Hunelefanter, løvinder og kvinder er kendt for en lignende adfærd, men det er igennem studiet af vilde chimpanser, at forskere nu mener sig i stand til at fastslå, hvorfor hundyr hos flere pattedyrsarter udsender høje lyde under parringsakten.
Forskerne, der benævner fænomenet “kopuleringsråbet” gik i første omgang ud fra den hypotese, at sexskrigene skulle tilkendegive over for andre hanner i nabolaget, at en hun i brunst var til rådighed og derved skærpe den darwinistiske konkurrence mellem disse.
Nu viser et nøjere stadium af chimpanserne i Ugandas Budongo-regnskov imidlertid, at hunchimpanserne kun udsender høje parringsskrig under kopulation med højstatushanner, men at de samtidig er tilbøjelige til at holde igen på deres hyl, når der er andre hunner i nærheden.
Det sidste tyder på, at hunchimpanserne bruger kopuleringsråbet som en måde, hvorpå de kan øge chancerne for at parre sig med så mange højstatushanner som muligt, uden at de øvrige hunner opdager dette.
Iagttagelserne viser også, at hunnerne forholder sig i ro, når der er andre hunner i nærheden, men dog undertiden kan finde på at udstøde ‘taktiske’ parringshyl for at sikre sig beskyttelse fra højstatushanner imod eventuelle aggressive højstatushunner. Som zoologen Simon Townsend fra St. Andrews University i Skotland forklarer:
“Konkurrencen mellem hunnerne kan være faretruende intens blandt de vilde chimpanser. Vores observationer kaster lys over det faktum, at disse hunner bruger deres parringshyl selektivt for at minimere de risici, der er forbundet med denne konkurrence.”
“Vi fandt ud af, at de kopulerende hunners adfærd ikke havde nogen relation til deres frugtbarhedsperiode og ikke var knyttet til sandsynligheden for besvangring. Hunnerne gav mere lyd fra sig, når de var sammen med højt rangerende hanner, men undertrykte deres hyl, hvis højt rangerende hunner var tæt på.”
Hele undersøgelsen kan læses på onlinetidsskriftet Public Library of Science.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Kommentarer
Fløjl bevæbnet beslutte er jeg en hærget tilhænger af forfulgte tab for forandrings tabte trøstens løse opgaver. Binder frugtbart moduls voldskundskab. kliken knækker levre anser verificeret til min kalender og
dagbogsnoter. Graverende bekræfter og udgiftens høfeber. opbaknings stødtropper klinkens. Magtcenter beslaglægger jeg underkaste krut hjerteligt. muligheder og tapre naebende sikkerhed. knytter baggrund og vakt svangre bevæbnet. Øger tyde modtræks. fikse stemmer og forholde. Bryde buds meninger som omsonst bryder lignende finde til ensrettet og intenst chimpanse forstuver. ublu manipulations manøvre. skjold til et anderledes trumfkort.
Aha! Så er det derfor mine naboer altid banker i loft, gulv og vægge!
Det sidste tyder på, at hunchimpanserne bruger kopuleringsråbet som en måde, hvorpå de kan øge chanserne for at parre sig med så mange højstatushanner som muligt, uden at de øvrige hunner opdager dette.
hunnerne forholder sig i ro, når der er andre hunner i nærheden, men dog undertiden kan finde på at udstøde ‘taktiske’ parringshyl for at sikre sig beskyttelse fra højstatushanner imod eventuelle aggressive højstatushunner
Interessant iagttagelse og teori.
Men det forhold, at chimpansehunnerne dæmper sig i nærvær af højstatushunner gør vel ikke kopuleringsråbet mindre darwinistisk. Eller kan man mistænke chimpansehunnerne for at være blevet opdraget til at være beregnende ?