DUBLIN - Øjnene var blodskudte og han stirrede tomt ned på papiret. Mikrofonen opfangede den skrabende lyd af skægstubbe, da han kradsede sig på hagen. Den irske premierminister - eller Taoiseach som det hedder på gælisk - så ud, som om han hellere ville være hjemme i sin valgkreds, hvor de producerer whiskyen Tullamore Dew, og ikke ved et pressemøde i Bruxelles. Han havde ikke meget at sige. Og det er endnu alt for tidligt at spekulere på, hvorvidt Lissabontraktaten vil blive ratificeret.
Ti dage efter Irlands nil - eller nej - til Lissabontraktaten, er der ikke sket meget i den irske republik. Men der er tegn på, at regeringen og den pro-europæiske opposition er ved at komme sig efter valgnederlaget. Som omtalt i Information lørdag offentliggjorde nej-partiet Sinn Fein en liste over krav, som skal opfyldes, før partiet kan tilslutte sig et 'nationalt kompromis'.
Blandt disse er en permanent kommissær for alle lande, en protokol, der garanteret Irlands neutralitet, ret til at sætte skatteniveauet, samt en styrkelse af de nationale parlamenters rettigheder i lovgivningsprocesen.
Selv om nogle opfatter dette udspil som pragmatisk og konstruktivt, er der ingen garanti for, at resten af nej siden vil tilslutte sig et nationalt kompromis. Især højre fløjen er imod.
Ganley
En af dem, der har afvist et kompromis, er grundlæggeren af nej-organisationen Libertas, millionæren Declan Ganley, som en udslagsgivende faktor under valgkampen. Britiskfødte Ganley havde under valgkampen stor succes med at erobre dagsordenen med en cocktail af de mulige og umulige konsekvenser af et irsk ja til traktaten.
Ganley brugte - ifølge hans organisation - 1,3 millioner euro på kampagnen, og dermed mere end de samlede udgifter for ja-kampagnen. Ganley siger selv, at han kun har bidraget med 6.000 Euro til valgkampen. Det er maksimum beløbet, som en enkelt person kan donere til en valgkamp efter irsk lovgivning.
"Han truede mig personligt med retssager, hvis jeg spurgte ham, hvorfra han havde fået pengene. Den slags tyder på, at han ikke er så ren, som han gerne vil havde os til at tro," siger Gay Mitchell, der var leder af oppositionspartiet Fine Gaels valgkamp, til Information.
Noget tyder på, at Ganley har stærke forbindelser til udenlandske grupper. Information erfarer, at Ganley dagen efter sejren i folkeafstemningen talte til et lukket møde i den konservative britiske tænketank Policy Exchange; en organisation som står den britiske konservative leder David Cameron meget nær. Det er problematisk, da den irske valglov forbyder partier og organisationer at modtage donationer og støtte fra oversøiske personer og organisationer.
Noget tyder også på, at Ganley er nært forbundet med amerikanske neo-konservative grupper i USA. I 2002 skrev han en artikel for den højre-orienterede amerikanske tænketank Foreign Policy Research Institute.
Denne forbindelse er problematisk for Ganley, der er direktør for en virksomhed, der er specialiseret i militær højteknologi. Kritikere mener derfor, at hans engagement i valgkampen beror på økonomiske interesser frem for på politisk idealisme.
Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Declan Ganley.
Alvorligt problem
Hvis Ganleys forbindelser til den den amerikanske forsvarsindustri og de britiske konservative bliver kendt, kan det blive et alvorligt problem for ham - og dermed for nej-siden - i en eventuel anden folkeafstemning. Erfaring fra andre lande tyder på, at vælgerne baserer deres stemmeafgivning på, hvem der står bag de respektive synspunkter.
Hvis nej-siden bliver associeret med de britiske konservative og kapitalstærke amerikanske interesser bliver det svært for Ganley og nej-siden at sige, at de står vagt om Irlands suverænitet og selvstændighed.
Selv om medierne i Irland stadig skriver om folkeafstemningen, er den normale agurketid også så småt ved at indfinde sig i Dublin.
Hovedoverskriften på Irish Times er ikke den europæiske krise, men derimod vejret!
