Mobiltelefonen ind i kampen for menneskerettighederne

Egyptiske politimænd tæsker løs på en arrestant. Mineejere på hest rider gennem en demonstration i det østlige El Salvador efterladende sig sårede i en pøl af hestelort og blod. Soldater trækker en munk rundt ved håret i Lhasas gader, mens de gennemprygler ham med knipler.

Verden går videre, som den altid har gjort, og så alligevel ikke. For i udkanten af menneskemængden står en tilskuer, tilfældigvis med sin mobiltelefon fremme. Med mobilen tager hun billeder af soldaterne, der mishandler den tibetanske munk, og går så hjem og up-loader billederne på internettet. Det går langsomt, fordi hendes internetopkobling er så langsom, men et par timer efter, kan hele den digitaliserede verden følge med i overgrebene.

"Og når mange på samme måde tager billeder og up-loader dem, har man lige pludselig en meget pålidelig form for dokumentation for menneskerettighedsovergreb," siger Tamaryn Nelson programkoordinator i WITNESS. En menneskerettighedsorganisation, der blandt andet driver hjemmesiden HUP.

Som YouTube

"Alle har i dag en mobiltelefon. Selv i de områder af verden, hvor de traditionelt ikke har haft adgang til ny teknologi, har mange i dag en mobiltelefon. Det, vi har arbejdet meget med, er at gøre mennesker rundt omkring på jorden opmærksom på, at deres mobiltelefon kan bruges til andet end kommunikation ved at træne dem i at tage billeder af overgreb, når de på afstand er vidner til overgreb," fortæller Tamaryn Nelson.

Det seneste tiltag i rækken af WITNES' aktiviteter er det elektroniske forum HUP, hvor alle kan gå ind og up-loade digital materiale som billeder, videofilm, lyd osv., der dokumenterer menneskerettighedskrænkelser. En form for YouTube - bare med et formål.

"Teknologisk adskiller vi os ikke fra Youtube, hvor man også kan finde videoer, der gør opmærksom på overgreb. Men at finde den slags videoer på Youtube er som at finde en nål i en høstak. På HUP er forskellen, at vi kun er et forum for menneskerettigheder, og at vi aktivt bruger den digitale kommunikation til at starte kampagner, der ligger ekstra pres på myndighederne i de pågældende lande," pointerer Tamaryn Nelson.

Rodney King

En af bagmændene bag WITNESS er rockmusikeren Peter Gabriel, der blev inspireret til at begynde en menneskerettighedsorganisation med speciale i digitale medier efter optagelserne af politivolden mod Rodney King. Optagelser, der gik verden rundt, og som førte til reformer af politiet, LAPD, i Los Angeles.

"Billederne nyttede noget," har Gabriel sagt.

George Holliday, der optog politivolden mod Rodney King, brugte et videokamera, men siden kom mobiltelefoner, der så igen siden kom i nyere udgaver med indbyggede kameraer. I dag har selv meget billige modeller kamera, og nyere generationer af mobiltelefoner kommer også med indbygget videokamera.

Katrin Verclas er leder hjemmesiden Mobile.Active.org. En anden hjemmeside med informationer om digital dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og samtidig et forum for mere end 3.000 aktivister og NGO'ere fra hele verden. Hun betragter brugen af digital dokumentation som helt afgørende for arbejdet med menneskerettigheder.

"Brugen af mobiltelefoner til at dokumentere og dele informationer kan vise sig at være et af de største spring i historien, større end den trykte presse, der, når alt kommer til alt, kun når ud til ganske få mennesker," har Katrin Verclas sagt til magasinet Economist.

Ikke kun godt

Dan Hindsgaul, der er kommunikationschef i den danske afdeling af Amnesty International, er helt enig i, at mobiltelefoner fremover vil få en afgørende betydning for arbejdet med at dokumentere menneskerettigheder. Han har dog også sine forbehold.

"Mobiltelefoner kan både bruges til kommunikation og dokumentation, og hvis mange up-loader billeder, der klart viser overgreb, så bliver det svært at se bort fra de situationer for både NGO'er og politikere," siger Dan Hindsgaul.

Han understreger samtidig, at Amnesty International generelt i deres research søger efter flere kilder end bare billeder.

"Når vi hører om overgreb, så kan et billede fungerer som en kilde til at få bekræftet, men ikke den eneste. Vi tager også med folk ude i områder osv. Et billede alene kan jo være manipuleret. Det er nok også et af problemerne ved de up-loadede billeder. At det kan være fristende at manipulere med dem, og for os vil det ser meget dårligt ud at indlede en kampagne på baggrund af et manipuleret billede," lyder det fra Dan Hindsgaul.

Han peger også på, at mange af de billeder og videofilm, der dokumenterer overgreb, i første omgang er taget af bødlerne selv. Som det var tilfældet i med den meget omtalte sag fra Egypten, hvor det var en af politimændene, der selv optog overgrebet, og i Abu Ghraib-fængslet, hvor det var fangevogterne, der tog billederne som et slags trofæ.

"I de tilfælde er det selvfølgelig positivt, at video og billeder i sidste ende slipper ud, så de kan starte debat osv. Men grundlæggende er det også bekymrende, at de overgreb med stor sandsynlighed kun blev begået, fordi de kunne optages. Samme problemstilling som den man kender fra happy-slaping, hvor unge slår hinanden kun for at tage billeder af det, og højest sandsynligt ikke havde slået, hvis de ikke kunne tage billeder af det," siger Dan Hindsgaul.

Helt bogstaveligt kommer verden derfor i mobilens tid nok til at se flere overgreb. Overgreb på mennesker bliver mere synlige på internettet, men der bliver også begået flere af dem.