Betalingsuddannelse

Nye EU-regler åbner for mere betaling på danske universiteter

Danske studerende er ikke sikret gratis uddannelse, hvis parlamentet stemmer ja til nye EU-regler, mener Socialdemokraterene og Folkebevægelsen. DSF beskylder Helge Sander og universiteterne for bevidst at nøle i forhold EU-lovgivningen
23. juni 2008

Det er princippet om gratis uddannelse, det handler om i Europa-Parlamentets kultur og uddannelsesudvalg i morgen. Og det er et spørgsmål, der kan få en del studerende og politikere helt op i det skingre toneleje.

Ifølge Christel Schaldemose, der er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne, så er det ikke uden grund, at det lovforslag om de fælleseuropæiske Erasmus Mundus-uddannelser, som skal til afstemning i morgen, vækker stort ubehag i danske rækker.

"Forslaget giver ikke nogen garanti for, at danske studerende i fremtiden kan undgå brugerbetaling. Det bliver svært at finde en løsning på det her problem, men for mig er det meget afgørende, at vi holder fast ved princippet om gratis uddannelse og med det kompromis, som ligger klar til at blive vedtaget i morgen, så vil danske universiteter enten være tvunget til at opkræve brugerbetaling eller til at trække sig ud af samarbejdet," siger Christel Schaldemose, der i øjeblikket arbejder med nogle ændringer af forslaget, som sikrer det danske gratisprincip bedre.

Mere vidtgående

Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU mener, at princippet om udveksling fra de almindelige Erasmus-ordninger med fordel kan overføres til Erasmus Mundus. Det ville så betyde, at universiteterne bytter studerende, men den ordning kommer ikke til at koste danske studerende penge - omvendt vil engelske studerende stadig skulle betale for deres uddannelse, uanset om de læser semester i Danmark.

"Vores forslag går ud på, at det er de enkelte landes modeller for uddannelse, der skal være udgangspunktet. Men der er stærke kræfter i EU, der arbejder på at gøre uddannelse til en vare, og en af metoderne er mere brugerbetaling," siger Søren Søndergaard, der dog håber på, at få et flertal bag en ændring af Kommissionens forslag, der er endnu mere vidtgående end det hidtidige Erasmus Mundus-program.

Kommissionen lægger op til, at det skal være et krav for de deltagende lande at etablere en fælles uddannelsesafgift.

Nøl og tavshedspligt

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) undrer sig over, hvorfor universiteterne og Videnskabsministeriet ikke er mere opmærksomme på, hvilke konsekvenser EU-lovgivningen kan få for danske studerendes ret til gratis uddannelse.

Mødet i Europa-Parlamentet i morgen er helt afgørende, mener international ordfører for DSF, Stina Gammelgaard. Her bliver der nemlig taget nogle vigtige beslutninger i forhold til, hvordan de fælles europæiske uddannelser kommer til at se ud de næste fire år. De nuværende EU-regler på området har betydet, at danske universiteter stik imod dansk lov har opkrævet betaling fra ordinære studerende.

""Videnskabsministeriet og universiteterne har siddet med hænderne i skødet i forhold til EU. Hvis ikke vi får en løsning i EU, der gør det nemt for universiteterne at deltage i internationalt samarbejde som Erasmus Mundus og fastholde gratisprincippet, så bryder man med gratisprincippet i dansk lovgivning. Men det er måske også det universiteterne og ministeriet går og venter på," siger Stina Gammelgaard og langer ud efter den arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet, som skal finde en løsning på Erasmus Mundus- problematikken.

Prorektor på Aarhus Universitet Nina Smith, der er medlem af den pågældende arbejdsgruppe, forklarer, at der arbejdes på højtryk for at finde en løsning, men at gruppen efter aftale med ministeriets embedsmænd ikke udtaler sig, før de er klar med en endelig løsning i næste uge. Nina Smith afkræfter dog de studerendes beskyldning om nøl:

"Jeg tror slet ikke, de studerende er klar over, hvor meget arbejde vi har lagt i den her sag."

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes