TV 2's økonomi skal undersøges

Kulturministeren vil undersøge TV2's kriseramte økonomi, som i dag blev reddet af et statslån på 500 millioner kr.

"Alle Folketingets partier er interesserede i at vide, hvad der er gået galt i TV 2. Derfor har jeg også taget initiativ til en undersøgelse af TV2's økonomi i 2007-2008. Hvad er op og ned, hvorfor er den økonomiske situation gået, som den er gået med TV 2," siger Brian Mikkelsen efter samråd i Folketingets Finansudvalg. Ifølge ministeren skal et eksternt revisionsfirma stå for undersøgelsen. "Så må vi vurdere, hvad vi gør efter det," siger han. Finansudvalget mener dog, at rigsrevisionen skal være de første til at kaste et blik på sagen.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her