister, stod også bag progromer mod jøderne.
Og VS havde den samme kontaktmand til den antisemitiske terrororganisation PFLP, som terrorgruppen Blekingegadebanden havde.
Det har jeg skrevet før, men alle de debatindlæg blev slettet af en selvbestaltet politisk censor blandt debatredaktørerne, selvom de ikke overtrådte debatreglerne.
Alf Vestergaard
26. juni, 2008 #
Jeg er pragmatisk og realist imodsætning til de fanatiske og ideologisk drevne neo-konservative. Hvis flertallet af befolkningerne i Mellemøsten mener at Israel skal nedlægges - eller fjernes, hvordan man nu udtrykker det - og vi kan se hvilke positive ting som kan komme ud af at gøre det --betragtelig reduktion af terror, bedre relationer med den arabiske og videre muslimske verden, økonomiske fordele i form af en lavere oliepris og ikke mindst en øjeblikkelig løsning af verdens største sikkerhedsproblem og længst varende flygtningekrise, den palæstinensiske exodus--- ja , så lad os gøre det. Det har ganske enkelt for store omkostninger for verden at opretholde Israel. Nordcypern problemet er ved at blive løst i disse år, og der er ikke tale om at nord-cyprioterne har begået forbrydelser mod menneskeheden ved at bedrive etnisk udrensning, i alle tilfælde er følgevirkningen af evt. fordrivelser af kristne fra nord-cypern neglicibel sammenlignet med konsekvensen af den palæstinensiske exodus i 1948 og måske især den i 1967, som gav ophav til militant islamisme, da palæstinenserne følte at de måtte tage sagen i egen hånd, da ingen arabiske ledere tilsyneladende var istand til at hjælpe dem med at få deres land tilbage.
Alf Vestergaard
26. juni, 2008 #
PS:
Jeg er også så dreven, at jeg tager højde for, at en gentagen massiv dansk kritik af Israel vil styrke Danmark sikkerhed som intet andet komparativt tiltag, og hurtigt rette op på Anders delano F.Joghs katastrofale kurs med at føle USA i både Irak og som eneste land ud over Canada,UK og USA at deltage i aggresiv krig mod Talibans højborg i den sydlige Aghanistan, hvorfra de var fortrukket fra deres fremskudte positioner i okt-nov 2001, samts hans helt uantagelige stejle og stivnakked optræden under Muhammedkrisen, hvilket tilsammen har forværret Danmarks sikkerhedssituation som ingensinde siden den tyske besættelse 1940-45.
Alf Vestergaard
27. juni, 2008 #
Hvem sætter sig til at regne på, hvor meget Israel har kostet Danmark? En tilsvarende amerikanks viser at Israel siden 1973 har kostet de amerikanske skatteydere 1.600.000.000.000 $ - 1.600 mia $ - eller 5.700 $ per person. Af disse har 240 mia. $ været direkte støtte, medens 420 mia $ var omkostningerne fra den recession, som var resultatet af Nixons beslutning om at flyve forsyninger til Israel under oktober-krigen 1973, da de arabiske lande indførte en oliboykot mod USA. Olieprisens himmelfllugt i den anledning , kostede yderligere 450 mia. $. Så er vi oppe på 1.210 mia. $. Resten kan du læse om her:
______________________________
CHRISTIAN SCIENCE MONITOR
9. december 2002
Economist tallies swelling cost of Israel to US
By David R. Francis
http://www.csmonitor.com/2002/1209/p16s01-wmgn.html
Alf Vestergaard
27. juni, 2008 #
Nu går disse tal jo kun til 2002. Medregnes de svimlende omkostninger til 'terror-krigen' - hvor hovedmotivet for 9/11 som bekendt var Israels kolonisering af de besatte områder og dets brutale behandling af de oprindelige folk - så skal der lægges 2.400.000.000.000 $ -- 2.400 mia $ --- til.
_______________________________
'War on Terror' may cost $2.4 trillion
Congressional Budget Office expects the funds would keep 75,000 troops fighting in Iraq and Afghanistan for the next 10 years.
By Steve Hargreaves, CNNMoney.com staff writer
October 24 2007: 4:41 PM EDT
NEW YORK (CNNMoney.com) -- The wars in Iraq, Afghanistan and anti terrorist efforts abroad could cost the country $2.4 trillion over the next ten years, according to a report Wednesday.
http://money.cnn.com/2007/10/24/news/economy/cbo_testimony/index.htm
Alf Vestergaard
27. juni, 2008 #
Nu spørger du selvfølgelig : " Det er meget godt at terror-krigen ventes at koste 2400 mia. $ de næste 10 år, men hvor meget har den kostet indtil nu?
Jeg kan give dig tallet for USAs engagement i Irak og Aghanistan, som er henholdsvis 650 mia. $ og 150 mia $, ialt 800 mia. $ for de 2 konflikter.*
Ingen af dem ville være sket hvis WTC og Pentagon ikke var blevet angrebet 9/11, og her var hovedmotivet Israels hårde behandling af palæstinenserne i de beasatte områder. Se min dokumentation ovenover, hvor jeg henviser til Professor John Mearsheimer, som baserer sig på den officielle 9/11 rapport, som bla. nævner, at....
*1.Kongressen blev valgt som mål, fordi "det var den største kilde til støtte for Israel i USA".
*2.Osama bin Laden prøvede to gange at fremskynde angrebene så de passede sammen med aktuelle begivenheder i de besatte områder, selv om dette ville øge risikoen for fiasko.
*3.Hovedarkitekten af angrebene, Khalid Sheikh Mohammeds animositet mod USA, stammede ikke fra hans erfaringer som student dér, men fordi han var voldsom modstander af USAs støtte til Israels politik overfor palæstinenserne.
_________________
*)
BBC NEWS Friday, 27 June 2008
US Senate approves war funds bill
http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/7476744.stm
Per Vadmand
27. juni, 2008 #
Alf Vestergård har taget konsekvensen af, at ingen svarer ham, og diskuterer nu lystigt med sig selv.
Alf Vestergaard
27. juni, 2008 #
Oh, du misforstår. Jeg er her først og fremmest for at oplyse. Hvis evt. svar er irrelevante eller underlødige i forhold til oplægget er jeg helst fri.
Jakob Schmidt-Rasmussen
29. juni, 2008 #
Der var tale selvfølgelig om etnisk udrensning, da tyrkerne smed græskcyprioterne ud fra deres hjem og tvang dem til at bosætte sig på den sydlige del af øen. Etnisk udrensning betyder, at en etnisk gruppe fordriver en anden etnisk gruppe og det var, hvad der skete.
Det er altså dybt inkonskvent, at du iikke ønsker, at græskcyprioterne skal have deres ejendom tilbage, mens du mener at de palæsinensere, som er flyttet fra Israel skal have ret til at flytte tilbage.
Det mere end lugter af antisemitisme.
Jens Thorning
29. juni, 2008 #
Tak da, Alf Vestergaard, for alle de korrekte og relevante oplysninger, hvoraf denne: "hovedmotivet for 9/11 ... var Israels kolonisering af de besatte områder" burde finde almindelig udbredelse. Det prøvede O.b.L. vist også at forklare, men G.W.B. "oversatte" det til: "Vi hader jeres frihed ... aldrig vil vi (i vores bundløse ondskab) tillade vores egne folk, mindst af alt kvinderne, at opleve jeres frihed". Det er ofte svært for en skurk at komme til orde og blive citeret korrekt i medierne. Ikke fordi han har særligt krav på det, men for virkeligheden og historieskrivningens skyld, burde han citeres korrekt.
Poya Pakzad
29. juni, 2008 #
@Jakob Schmidt-Rasmussen
"Der var tale selvfølgelig om etnisk udrensning, da tyrkerne smed græskcyprioterne ud fra deres hjem og tvang dem til at bosætte sig på den sydlige del af øen. Etnisk udrensning betyder, at en etnisk gruppe fordriver en anden etnisk gruppe og det var, hvad der skete.
Det er altså dybt inkonskvent, at du ikke ønsker, at græskcyprioterne skal have deres ejendom tilbage, mens du mener at de palæsinensere, som er flyttet fra Israel skal have ret til at flytte tilbage.
Det mere end lugter af antisemitisme."
Det er ingen antisemitisme i denne debat, det er dig som er en dybt beklagelig apologet.
Men til gengæld har du styr på på noget fakta, i det du eksplicit afdækker, at 1948 krigen var et forsøg på etnisk udrenselse.
Vestlig samfundsopinion var nemlig ikke helt og aldeles utilbøjelig overfor populations-overførsler som en formålstjenlig (yderliggående) metode til løsning af etniske konflikter. Den Fransk socialistiske og Europæisk jødiske presse støttede i midttrediverne overførsel af jøder til Madagascar for at løse Polens ”jødiske problem”. [1] Den vigtigste tvungne overførsel før 2. Verdenskrig blev gennemført mellem Grækenland og Tyrkiet, som du nævner. Den blev godkendt af Lausanne Traktaten (1923 og blåstemplet og under tilsyn af Folkeforbundet; til sidst blev den brutale forflytning af mere end 1.5 mio. mennesker i det meste af det officielle Europa, set som et gunstigt historisk fortilfælde. Briterne foreslog det i de slutningen af 30erne som en løsningsmodel for konflikten i Palæstina. Den højreorienterede zionistiske leder, Vladimir Jabotinsky, der må have fattet mod fra nazistiske demografi-eksperimenter i erobrede territorier (omkring 1.5 mio. polere og jøder blev udvist og hundredetusinder tyskere bosatte sig) udbrød: ”Verden har vænt sig til idéen om massemigrationer og er nærmest blevet glade for dem. Hitler – så hadsk som han var overfor os – har givet denne idé et godt navn i verden.” Under krigen udførte Soviet Unionen også blodige 'deporteringer' af genstridige minioriteter såsom Volga-tyskerne, russiske tjetjenere (tjetjen-ingush) og tatarene. Arbejderzionisterne (Labour) pegede på den ”positive erfaring” fra de græsk-tyrkiske og sovjetiske udvisninger i støtte til idéen om forflyttelse. Churchill genkaldte ”successen” af den græsk-tyrkiske tvungne overførsel og autoriserede de Allierede ved Potsdam konferencen (1945) udvisningen af omtrent 13 mio. tyskere fra Central- og Østeuropa (omkring 2 mio. omkom). Selv det venstreorienterede britiske arbejderparti (’tidligere’ Labour-parti) gjorde sig i deres partiprogram (1948) til talsmænd for, at ”arabernes udflytning tilskyndes”, ligesom den ellers humanistiske filosof Bertrand Russell, for at 'gøre plads' til zionisternes bosættelse. [2] For at afregne den ”næsten komplette ignoreren af den arabiske sag” hos amerikanerne forklarer Richard Crossman, en britisk MP, i midten af 1940’erne: ”Zionismen er trods alt blot den europæiske jødes forsøg på, at bygge sit nationale liv på palæstinensisk jord, meget ligesom den amerikanske bosætter udviklede Vesten. Derfor lader amerikaneren tvivlen komme den jødiske bosætter i Palæstina til gode og opfatter araberen, som den indfødte der må nedslås til fordel for udviklingens gang.”
Den venstre-liberale præsidentkandidat i 1948, Henry Wallace, sammenlignede den zionistiske kamp i Palæstina med ”kampen, som den amerikanske koloni førte i 1776. Ligesom briterne bragte iroquoiserne i kamp med kolonisterne, sætter de i dag araberne i bevægelse.”[3]
I 1948 udnyttede den zionistiske bevægelse de ”revoutionære tider” i den første arabisk-israelske krig – nogenlunde ligesom serberne gjorde det i Kosovo under NATO angrebet – for at udvise mere end 80 % af den indfødte befolkning (750.000 palæstinensere), og derved opnå dennes mål om en overvældende jødisk stat, hvis ikke i hele Palæstina.[4]
------------------------------------------------------------------------------------------------------
Noter i argumentrækkefølge:
[1]
Saul Friedlander: Nazi Germany and the Jews, vol. I 1997; s. 219 | Michael J. Cohen: Churchill and the Jews, 1985; s. 236, 249-251 | Phillipe Burrin: Hitler and the Jews, 1989; s. 59-61
[2]
Joseph B. Shechtman: European Population Transfers 1939-1945, New York 1946 | Joseph B. Shechtman: Postwar Population Transfers in Europe 1945-1955, Philadelphia 1962 | Alfred M. de Zayas: Nemesis at Potsdam, London 1977 | Norman M. Naimark: Fires of Hatred, Cambridge 2001, Tom Segev: One Palestine, Complete, 2001; s. 406-407 (Jabotinsky)| Yosef Gorny: Zionism and the Arabs, 1882-1948, Oxford 1987; s. 270-271 | Norman G. Finkelstein: Image and Reality of the Israel-Palestine Conflict, 1995; s. 103 | Nur Masalha: Expulsion of the Palestinians, Washington 1992; s. 157-161 (Labour-Partiet) | Bertrand Russel, the Role of the Jewish State to Help Create a Better World, 1943, genoptrykt i Zionism (1989)
[3]
Sasson Sofer: Zionism and the Foundation of Israeli Diplomacy, Cambridge 1998; s. 367 | Richard Crossman: Palestine Mission, London 1947; s. 33, 152, 167 | Kenneth Ray Bain: the March to Zion, London 1979; s. 35 (Wallace), s. 34-36 | Norman G. Finkelstein: Image and Reality of the Israel-Palestine Conflict, 1995; s. 89-98 |Norman G. Finkelstein: the Rise and Fall of Palestine, Minnesota 1996, s. 104-121
[4]
Norman G. Finkelstein: Image and Reality of the Israel-Palestine Conflict, 1995; Kap. 3 | Laila Parsons: the Druze and the Birth of Israel, i Eugene L. Rogan og Avi Shlaim (red.): the War for Palestine, Cambridge 2001, Kap. 3 | Uri Ben-Eliezer: the Making of Israeli Militarism, Bloomington 1998; s. 170-181 | Norman G. Finkelstein: Holocaust Industry, 2000; s. 70-71
...
QED